Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

16. juli 2014 | 10:39

De oversete: Filmklipperne

Filmklipperens arbejdsplads.

I blogserien De oversete står filmklipperne nu for tur.

En af filmtilblivelsens mest intime og ensomme arbejdsprocesser er filmklipning. Arbejdet består i at få alle optagelserne klippet sammen, så de er i overensstemmelse med manuskriptet og filminstruktørens intentioner. Ved særligt komplicerede scener benyttes et ”storyboard”, som er en slags tegneserie over filmen, til at få stykket det hele sammen i hensigtsmæssige rækkefølge.

Efter endt optagelse ligger der rigtigt mange timers basismateriale klar, som skal klippes ned til normal spillefilmlængde. Historien har selvfølgelig set ekstremiteter. For eksempel forelå der ikke mindre end 200 timers råmateriale til Francis Ford Coppolas Dommedag nu (1979), som blev klippet ned til de 2 timer og 33 minutter, filmen endte op med. Klippearbejdet tog tre år!

Og nogle film kan undergå en meget stor forandring i klippeprocessen, for eksempel Simon Stahos Miraklet, hvor de optagede musical-scener endte på gulvet i klipperummet.

I forventningen om, at denne blog også har yngre læsere, kan det oplyses at udtrykket ”klipper” stammer fra dengang, film forelå i 35 mm filmstrimmel, og klipningen foregik med en saks og et splejseapparat. I dag foregår alt – som det kan ses på ovenstående billede – digitalt. Med mindre filmen da er instrueret af Christopher Nolan. Han fastholder nemlig hårdnakket 35 mm film.

De 214 danske live action-spillefilm, der er produceret i perioden 2004-2013, har 86 filmklippere haft fingene i. På 24,8 % af filmene står flere personer krediteret som filmklipper.

Hvis flere er krediteret som filmklipper på en film, er de blevet vægtet ligeligt i alle vurderingerne nedenstående.

De ti mest brugte klippere – eller 12 % af totalen – står for 42,4 % af filmene. For manuskriptforfatterne er tallet 38,8 % og for fotograferne 37,2 %.

I få fag inden for filmindustrien er arbejdet koncentreret på så få hænder.

På 39,3 % af filmene er klippearbejde foretaget af en kvinde. En noget bedre kønsfordeling end den, man oplever hos filmfotograferne.

36 filmklipperne eller 17 % af totalen har kun klippet én enkelt spillefilm i perioden.

På en enkelt film i perioden 2004-13 er der slet ikke krediteret en klipper. Det er naturligvis Linda Wendels One Shot (2008), som blev optaget i ét skud og altså ikke indeholdt et eneste klip.

Ingen tvivl om at filmklippere har reddet mange danske spillefilm og løftet den op til måske ikke ligefrem et mesterværk, så i al fald et tåleligt værk.

I Danmark udføres klippearbejdet i tæt samarbejde med filmens instruktør. Men det er ikke nogen naturgiven ting. I USA har instruktøren ofte overhovedet ingen indflydelse på klippeprocessen, den overlades fuldstændig til klipperen og filmens producent.

Mange filmklippere har udviklet et arbejdsmæssigt forhold til en instruktør. Molly Malene Stensgaards samarbejde med Lars von Trier er således legendarisk.

Men også andre har fundet en instruktør de arbejder særligt godt med, for eksempel Martin Wehding (Rasmus Heide), Mikkel E.G. Nielsen (Nikolaj Arcel), Peter Brandt (Christoffer Boe), Søren B. Ebbe (Ole Christian Madsen), Pernille Bech Christensen (Susanne Bier) og Birger Møller Jensen (Nils Malmros).

Øjensynligt bliver mange bånd mellem instruktør og klipper bundet på Den Danske Filmskole.

I nedenstående skema kan man iagttage filmklippernes held – eller dygtighed – til at blive engageret til eller vælge de fede film.

