Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

13. juni 2016 | 08:00

Dogme: Kvinder

Åben ansøgning til Det Danske Filminstitut om støtte til et nyt Dogme.

Kære Det Danske Filminstitut.

Under den nyligt afholdte præsentation af kønsfordelingen i dansk film blev adskillige skævheder afsløret, for eksempel inden for kvindelige skuespillere og kvindelige filminstruktører.

Blandt tilhørerne hørte man udråb som ”vi har ventet længe nok!” og ”der er så mange kvindehistorier, som mangler at blive fortalt!”

Men der er intet at være frustreret over, for Det Danske Filminstitut har allerede indført kvoter på området. Den procentvise andel af ansøgninger fra kvindelige filminstruktører stemmer nøje overens med den procentvise andel af støtten de kvindelige instruktører modtager.

Så der er kun én ting at gøre for at skabe balance: Kvindelige filminstruktører må søge mere. Det er på ret og vis helt i hænderne på kvinderne selv.

Og ja, der mangler så sandelig at blive fortalt mange historier om kvinder. Vi er ved at kløjs i historier om mænds bedrifter: Under sandet, Klovn, 9. april, Krigen, Mænd & høns, Der kommer en dag, Tordenskjold & Kold og Flaskepost fra P.

Listen er alenlang.

Nu er det på tide, at kvindehistorier bliver fortalt.

I USA skal en ganske kort pitch kunne fange en producents interesse. Ellers bliver filmen aldrig til noget. Under denne devise præsenteres nedenstående ti forslag til fortællinger om kvinder.

Om historierne skal fortælles af mandlige eller kvindelige filminstruktører, er for så vidt underordnet – blot de bliver fortalt.

Af indlysende grunde har jeg valgt ikke at præsentere originale kvindehistorier, men holdt mig til biopics og filmatiseringer af bøger.

Undertegnede skal derfor ansøge om manuskript- og udviklingsstøtte til ti spillefilm under fællesbetegnelsen Dogme: Kvinder. Manuskriptforfatter, produktionsselskab og filminstruktør er endnu uidentificeret. Men mon ikke nogen melder sig som modtagere af støtten?

Med venlig hilsen

Kim Pedersen

Ekkos læsere er også hjertelig velkomne til at byde ind med kvindehistorier, vi mangler at få fortalt, i kommentarfeltet nederst!

 

1. Grevinde Danner

 

En kvinde, der sprængte datidens normer (og nutidens for den sags skyld), var Louise C. Rasmussen, som Grevinde Danners borgerlige navn var. En kvinde, som kom fra små kår og endte med Kongen og det halve kongerige. Rasmussen var født uden for ægteskab, en tradition, hun selv videreførte med sit eneste barn. Ud over barnet var faren dog også årsag til, at hun stiftede bekendtskab med Kong Frederik den 7.

Efter to skilsmisser ønskede Kongen, som stadig var barnløs, at gifte sig med Rasmussen. Det blev dog ikke uden sværdslag. Først efter en ændring af lovgivningen lykkedes det, og Rasmussen blev ophøjet til Grevinde. Hun måtte dog nøjes med at blive Kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen. Grevinde Danner havde en viljestyrke, som formåede at sætte styr på Kongen. Det var ikke lykkes for de to standsmæssige ekskoner.

Grevinde Danner gjorde meget til gavn for fattige og efterladte piger og er blevet udødeliggjort gennem Grevinde Danner Stiftelsen. Det kan undre, den historie ikke for længst er blevet filmatiseret.

 

2. Susanne Brøgger

 

Suzanne Brøgger er kvinden, som spejler en af de vigtigste, mentale strømninger i Danmark i perioden fra 1980 til årtusindeskiftet.

Filmen skal beskrive hendes ungdom i fjerne lande som Sri Lanka og Thailand samt hendes reportager fra Mellemøsten, Vietnam og Sovjetunionen i 1960’erne – rejser som sikkert skyldtes hendes rodløse ungdom. Og selvfølgelig skal hendes forfatterskab granskes, da det repræsenterer balancen mellem fiktion og virkelighed.

Brøggers sande historie vil mange helt sikkert gerne se på film. Hendes liv har været så meget andet end sex.

 

3. Asta Nielsen

 

Selvom datteren til Filminstituttets direktør sikkert vil vokse op til at blive en markant skikkelse i det danske kulturliv, er det dog ikke hende, der her tænkes på. Det er naturligvis stumfilmstjernen.

Asta Nielsen arbejder sig op fra små kår med en far og en mor, som var henholdsvis arbejdsmand og vaskekone, til at blive en verdensstjerne. Samtidig var hun hovedårsagen til dansk films internationale gennembrud.

