Helt tilbage i 1930, hvor Hollywood-mogulen Louis B. Mayer inviterede Præsident Calvin Coolidge til at besøge studierne i Metro Goldwyn Mayer, har underholdningsindustrien været tiltrukket af magtbasen i Washington. Historisk set har de demokratiske kandidater til præsidentposten, altid nydt den største støtte fra Hollywood, om end republikanske præsidentkandidater da også har haft markante Hollywood-støtter; Clint Eastwood/Mitt Romney og John Wayne/Richard M. Nixon, som de mest markante.

Mens valgdagen nærmer sig den 6. november, har nogle af de største stjerner i Hollywood kastet deres lod bag de 2 kandidater. Barack Obama bliver bl.a. støttet af skuespillerne Jim Carrey, George Clooney, Kevin Costner, Daniel Craig, Russel Crowe, Matt Damon, Robert De Niro, Leonardo DiCaprio, Tom Hanks, Al Pacino, Brad Pitt, Robert Redford, Meryl Streep samt instruktørerne Darren Aronofsky, David Fincher, Spike Lee, David Lynch, Michael Moore og Steven Spielberg.

Mitt Romneys støtte fra Hollywood er mere afdæmpet, og udover allerede nævnte Eastwood, støtter bl.a. følgende Republikanernes præsidentkandidat; skuespillerne Chuck Norris, Robert Duvall, Vince Vaughn, Jon Voight, James Caan, og fra musikbranchen: Kid Rock og Donny og Marie Osmond.

Ingen tvivl om, at det en gang i mellem kunne være rart at kunne frasige sig støtte.

I USA har man tradition for – offentligt - at pege på den præsidentkandidat man støtter, og det kommer til udtryk både gennem medier, taler og sågar i folks forhaver. For at følge denne tradition kan det afsløres, at Obama har denne skribents sympati.

Denne skribent oplevede dette fænomen på nærmeste hold, under en konference for filmindustrien, sidst der var præsidentvalg. Efter en præst fra scenen havde velsignet filmindustrien og al dets væsen, offentliggjorde præsidenterne for henholdsvis NATO (Den amerikanske sammenslutning af biografejere) og MPAA (De store amerikanske filmstudiers sammenslutning) deres støtte til hver deres præsidentkandidat. For 4 år siden var der jo to demokratiske kandidater. NATO v/John Fithian støttede Barack Obama, og MPAA v/Dan Glickman støttede Hilary Clinton. Den daværende præsident for MPAA var tidligere landbrugsminister i Clinton-administrationen. Den nuværende præsident for MPAA er Chris Dodd, tidligere senator, og NATO-bossen er søn af en senator. Jo, det politiske system og Hollywood er sammenfiltret.

Fra MGM-medstifteren Louis B. Mayer, der bejlede republikanere som Calvin Coolidge, og MCA-mogulen, Lew Wasserman, der bakkede op om Lyndon B. Johnson, har filmindustriens ledere dyrket Washingtons magthavere - både ud af politisk idealisme og praktiske, forretningsmæssige hensyn.

Ingen tvivl om, at Hollywoods liberale støtter Obama på grund af hans holdning til sociale spørgsmål, men MPAA (Motion Picture Association of America), de store Hollywood-studiers sammenslutning, støtter Obama alene for at beskytte deres ophavsret i kampen mod netpirater.

Omvendt tiltrækkes politikere af Hollywood for at få andel af rampelyset og for at kunne komme ned i stjernernes dybe lommer: tv-, film- og musikdonationer til Obamas kampagne og Den Demokratiske Nationale Komité andrager i denne præsidentkampagne over $26,0 mio.

The Hollywood Reporter har for nylig samlet eksempler på en række præsidenters omgang med Hollywood-stjerner gennem tiden.

John F. Kennedy: I 1960 besøgte præsidentkandidaten John F. Kennedy The Sands Hotel i Las Vegas for at se Frank Sinatra og det øvrige Rat Pack optræde. Kennedy og Sinatra blev så tætte, at Sinatra indspillede en speciel version af High Hopes, som blev JFK’s kampagne jingle. Men forholdet kølnedes i 1962 - efter råd fra broderen Robert Kennedy - på grund af Sinatras påståede mafia-forbindelser.

Lyndon B. Johnson: Johnson led af udpræget Kennedy-misundelse og blev derfor glad, da han fik sin egen kampagnemelodi, takket være Carol Channing, der sang "Hello, Lyndon!" til tonerne af Hello, Dolly! på Demokraternes konvent i 1964.

Richard M. Nixon: I 1970 troppede Elvis Presley uanmeldt op i Det Hvide Hus - efter at have skrevet et brev til Præsident Nixon: ”Jeg har foretaget en tilbundsgående undersøgelse af stofmisbrug og kommunistiske hjernevask-teknikker, og jeg er midt i det hele, hvor jeg kan ændre alt til det bedre” – og bad om at blive FBI-agent "i krigen mod narkotika”. Mens både Richard M. Nixon og Elvis Presley syntes at være lige ilde til mode under mødet, gav præsidenten senere Presley et ”Bureau of Narcotics”-skilt, og udnævnte ham til ”særlig assistent”. Sammy Davis Jr. støttede ligeledes Richard M. Nixon, efter Sinatra havde fjernet ham fra listen over kunstnere til Kennedys tiltrædelsesceremoni, på grund af Davis’ ægteskab med den hvide skuespillerinde May Britt.

Gerald Ford: Selv om Chevy Chase gjorde sit yderste for at fremstille Præsident Ford som en klodsmajor på Saturday Night Live - og måske endda kan have bidraget til hans valgnederlag i 1976 – blev de to bedste venner.

Ronald Reagan: Ligesom Nixon omfavnede Elvis Presley, præsenterede Præsident Reagan i 1984 Michael Jackson for en pris i erkendelse af kunstnerens rolle i en national kampagne mod spirituskørsel.

Bill Clinton: Det var ved en middag i Det Hvide Hus, til ære for russiske præsident Boris Jeltsin, som Præsident Clinton var vært for i 1994, at Steven Spielberg, David Geffen og Jeffrey Katzenberg besluttede at danne DreamWorks. 

George Bush: I 1992 overværede Præsident Bush Dana Carvey optræde med en Bush-imitation, og komikeren blev samme aften, sammen med sin kone, Paula, inviteret til Det Hvide Hus, hvor de tilbragte hele natten som gæster af præsidenten og Barbara Bush.

George W. Bush: Instruktøren Martin Scorsese og skuespilleren Steve Martin sad ved siden af præsident Bush og first lady Laura Bush under den 30. årlige Kennedy Center Honors i 2007. Under arrangementet blev Scorsese og Martin hædret for deres bidrag til den amerikanske kultur, sammen med sangerinden Diana Ross, pianisten Leon Fleisher og musikeren Brian Wilson.

Link til Hollywood Reporter: http://www.hollywoodreporter.com/gallery/clinton-obama-elvis-michael-jackson-383243