Filmoplevelsen kan byde på mange overraskelser. Det kan være lige fra en handlingsmæssig twist til drillerier, som for eksempel da den spanske mesterinstruktør Luis Buñuel lod to forskellige skuespillerinder – på skift – spille samme rolle i filmen Begærets dunkle mål fra 1977.

Overraskelsen kan også bestå af en cameo-rolle, det vil sige en kort optræden af en velkendt person, som nogle gange blot spiller sig selv. De roller er generelt små. Mange af dem er uden dialog og bliver ofte brugt af personer, der har en speciel relation filmen (som når en skuespiller fra den originale film optræder i en genindspilning), eller kendte personer, som blot giver en ukrediteret optræden.

En cameo skal ikke forveksles med en gæsteoptræden, som bliver nævnt i slutcredits og i enkelte tilfælde bruges til at sælge filmen.

Et varigt minde, denne skribent har i forbindelse med cameos, går helt tilbage til Silent Movie fra 1976, som jeg så i Toronto ganske kort tid efter verdenspremieren. Jeg var ganske uforberedt på det overflødighedshorn af cameos fra datidens hotteste stjerner: Paul Newman, Liza Minnelli, Burt Reynolds, James Caan og Anne Bancroft, som alle spillede sig selv. I Danmark blev filmen komplet ødelagt, fordi disse skuespillere i biografannoncerne blev brugt som salgsargument. Ren helligbrøde, da det ødelægger ieéen med cameos – og overraskelsen for det danske publikum.

Pointen med en cameo er jo netop, at kommer som en overraskelse og i enkelte tilfælde kan være så diskret, at den kræver et særdeles vågent øje at registrere.

En specialist i cameos var Alfred Hitchcock, som ud af hans samlede produktion på 55 spillefilm havde en cameo rolle i 40 af dem. Det var utrolig flygtige cameos, i et enkelt tilfælde blot en skygge af hans karakteristiske profil.

Nedenstående ti eksempler på bemærkelsesværdige cameos (i vilkårlig rækkefølge):

1. Alfred Hitchcock i Fang tyven (1955)

Alfred Hitchcock sidder ganske uanfægtet, selvom Gary Grant først måler den gamle dame, som har taget fuglen med på udflugt, og derefter Hitchcock, op og ned. Selv om det ville have været nærliggende at studse over, at en mand i så morsom bluse sidder og måler andre, modstod Hitchcock fristelsen.

2. Tom Cruise i Tropic Thunder (2008)

Tom Cruise som filmmogulen Les Grossman er så tilpas kolerisk, at hans skaldede hoved ser ud til at kunne eksplodere, hvad tid det skal være. Og han redder faktisk den noget ujævne Tropic Thunder fra at kuldsejle helt. Under proteser, paryk, puder og en Tarzan-måtte af hårpragt på brystet gemmer Tom Cruise sig. Beklageligvis blev hans optræden i filmen afsløret af en paparazzi-fotograf under optagelserne.

3. Christopher Walken i Pulp Fiction (1994)

Der er næppe nogen mere skræmmende historie fortalt til en dreng end den, Christopher Walken leverer i Pulp Fiction. Walken leverer Tarantinos tekst med sin sædvanlige karakteristiske fonetik, og han formår endda at holde masken, mens han fortæller den unge Butch om et urs vandring fra endetarm til endetarm.

4. Keith Richards i Pirates Of The Caribbean: Ved verdens ende (2007)

Captain Jack Sparrow (Johnny Depp) havde en af de mest imponerende entréer i filmhistorien, da han træder op på kajen fra et synkende skib uden så meget som at få våde støvler. Men det er et trick, som han tydeligvis har lært af sin far, Captain Teague (Keith Richards). Rygterne vil vide, at Depp til dels baserede sin præstation på netop Richards. Det er således kun passende at hylde den gamle Rolling Stones-guitarist med denne cameo.

5. Buster Keaton i Sunset Boulevard (1950)

Hvem af de store stjerner fra stumfilmens æra ville være mere relevant at bruge i en cameo som en af Norma Desmonds (Gloria Swanson) bridge-spillende bekendte end Buster Keaton? Han sidder med sit typisk melankolske udtryk i ansigtet med et par andre stumfilmsnotabiliteter – Anna Q. Nilsson og H.B. Warner – en slukøret tilstedeværelse i midten af Billy Wilders store Hollywood-tragedie og markerer den definitive afslutning på en æra – og en karriere.

6. Bob Simmons i Agent 007 Mission: Drab (1962)

Hvad der vil komme som en overraskelse for de fleste, er det slet ikke Sean Connery som medvirker i filmens åbningssekvens, kendt som Gunbarrel Sequence i både Agent 007 Mission: Drab, Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger, men derimod den engelske skuespiller og stuntman Bob Simmons. Simmons lagde billet ind på rollen som James Bond, men måtte tage til takke med cameo’en i åbningssekvensen. Simmons var dog stuntkoordinator på samtlige James Bond-film indtil sin død i 1987.

7. Steve Buscemi i The Wedding Singer (1998)

Akavede øjeblikke til bryllupper er nærmest fast ingrediens i romantiske komedier, men de fleste blegner, når de sammenlignes med Steve Buscemis cameo i The Wedding Singer. Han spiller Dave Veltri, den vredeste ”best man” i filmhistorien, hvis raseri næres af sprut og tyngden af en far så tung, at selv Sigmund Freud ville give fortabt. Resultatet? En triumferende bitter tale, der er så pinlig og upassende, at selv Morten Messerschmidt ville ømme sig.

8. Gene Hackman i Frankenstein Junior (1974)

Gene Hackman har medvirket i lidt af hvert, men intet har været så vanvittigt som hans optræden i Mel Brooks’ Frankenstein Junior. I filmen har han en cameo som en blind mand med øjenbryn så vildtvoksende, at de minder om rododendronbuske. Det må have sat kostumeafdelingen på noget af en prøve. Hackman slår alle rekorder i klodsede forsøg på at vise gæstfrihed over for sin gæst: Frankensteins uhyre. Han skolder ham med varm suppe i skødet og slutter af med at sætte ild til ham.

9. Steven Spielberg i The Blues Brothers (1980)

En vanskelig genkendelig Steven Spielberg har en cameo i The Blues Brothers. Vi møder ham mod filmens slutning, hvor han spiller den noget nørdede offentligt ansatte i Cook County, som Jake og Elwood Blues skal mødes med.

10. Martin Sheen i Hot Shots 2! (1993)

I denne komiske efterfølger til den Top Gun-inspirerede original er det et stort øjeblik, da Charlie Sheens Topper Harley sejler ned ad en flod og en voice-over fortæller om den mission, der ligger forude. En konkurrerende voice-over overdøver dog hans egen, og da han kigger op, ser han farmand, Martin Sheen, i fuldt Dommedag nu-outfit i en båd på vej i modsat retning. Da bådene passerer hinanden, hilser de på hinanden med ordene: ”I loved you in Wall Street!”