Konflikten mellem anmeldere og publikum

Siden Morten Korch, og endda sikkert længe før Poul Reichardt sang ”Er du dus med himlens fugle”, har der ligget en latent konflikt mellem publikum og anmelderne.

Det forekommer der er en trodsighed blandt publikum, som betyder at når ”de der langhårede anmeldere i Køwenhavn” har vendt tommelfingeren nedad til en dansk folkelig film, er det næsten altid garanti for trængsel ved billetlugerne i landets biografer.

Seneste eksempel er Ole Bornedals Dræberne fra Nibe, som pt. er den mest sete film i Danmark. Den blev forsøgt slagtet af alle de toneangivne københavnske anmeldere, med undtagelse af overraskelsernes mand, Per Juul Carlsen fra DR’s Filmland. Til gengæld hylder jyske biografgængere filmen i høje toner.

Der er øjensynligt et stort behov, blandt biografgængere, for at give anmelderne fingeren.

Hvor de københavnske anmeldere skriver “mere tømmermandsagtig hovedpine end grin”, svarer jyske biografgængere igen med et begejstret ”Bornedal har ramt den lige i røven”.

Det omvendte er dog også tilfældet. Når anmeldere slår flikflakkere i begejstring over for eksempel Shelley, Forældre, I blodet og The Neon Demon, lokker det kun få ind i biografmørket.

Det er i øvrigt nogen ting besynderligt at Shelley, Forældre og The Neon Demon er blevet Bodil-nomineret i bedste film-kategorien, da ingen af filmene rangere i toppen af årets bedste film, når man ser på det gennemsnitlige antal stjerner filmene er blevet tildelt, ja, af netop de folk der sidder i Bodil-komitéen. Sidste års næstbedste film, i henhold til gennemsnitlige antal stjerner, Der kommer en dag, er til gengæld helt blevet forbigået i bedste film-kategorien. Mon der er gået politik i Bodil-uddelingen i år?

Måske det hele bunder i en arrogance overfor det folkelige, blandt det københavnske kulturparnas, som i virkeligheden har den modsatte virkning end den tilsigtede? Større forståelse mellem det lille café latte-drikkende københavnske kulturparnas og de øvrige borgerne i dette land er tiltrængt. Den samme arrogance var jo årsagen til at en mand som Trump kom til magten i USA. Så galt må det bare ikke gå i Danmark.

Nedenstående de ti største konflikter mellem anmelderne og publikum gennem de seneste ti år.

Først fem danske film som anmelderne har hyldet, men publikum har ignoreret. Dernæst fem danske film som anmelderne har afvist, men publikum hjertelig har omfavnet.

Når der nedenstående refereres til det gennemsnitligt antal anmelderstjerner, beror det på det stjerner tildelt filmene af Ekstra Bladet, B.T. Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Filmmagasinet Ekko.

Hyldet af anmelderne, ignoreret af publikum:

1. I blodet (2016)

Rasmus Heisterbergs debutfilm, høstede mange roser blandt anmelderne, hvor den modtog 4,4 stjerner i gennemsnit. Jesper Bo Petersen skrev i Filmmagasinet Ekko: ”Rasmus Heisterbergs spillefilmdebut er et gribende eksistentielt drama om den svære overgang fra udødeligt ung mand til ansvarsfuld voksen.”

Men lige lidt hjalp det. Kun 5.519 indløste billet, endda til trods for filmen blev vist i hele 41 af landets biografer.

Filmen er i øvrigt netop blevet nomineret til tre Bodilpriser, inklusive bedste film-kategorien.

2. Lille soldat (2008)

Annette K. Olesens drama med Trine Dyrholm i hovedrollen. Politikens Kim Skotte mente filmen var ”yderst velkommen som et eksempel på en dansk film, der vil noget.”

Filmen høstede 4,4 anmelderstjerne i gennemsnit, men kun 22.509 publikummer så filmen. Antallet af premierebiografer var 16.

3. I dine hænder (2015)

Samanou Acheche Sahlstrøms drama, med blandt andre Peter Plaughborg og Kirsten OIesen, fik Berlingskes Louise Kidde Sauntved helt op på tæerne og hun kaldte I dine hænder ”en både rørende og meget vigtig film."

Filmen modtog gennemsnitligt 4,3 anmelderstjerne og havde premiere i 21 biografer, men blev kun set af 2.912 tilskuere. 

4. Volcano (2012)

Rúnar Rúnarssons danske film, med både islandske skuespillere og islandsk dialog, bragte Informations anmelder Jonas Varsted Kirkegaard i en så positiv sindsstemning, at han kaldte filmen ”et virkelig imponerende værk."

Filmen fik i gennemsnit 4,3 anmelderstjerner. Men ak, Volcano blev ignoreret af publikum. Filmen blev set af 2.164 i syv premierebiografer. 

5. Når dyrene drømmer (2014)

Jonas Alexander Arnbys debutfilm var en gyser og det var noget anmelderne kunne lide. Berlingskes Kristian Lindberg anså filmen for at være ”et godt eksempel på, hvorfor gyserfilm kan bruges som platform til at lave film, der kombinerer det kommercielle med det kunstneriske."

Filmen modtog 4,2 anmelderstjerner i gennemsnit og fik kun 3.661 tilskuere til trods for at have premiere i hele 33 biografer.

Afvist af anmelderne, omfavnet af publikum:

1. Far til fire til søs (2012)

Claus Bjerres sjette Far til fire-film er den dårligst anmeldte af alle filmene i serien. B.T.’s Niels Lind Larsen kunne berettet at filmen var ”et sølle og tarveligt farvel fra en serie, der har solgt omkring 2,5 millioner billetter, men ikke kunne dy sig for at presse citronen én gang for meget. Det er ikke godt nok til mine børn. Det er ikke godt nok til vores børn. Det er slet og ret elendigt."

Filmen satte rekord med kun 1,4 anmelderstjerner i gennemsnit.

Det skulle dog vise sig at film-serien fortsatte ufortrødent og endnu en film står til premiere den 9. februar med titlen Far til Fire på toppen, med en hel ny besætning både foran og bagved kameraet.

Det hænger sikkert sammen med filmens folkelige opbakning, som i tilfældet Far til fire til søs fik hele 418.231 publikummer til at sætte sig foran biografernes lærred.

2. Min søsters børn alene hjemme (2012)

310.556 tilskuere satte sig i biografernes stole for at opleve Martin Miehe-Renards bud på en film i Min søsters børn-serien. Det skete på trods at filmen kun høstede sølle 2 stjerner i gennemsnit.

B.T.’s Birgitte Grue gav filmen følgende ord med på vejen: "Den er fjoget uden at være morsom, og den lillebitte handling trækkes i langdrag. Gab, gab."

3. Klassefesten 3: Dåben (2016)

Birger Larsens film om de tre uheldige helte høstede 2,2 stjerner i gennemsnit, men det var publikum hamrende ligeglade med og valfartede i stor stil til filmen. Hele 538.513 tilskuere, for at være helt præcis.

Filmen fik på alle planer kniven af anmelderne. Henrik Queitsch skrev i Ekstra Bladet: "Endnu en dansk komedie, der intet kan eller vil. Beskæmmende på alle tænkelige planer.”

4. Alle for én (2011)

"Fjollede vittigheder, ' sjove' kostumer, manieret overspil samt en international gæstestjerne ( Rutger Hauer) der tydeligvis ikke aner, hvad han er med i, falder larmende over hinanden i denne ynkelige leflen efter laveste fællesnævner," var Ekstra Bladets Henrik Queitschs bedømmelse af denne film.

Rasmus Heides komedie med Mick Øgendahl, Jonatan Spang og Rasmus Bjerg faldt mildest talt ikke i anmeldernes smag. Det blev kun til 2,4 anmelderstjerner i gennemsnit. Ti gengæld omfavnede 378.514 biografgængere filmen.

5. Anja & Viktor - Brændende kærlighed (2007)

Niels Nørløv Hansens bjergtag med Anja og Viktor-serien blev stukket så mange gange i ryggen af anmelderne, at det må betragtes som et rent mirakel at filmen opnåede at blive set af 346.845 tilskuere. Publikum blæste de anmeldere, som havde givet filmen 2,4 stjerner i gennemsnit, en lang march.

Ann Lind Andersen skrev i Berlingske: "...en træg gang klister med alt for mange meter celluloid mellem grinene."