Ultimativt må det vel være enhver filmarbejders drøm at blive involveret i en film, som modtager gode anmeldelser og samtidig får et stort publikum.

Bemærkelsesværdigt er det da, at for eksempel Jacob Thuesen med sikker hånd undgår film, der bare tilnærmelsesvis ligner publikumssuccesser. Det samme kan siges om enkelte klippere, der øjensynligt altid ender op med at arbejde med film af sørgelig kvalitet.

Nogle er heldigere – eller dygtigere – end andre.

Her føler en præsentation af seks filmklipper-profiler med fokus på deres spillefilm:

 

Molly Malene Stensgaard

 

Efter gymnasiet fik Molly Malene Stensgaard en tjans som klippeassistent, og det blev bestemmende for hendes professionelle liv. Hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskoles klippelinje i 1993.

Stensgaards har arbejde med Lars von Trier på Manderlay (2005), Direktøren for det hele (2006), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013).

På grund af stillingen som filmkonsulent måtte klippearbejdet på Antichrist (2009) dog overlades til Åsa Mossberg og Anders Refn.

Om samarbejdet med Lars von Trier har hun udtalt: ”Det gode ved at arbejde sammen med Lars er, at vi har det vanvittigt sjovt. Den mand er virkelig morsom!”

Der har dog også været tid til samarbejde med andre instruktører, blandt andre Annette K. Olesen: Forbrydelser (2004) og 1:1 (2006) samt Katrine Wiedemann: Viceværten (2012).

Om klipperens rolle siger hun: ”Mange tror at klipning bare handler om at sætte ting i rækkefølge og tage klaptræet ud. Men det handler i høj grad om at sætte tempo, at give liv til historien og skærpe publikums opmærksomhed.”

Stensgaard har været nomineret til filmpriser adskillige gange og har i perioden 2004-2013 hjemtaget en Robert for Melancholia og en New Zealand Film og TV Award for The Weight of Elephants (2013).

De næste film, vi skal se fra hendes klippebord, bliver Christina Rosendahls Idealisten og Omar Shargawis Medina, som begge får biografpremiere i 2015.


Janus Billeskov Jansen

 

Han er en af dansk films mest anvendte klippere såvel inden for spillefilm som dokumentarfilm. Kendt for sin stor indlevelsesevne og sit analytiske talent, men Billeskov Jansen er også en virkelig kvalitetsbevist klipper. Det er ikke, hvad som helst han kan overtales til at klippe.

Jansen har et vedvarede samarbejde med en anden klipper: Anne Østerud.

Billeskov har samarbejdet med følgende instruktører. Simon Staho: (Bang bang orangutang fra 2005 og Daisy Diamond fra 2007), Pernille Fischer Christensen: En familie (2011), Nicolas Winding Refn: Pusher II (2004) og selvfølgelig Thomas Vinterbergs Jagten (2013).

Billeskov har gennem karriereren vundet et hav af priser. I perioden 2004-2013 er det blevet til en Robert for Jagten (2013), som han delte med Anne Østerud og en Æresbodil i 2005.

Næste film, vi skal se fra Jansens hånd, bliver Bille Augusts Stille hjerte, som han naturligvis har klippet sammen med Østerud. Filmen får biografpremiere til efteråret.

 

Kasper Leick

 

En af de mest produktive klippere i perioden 2004-2013. Hele elleve film er det blevet til.

Leicks filmografi er en noget blandet landhandel. Her er alt lige fra Kasper Barfoeds Tempelriddernes skat (2006) og Anders Matthesens Sorte kugler (2009) over Henrik Ruben Genz’ Undskyld jeg forstyrrer (2012) og Frygtelig lykkelig (2008) til Nikolaj Arcels En kongelig affære (2012).

Leick har ligesom Molly Marlene Stengaard beklædt stillingen som filmkonsulent. Filmklippere har i det hele taget været rekrutteringsmateriale til dette job i stor stil. Klipperen Thomas Krag har ligeledes haft fornøjelsen. Øjensynligt en til tider blandet fornøjelse, idet Leick forlod jobbet i utide.