Die Astas liv er bestemt en film værd, specielt i betragtning af at de fleste af hendes roller var tragiske kvindeskæbner, der ikke passede ind i eller ikke lod sig styre af hæmmende, sociale normer. Gedigen tysk medfinansiering må forventes.

 

4. Bitterfissen

 

Filmatisering af svenske Maria Svelands bog Bitterfissen (ikke bloggeren!).

Det er historien om den bitre 30-årige Sara, som forlader manden for at tage til Tenerife og lade sig opsluge af Erica Jongs 1970’er-univers. Ligesom så mange andre kvinder føler hun sig nemlig indelukket i familiefængslet. Og det var jo slet ikke sådan det skulle være.

Det bliver et bittert opgør med kærlighedsmyten og kvinders forhold til identitet, ligestilling og forældrerollen.

 

5. Alberta Cornelins

 

Historien om den lille sorte pige, som blev fjernet fra sine forældre på St. Croix, de daværende Danske Vestindiske Øer, og bragt til København. Det var på det tidspunkt, hvor en sort eller en kineser på gaden ville have stoppet enhver form for trafik. Det var også på den tid, københavnerne ikke holdt til tilbage for at gøre sig morsomme på de ”fremmedes” bekostning.

Årsagen til kidnapningen af den lille sorte pige var en udstilling i Tivoli om alle rigets kolonier. Alberta og hendes bror blev anbragt i et bur, så københavnerne kunne beskue dem. Alberta døde få år senere. Historien rummer ufatteligt mange interessante problemstillinger, som også er aktuelle den dag i dag.

 

6. Fru Møller

Der ligger også en film gemt i Emma McKinney Møller, som var gift med skibsreder Mærsk McKinney Møller i hele 65 år.

Fra den dramatiske start på ægteskabet, hvor de nygifte omgående blev tvunget til USA, for at føre rederiets skibe gennem årene under Anden Verdenskrig, over hjemkomsten til Danmark og historien om landets mest succesfulde virksomhed set gennem en kvindes øjne. Bag enhver stor mand – og i dette tilfælde en øjensynlig meget hengiven mand – står en stærk kvinde.

Selvom det næppe var Emma McKinney Møllers ønske, at den historie skal fortælles, bør danskerne ikke snydes. Havde det været i USA, var historien blevet filmatiseret for længst.

 

7. De første danske stewardesser

 

Kun få er klar over den status, de første danske stewardesser oppebar i den kommercielle flyvnings første dage. De første danske stewardesser er et vigtigt stykke Danmarkshistorie.

Det er de færreste, der har oplevet det eventyr og den romantik, det var at flyve i 1940’erne og 1950’erne.

Efterkrigstiden var en gylden periode for luftfart. At være stewardesse var et af tidens mest eftertragtede kvindejobs. I propelfly fløj de i lav højde over et udbombet Europa, de kom til USA, Sydamerika, Afrika og Østen i en tid, hvor kun få rejste.

 

8. Den hemmelige kvinde

 

Det kunne også være spændende med en filmatisering af Anna Ekbergs kærlighedskrimi om kvinden Louise, der lever et godt lidt sammen med sin mand. Lige indtil den dag, hvor en anden mand dukker op for at gøre krav på hende. Han påstår, at Louise slet ikke er Louise, men derimod hans kone Helene, der forsvandt sporløst.

Filmatiseringen vil udmunde i en hæsblæsende kærlighedskrimi om svindel, mord, pengebegær, kunst og familiebånd.

 

9. Karen Blixen

 

Så er der selvfølgelig filmen om Karen Blixens unge år. Det er filmen, Regner Grasten har snakket forgæves om de seneste seks år, men desto mindre er det en nødvendig film, som bør produceres.

Det er historien om Blixen som en ung kvinde, der kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, som stilles til hende. I stedet finder hun sin egen vej i tilværelsen. Hvis Grasten er løbet panden mod en mur, var tiden måske inde til at overgive projektet til andre!

 

10. Dronning Margrethe den 2.

 

Nu da vor regent er kommet i sit livs efterår, hvad ville være mere naturligt end en filmatisering af HKH Dronning Margrethes liv?

Hendes fødsel 16. april 1940 var et lyspunkt, da Danmark syv dage forinden var blevet besat af tyskerne. Som ung kvinde agerede hun Indiana Jones for dernæst at opleve det ultimativt mest rædselsfulde: Tre gange at få skreget lige op i hovedet, at hendes far er død. Og endelig mødet med Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat og et langt liv i med- og modgang.

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko