Spielbergs fem bedste og meget mere

Som optakt til Steven Spielbergs spillefilm nummer 30, Spionernes bro, er dette blogindlæg et kig på vor tids mest betydningsfulde filminstruktør. Ovenikøbet hylder jeg hans fem hidtil bedste film.

Den nye film – som får premiere 26. november – er en koldkrigsthriller om en amerikansk advokat, spillet af Tom Hanks, der rekrutteres af CIA for at hjælpe til med at redde en amerikansk pilot. Pilotens fly er blevet skudt ned over sovjetisk territorium, og han tilbageholdes nu af de sovjetiske myndigheder.

Se klip fra filmen her:

Filmen er blevet overstrømmende modtaget af anmelderne i de lande, filmen foreløbig har haft premiere. Faktisk rangerer filmen blandt de bedste Spielberg-film nogensinde. For eksempel skriver den normalt meget kritiske Peter Bradshaw i The Guardian: ”Tom Hanks og Mark Rylance er rødglødende i Steven Spielbergs storslåede koldkrigsthriller” og kvitterer med maksimum antal stjerner.

68-årige Steven Allen Spielberg fortsætter dermed i den klasse vi er blevet forvænt med. Kun få instruktører har haft så stor indflydelse på, hvad vi ser på biografernes store lærred, og kun få instruktører har kunnet fejre så mange triumfer og sejre. Hans film er totalt set af over 2,2 milliarder tilskuere globalt, heraf næsten otte millioner danske biografgængere.

Spielbergs jødiske baggrund lader sig ikke fornægte, men modsat hvad mange tror, er årsagen til hans families bosættelse i USA ikke nazisternes jødeforfølgelse. Spielbergs bedsteforældre immigrerede fra Ukraine til USA i begyndelsen af det forrige århunderede.

Vi taler om en mand, hvis altopslugende interesse for filmmediet allerede begyndte fra barnsben.

Myten fortæller, at han i sin barndom sneg sin ind på selve Universal Studies under en rundvisning. Her blev han venner med en filmklipper, som lærte ham en ting eller to om at lave film. Debutfilmen Firelight lavede han allerede som attenårig. Filmen kostede $400 og varede 2 timer og 20 minutter!

Universal Studios skulle da også blive hans første filmhjem. Han startede karrieren med instruktion af en række tv-serier og tv-film på dette filmstudie. Mest berømt fra denne periode er tv-filmen Duellen (1971), som blev udsendt i biograferne i Europa, men måtte nøjes med den lille skærm i USA.

Karrieren eksploderede med instruktørens tredje spillefilm: Dødens gab (1975), som ikke alene blev en gigantisk publikums- og anmeldersucces, men også redefinerede måden Hollywood efterfølgende har udsendt sine film på. Det er simpelthen the mother of all summer blockbusters.

Herefter lå verden for hans fødder, og man kan roligt fastslå, at Spielberg har slået til. Han har lavet den ene anmelder- og publikumssucces efter den anden med en lethed, som kun de allerstørste filmskabere formår at skabe en illusion af.

De absolutte tilskuermæssige højdepunkter omfatter – ud over Dødens gab – E.T. (1982) og Jurassic Park (1993) samt selvfølgelig alle Indiana Jones-filmene. Gennemsnitligt er hans frembringelser blevet set af 75 millioner tilskuere globalt. Den folkelige opbakning er kun kommet ganske få filmskabere til del.

Samtidig har han bragt Hollywood ind i en ny storhedstid, og det er ikke tilfældigt, at mange attraktioner i amerikanske forlystelsesparker er baseret på Spielbergs film.

De første tegn på instruktørens modning kom med de ikke helt vellykkede Farven Lilla (1985) og Solens rige (1987). Filmene viste Spielbergs alsidighed og høje ambitionsniveau. Siden har han succesfuldt skiftet mellem legefilm og voksenfilm. Jurassic Park (1993) og War of the Worlds (2005) er de mest succesfulde legefilm´, og Schindlers liste (1993), Saving Private Ryan (1998) og Lincoln (2012) er de bedste voksenfilm.

Nedenstående graf viser den folkelige opbakning til alle Spielbergs spillefilm. Som man kan se, er instruktørens tilskuermæssige tiltrækningskraft for nedadgående. Ikke siden 1993 har han for alvor ramt jackpot. Men de fleste instruktører ville være ovenud lykkelige over at få et antal publikummer, der tangerer Spielbergs mindst sete.

Tilskuerantal på Spionernes bro kan selvsagt endnu ikke angives.

Men én ting er selvfølgelig den folkelige opbakning, en ganske anden er den kvalitetsmæssige. Kun få instruktører har været i stand til at frembringe film af så vedvarende høj kvalitet. I al fald hvis man tager andelen af amerikanske anmelderes positive vurderinger for gode varer.

Nedenstående graf tager udgangspunkt i den procentuelle andel af positive amerikanske anmeldelser af de enkelte film. Oplysningerne er hentet fra filmsiden Rotten Tomatoes. Hele ti film ligger meget tæt på de 100 procent: Sugarland Express, Dødens gab, Nærkontakt af tredje grad, Jagten på den forsvundne skat, E.T., Jurassic World, Schindlers liste, Catch Me If You Can, Lincoln og den nye Spionernes bro.

Fejltagelser har der så sandelig også være nogle stykker af. 1941 – Undskyld, hvor ligger Hollywood? fra 1979 var instruktørens første fejlskud, og den blev fulgt til dørs af Hook (1991). De var begge for larmende, for farverige, ja, simpelthen bare for meget. Ellers er det kun Always (1989) og The Lost World: Jurassic Park (1997), som for alvor er faldet ved siden af kurven.

Blandt karrierens fiaskoer hører også Spielbergs forsøg på at etablere et nyt stort amerikansk filmstudie. I 1994 grundlagde han sammen med legekammeraterne Jeffrey Katzenberg og David Geffen DreamWorks SKG. Det blev ingen succes, og selskabet blev i 2006 solgt til Viacom, som ejer Paramount Studios. 

Her i 2015 forsøger Spielberg dog at puste nyt liv i sit studie-projekt. En slags New DreamWorks, hvor hans gamle venner i Universal Pictures vil distribuere de nye film. Ringen bliver dermed sluttet.

Succesfuldt blev det heller ikke at markedsføre Steven Spielberg på samme måde som Walt Disney. I midten af 80’erne blev en lang række film lanceret med slaglinjen ”Steven Spielberg præsenterer” med store bogstaver på plakaten til andre instruktørers film. Spielbergs navn skulle løfte disse film.

Det stoppede man hurtigt med igen. Katastroferne tæller blandt andet Frygtens pyramide (1985), Kærlighed og tømmermænd (1986) og Min mikromakker (1987). De film tilsvinder hans gode navn, og samtidig har hans navn ikke hjulpet filmene synderligt.

Når det er sagt, er Spielberg dog en af verdens allerrigeste filmmagere. Det skyldes dog ikke lønchecken for at instruere Schindlers liste – på den film arbejdede han nemig gratis.

Formuen er af Forbes estimeret til 25 milliarder kroner. Han har nemlig selv været producent på tretten af sine egne film, men han har også produceret nogle af historiens mest succesfulde franchises, som andre instruktører dog har stået bag: Back to the Future, The Transformers, Men in Black og Jurassic World. Blandt de i alt 72 film, han har produceret, finder vi også Coen-brødrenes True Grit (2010), Twister (1996), Hvem snørede Roger Rabbit? (1988) og Poltergeist (1982).

Så når han har investeret i Rosebud, den originale slæde fra Orson Wells’ Citizen Kane, og adskillige gamle Oscars, som har været på auktion, har det nok ikke givet andet et en lille skvulp i pengetanken.

Spielberg er i karrieren blevet nomineret til Oscars hele femten gange og har hjemtaget tre: for bedste instruktion af Saving Private Ryan (1998) og to statuetter som henholdsvis instruktør og producent af Schindlers liste (1993). Derudover er instruktøren blevet tildelt ’Irving G. Thalberg Memorial Award’ i 1987.

Hans film har totalt været nomineret til hele 124 Oscars og hjemtaget 33. At janteloven også eksisterer i Hollywood blev bevist med Farven Lilla (1985). Den blev nomineret til ikke færre end elleve Oscars i alle de mest betydningsfulde kategorier undtagen bedste instruktion. Ydmygelsen blev total, da filmen blev forbigået i samtlige kategorier på selve Oscar-aftenen.

Spielberg har sine klare skuespillerfavoritter, blandt dem hører Richard Dreyfuss, som har medvirket i tre af instruktørens film, og som Spielberg kalder sit alter ego. Derudover har Harrison Ford og Tom Hanks medvirket i hver fire film og Tom Cruise i to.

Instruktøren elsker James Bond-film, hvorfra han ofte har rekrutteret skuespillere. Hans største inspirationskilde er David Lean. Inden han instruerer en ny film, ser han altid de samme fire film: Kurosawas De syv samuraier (1954), Leans Lawrence of Arabia (1962), Capras Det er herligt at leve (1946) og Fords Forfølgeren (1956).

“I always like to think of the audience when I am directing. Because I am the audience,” har han sagt. Disse ord burde stå indmejslet over indgangen til Den Danske Filmskole.

I øvrigt skulle Spielberg oprindelig have instrueret Cape Fear, men gav den videre til Martin Scorsese. Spielberg var nemlig helt sikker på, at filmen ville blive en kæmpesucces, og han ville gerne hjælpe Scorsese. Forudsigelsen holdt stik. Spielberg er i øvrigt ukrediteret producent på filmen.

Nederst er en liste over Spielbergs foreløbig 30 spillefilm med både globalt og dansk tilskuerantal samt anmeldernes bedømmelse.

Det bringer os frem til min hyldest af instruktørens foreløbig fem bedste film. Vi arbejder os – traditionen tro – op til den ypperste.

5. Nærkontakt af tredje grad (1977)

Steven Spielbergs anden sci-fi film og et sjældent eksempel på en film, han også har skrevet. Den handler om menneskeracens første kontakt med en anden livsform fra rummet.

Det geniale er kombinationen af et mainstream-plot, men med langt dybere og mørkere toner, end man almindeligvis ser i den slags film. Som for eksempel når vi ser hovedrolleindehaveren Richard Dreyfuss’ jagt på aliens drive ham længere og længere væk fra sin familie.

Nærkontakt af tredje grad er en enestående kombination af special effects, skuespil på højt plan og en visualitet, som efterlader tilskueren åndeløs.

Filmen er efter signende en direkte parallel til Spielbergs eget liv, og Nærkontakt af tredje grad er uden tvivl Spielbergs mest personlige. Det er i øvrigt en genindspilning af debutfilmen Fireflight.

4. Saving Private Ryan (1998)

Historien om de allieredes landgang i Normandiet har vi set før, men aldrig så virtuost. Teknikken og det håndholdte kamera i filmens åbningsscener giver tilskueren fornemmelsen af at være der selv.

Selv efter en så dramatisk start lykkes det at opretholde spændingen gennem de samtlige to timer og 49 minutter, filmen varer. Det skyldes ike mindst en pragtpræstation af Tom Hanks og portrættet af helt almindelige mennesker, der som soldater konstant overskrider deres egne grænser.

Filmen er så realistisk, at krigsveteraner valgte at forlade filmen, inden den var slut. De frygtede simpelthen posttraumatisk stresstilstand.

Og ja, filmen er patriotisk, men også en påmindelse om, hvor meget vi skylder USA for vort demokrati, livsstil og retten til at ytre os. Da den døende Tom Hanks i slutscenen opfordrer soldaten, de har reddet til at gøre sig fortjent til det, mener Spielberg os alle.

3. Dødens gab (1975)

Filmen som fik os til at fravælge en tur i havet gennem en hel sæson nøjagtigt på samme måde, som mange undgik brusebadet efter at have set Hitchcocks Psycho (1960).

Denne film blev lanceret på en helt ny måde i de amerikanske biografer. I stedet for at lade filmen bygge sig op gennem visning i ganske få biografer, som var almindeligt på det tidspunkt, valgte man at lade filmen få premiere i så mange biografer som overhovedet muligt. Det var statsskuddet til den amerikanske sommer-blockbuster.

Dødens gab er en af de mest spændende og underholdende film i historien. John Williams puls-inspirerede musik, hvor vi i starten kun oplever omgivelserne fra hajens perspektiv, er enestående.

Der er ikke det filmiske trick, nerve og chok, der ikke bliver præsenteret i denne film. Alt sammen for at holde os yderst på stolesædet. Skuespillerkombinationen af Roy Scheider som den retskafne sheriff, Richard Dreyfuss som den rationelle havbiolog og Robert Shaw som den fandenivoldske søulk er intet mindre end fantastisk.

Da det endelig lykkes at få bugt på hajen, er det ikke alene den filmiske forløsning, vi alle har ventet på. Det er en sejr for menneskeheden.

2. Schindlers liste (1993)

Det lå slet ikke i kortene, at Steven Spielberg skulle instruere Schindlers liste. Faktisk forsøgte han i årevis at få den afsat til andre instruktører, mens han alene skulle producere. Den var simpelthen for tæt på. Han indvilligede dog til sidst, men frasagde sig honorar for arbejdet.

Filmen beskriver Holocausts rædsler og er sandsynligvis Spielbergs mest ambitiøse film og samtidig den ene af to film, han håber at blive husket for. Den anden er E.T.

Filmen kombinerer skuespilkunst af ypperste karat (hvem glemmer nogensinde Ralph Fiennes’ indsats som den tyranniske koncentrationslejrkommandant Amon Goeth?) med en generel følsom og intim instruktion, som ellers ligger fjernt for Spielberg.

Schindlers liste er en bevægende og vigtig film, som ligger milevidt fra, hvad Hollywood ellers har præsenteret os for i historien.

For at bringe sig selv på afstand af filmens følsomme emne instruerede Spielberg samtidig Jurassic Park.

1. E.T. (1982)

E.T. er en sjældent tidsløs film, som henvender sig til snart sagt alle mennesker på kloden uanset baggrund og alder. Om man er fem eller 85 år, får man lige meget ud af filmen.

Historien om den lille rumvæsen, som gerne vil ringe hjem, indeholder essensen af, hvad Spielberg gennem karriereren har præsenteret os for: basal spænding, forfølgelse af uskyldige, skilsmisse, ensomhed, aliens, fraværet af en faderskikkelse og barnets perspektiv.

Det er kort og godt instruktørens nøglefilm.

Mange forbinder alt det bedste ved biografoplevelsen med E.T. Filmen er spændende og rørende og har en instruktør, som i den grad har løst gåden, til hvilke knapper han skal trykke på for at røre os alle.