Leick har i karriereren været nomineret til filmpriser fem gange og hjemtaget en enkelt: en Robert for Åke Sandgrens Fluerne på væggen (2005).

Næste film, som Leick har klippet, bliver Natasha Arthys Comeback, som får biografpremiere i 2015.

 

Anne Østerud

 

Anne Østerud har haft et tæt samarbejde med Nicolas Winding Refn og Janus Billeskov Jansen, inden der gik Amerika i den for førstnævnte: I perioden 2004-2013 drejede det sig om Pusher II (2004) og Pusher III (2005).

Derudover har Østerud gjort sig bemærket med Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor (2007), Paprika Steens Lad de små børn … (2004) og, i samarbejde med Jansen, blandt andet Pernille Fischer Christensens En familie (2004) og Vinterbergs Jagten (2012).

Østerud har været nomineret til filmpriser seks gange og har to gange hjemtaget et trofæ: for Niels Arden Oplevs To verdener (2008) og Jagten (2012), som hun delte med Janus Billeskov Jansen.

Næste film, fra Østeruds klippebord, bliver Niels Arden Oplevs Kapgang, som får biografpremiere 28. august og samtidig er Biografklub Danmarks åbningsfilm, samt Bille Augusts Stille hjerte, som hun (selvfølgelig) klipper i kompagni med Jansen. Filmen kommer til efteråret.

 

Pernille Bech Christensen

 

Inden Pernille Bech Christensen blev færdiguddannet som klipper i 1987, havde hun været klippeassistent på spillefilmen Kurt og Valde (1983) samt et par dokumentarfilm. Hun beskriver sig selv som kontrolfreak, der ikke gerne overlader de vigtige beslutninger til assistenter.

Christensen kan takke forsynet for hendes samarbejde med Susanne Bier – eller også er det omvendt.

Samarbejdet strækker sig helt tilbage til Biers debut Freud flytter hjemmefra (1991), og efterfølgende har Christensen klippet samtlige Biers film. Selv instruktørens udenlandske produktioner: Hånden på hjertet (2000), Things We Lost in the Fire (2007) og Serena (2014). Sidstnævnte skulle efter signende netop nu befinde sig i klippehelvede.

Lige nu kan vi opleve hendes talent i Kristian Levrings The Salvation (2014), som repræsenterer en af den få utroskaber, Christensen har budt Bier.

Hun har selvfølgelig også klippet Biers seneste danske film En chance til, som får premiere i begyndelsen af 2015.

Christensen har været nomineret til filmpriser utallige gange, men har kun hjemtaget en enkelt: En Robert for Susanne Biers Elsker dig for evigt (2002), som hun delte med filmens anden klipper, Thomas Krag.

 

Adam Nielsen

Adam Nielsen er uddannet som klipper fra Den Danske Filmskole i 2003. Gik umiddelbart efter Filmskolen i kompagniskab med klipperen Peter Brandt i firmaet Little Machine.

Nielsen har – udover hele tyve dokumentarfilm – også klippet ni spillefilm.

Efter blandt andet at have klippet så forskellige film som Susanne Biers Brødre, Hella Joofs Fidibus (2006) og Claus Bjerres Far til fire gi’r aldrig op, blev sigtet mere rent, da et samarbejde med Michael Noer og Tobias Lindholm blev indledt.

Det har foreløbig resulteret i klipningen af R (2008), Kapringen (2012) og Nordvest (2013). De to førstnævnte film gav da også en bonus i form af Robert-priser. Er desuden – sammen med Lindholm og Noer – blevet præmieret af Statens Kunstfond for R.

Nielsen sidder da naturligvis også bag klippebordet på d’herrer Noer og Lindholms kommende film, henholdsvis Nøgle hus spejl (2015) og A War (2015).

 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko