Med udkig over filmbranchen

02. okt. 2014 | 22:01

Kun småskvulp i Nordic Twilight-bølgen

Foto | Per Arnesen
Martin Barnewitz’ Nordic Twilight-film Dannys dommedag får premiere i de danske biografer til efterårsferien. Skal mægtig brusen endelig afløse småskvulp i denne filmbølge?

”Nordic Twilight” er en filmbølge, som er navngivet af den nu forhenværende filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut, Rasmus Horskjær.

Sandt at sige har der været mere småskvulp i denne filmbølge end egentlig brusen.

Om end det er nærliggende, er navnet på bølgen ikke en reference til den amerikanske Twilight Saga, men derimod en reference til nordiske tusmørkefortællinger.

Bølgen er opstået i ønsket om at forny genrefilmen, som for eksempel zombiedramaet, sci-fi’en, vampyrfortællingen, gyseren og hvad der ellers findes, som kræver fornyelse.

I forvisningen om, at Norden ikke kan slå amerikanerne og de enorme budgetter, som ofte bliver brugt på specielt den slags film, satses der i de nordisk lande i stedet på nytænkning, innovation og vildskab. Kort og godt víl man give genrefilmen et nordisk touch.

”Målet er se overnaturlige fortælleelementer brugt til at styrke ’den gode historie’, og tilføre filmen det der kan gøre den til kunst,” som det fremgår af Det Danske Filminstituts hjemmeside.

Spydspidsen i Nordic Twilight er svenske Tomas Alfredsons Lad den rette komme ind, helt tilbage fra 2008. Filmen karakteriseres som moren til bølgen og blev set af over en million biografgængere globalt. Sågar fik Lad den rette komme ind en amerikansk genindspilning, Let Me In fra 2010, som lykkedes at fordoblede originalens globale tilskuerantal i biograferne.

Til sammenligning blev Gareth Edwards Godzilla (2014) set af over 65 millioner biografgængere globalt.

Ingen tvivl om, at John Lindqvists bogforlæg har gødet jorden godt for Lad den rette komme ind. Det er da også den eneste af bølgens film, som har været baseret på et bogforlæg.

Selvom Lad den rette komme ind kun blev set af 19.855 i Danmark og 151.885 i produktionslandet, igangsatte filmens pæne globale tilskuerantal Nordic Twilight. Det er dog ingen af de efterfølgende film, som bare har været tæt på at nå i nærheden af filmen, der satte det hele i gang.

Lad den rette komme ind fandt et forholdsvis stort publikum i Spanien, Italien, England og USA, hvorimod det tyske, franske og danske blod ikke blev sat i kog.

Nordmændene, svenskerne og til dels finnerne har været særdeles aktive inden for nordiske tusmørkefortællinger. Norge har bidraget med hele ti film, Sverige med syv og Finland med tre.

Danmark har derimod været yderst tilbageholdende og er først i år hoppet med på bølgen. Desværre med yderst skuffende resultat: Jonas Arnbys Når dyrene drømmer blev set af sølle 3.499 biografgængere, og Natasha Arthys tv-serie Heartless lagde ud med 112.000 seere, som dog hurtigt skrumpede til 39.000, efterhånden som tv-serien skred frem.

Af bølgens foreløbigt 21 film har kun tre været vist i de danske biografer, alle med yderst magert resultat. Finske Rare Exports blev således set af 1.794. I det lys er det meget vanskeligt at mærke bølgens brusen herhjemme.

Bølgens toneangivne instruktører er – ud over Tomas Alfredson – nordmændene André Øvredal (Trolljegeren, 2010), Tommy Wirkola (Dø snø, 2009 og Dø snø 2, 2014), Patrick Syversen (Rovdyr, 2008) og finske Jalmari Helander (Rare Exports, 2010).

Budgetterne på bølgens film har vekslet mellem 27.000 kroner og helt op til 31 millioner kroner, hvor Lars-Erik Lies The Thrill of a Kill har været billigste og Tommy Wirkolas Dø snø 2 dyreste.

Generelt er de billigste film blevet udsendt direkte på vod og dvd/blu-ray, men der er en enkelt undtagelse: Patrick Syversens Rovdyr kostede kun 57.000 kroner at producere, men opnåede et globalt tilskuerantal på 73.026. Ingen tvivl om, at det har været en fornuftig forretning. Men det er et enkeltstående tilfælde.

Ganske omvendt står det til med den dyreste til 31 millioner kroner. På grundlag af et yderst spartansk budget og et tilskuerantal på Tommy Wirkolas Dø snø, som tiltrak 166.766 tilskuere globalt, skal jeg lige love for proppen blev banket af champagneflasken til 2’eren. Over seks gange så mange penge fik Wirkola til at producere en opfølger. Det har dog udviklet sig til en katastrofe, om end ikke fuldt tilskuerantal er tilgængeligt endnu. Med et så stort budget, burde filmen mindst være set af 450.000 tilskuere i Norge, men måtte nøjes med 114.999.

Hvis denne bølge skal frembringe lidt brusen, kan man fortsætte med at lave film på bittesmå budgetter og håbe på, at der på et tidspunkt kommer en film, der kan ramme samme popularitet, som for eksempel kom Blairwitch Project og Paranormal Activity til gode. Chancerne for lignende succes er dog 1:1.000.000.

Der er imidlertid andre skruer at dreje på, for eksempel de nordiske filminstitutters engagement i disse film.

I Danmark er den gennemsnitlige støtteprocent på 36 procent af spillefilms budget. På Når dyrene drømmer var støtteprocenten helt oppe på 60. De to øvrige, kommende danske Nordic Twilight-film har opnået støtteprocenter på henholdsvis 51 og 73 procent.

Hvis film i denne bølge bliver produceret på gennemsnitligt budget og gennemsnitlig støtteprocent, vil bølgen næppe nogensinde opnå rentabilitet.

I den forestående efterårsferie kommer det tredje danske Nordic Twilight-bidrag: Martin Barnewitz’ monsterfilm Dannys dommedag, med William Jønk Nielsen, Thomas Garvey, Peter Gantzler og Lars Mikkelsen i de bærende roller.

Filmen handler om en by, som bliver angrebet af mystiske og ukendte rovdyr, hvilket får hovedpersonerne, teenagebrødrene Danny og William, til at forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør. Deres far er død og moren er forsvundet, og sammen skal de overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden med at slippe helskindet fra den suppedas, de er havnet i.

Til efterårsferien 2015 venter så bølgens fjerde danske bidrag: Bo Mikkelsens zombiefilm Sorgenfri med Mille Dinesen, Troels Lyby, Benjamin Engel og Marie Boda.

Filmen handler om en familie på fire, hvis liv tager en drastisk drejning, da en mystisk virus bryder ud i byen. Fra den ene dag til den anden handler det for familien om rå overlevelse, og spørgsmålet er, om deres sammenhold er stærkt nok til at klare sig igennem krisen.

Måtte disse to film forhåbentlig sætte lidt brusen i denne filmbølge.

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

Bloggen er personlig og uafhængig. De meninger og opfattelser, der kommer til udtryk i bloggen, er bloggeren eneansvarlig for.

© Filmmagasinet Ekko