Ti bedste Bond-film

Den 24. officielle Bond-film er – som bekendt – på vej. Med et helt eksorbitant produktionsbudget på to milliarder kroner, skal Spectre forsøge at overgå alle tidligere film om agenten med licens til at dræbe. Man kan få syn for sagen fra den 30. oktober i biograferne, men læseren skal da ikke snydes for en lille forsmag:

Sådan har den folkelige opbakning til James Bond-filmene gennem tiden været:

Filmserien kulminerede med Thunderball (1965), hvorefter den faldt til et mere moderat niveau. Skyfall har dog givet serien et ordentligt skud viagra. Nogle af filmene er set af færre end andre, men alle er blevet kæmpesucceser. Det er alene et spørgsmål om størrelsen på succesen.

Bølgedalene i serien står George Lazenby, Timothy Dalton og Roger Moore-filmene The Man with the Golden Gun og A View to a Kill for. 

Men en ting er folkelig opbakning. En ganske anden er, hvilken film der er bedst. Her er mine bud, og vi bevæger os frem mod den bedste. Nederst i dette blogindlæg er en rangliste over samtlige 23 Bond-film.

10. On Her Majesty’s Secret Service (1969)

Det er sjette film i serien og den, hvor James Bond bliver gift. James Bond bliver spillet af George Lazenby, som kun fik én chance til at skyde med skarpt, mens Sean Connery tog sig en pause for at prutte om honoraret.

Diana Rigg spiller James Bonds udkårne med så stor skønhed og glimt i øjet, at det ikke undrer, at Bond gifter sig med hende. Peter R. Hunt har instrueret.

Skiscenerne i de schweiziske alper, mens han jagter sin ærkefjende Ernst Stav Blofeld (spillet eminent af Telly Savales), er intet mindre end fantastiske.

Actionscenerne træder dog i baggrunden, da Bond forelsker sig i Rigg til tonerne af Louis Armstrongs We Have All the Time in the World.

Filmen er en udmærket knaldfilm og samtidig den mest romantiske i serien.

9. The Spy Who Loved Me (1977)

Den tiende film i serien er Roger Moores højdepunkt i rollen som James Bond og den eneste film, hvor han bare tilnærmelsesvis fylder smokingen ud. Jeg har dog store problemer med Moore som 007. Jeg ser ham som James Bond-filmenes svar på Ole Søltoft i sengekant-filmene.

Filmen kan ses som en reboot af serien efter den totalt mislykkende The Man with the Golden Gun.

Endnu engang står den habile Lewis Gllbert bag kameraet. Han har også instrueret You Only Live Twice og den knap så vellykkede Moonraker.

Bond er oppe mod en ond skibsreder, som stjæler en atom-ubåd og truer med at sprænge hele verden i luften. I filmen gør Bond i øvrigt fælles sag med en russisk agent spillet af Barbara Bach.

Prologen med skihoppet ud over skrænten er fantastisk. Ellers er det temmelig utroværdige dingenoter fra Q’s lager som fylder filmen, for eksempel da en Lotus transformeres til en ubåd.

En er skurkene i filmen er Jaws, spillet af Richard Kiel, som i flere scener lykkes med at stjæle opmærksomheden fra James Bond.

Carly Simon synger Nobody Does it Better under filmens fortekster. Man må tvivle på, at hun har set Connery i rollen. 

8. You Only Live Twice (1967)

Den femte film i serien og foregår i Japan. Det er en film, der bliver sejere og sejere med tiden. You Only Live Twice er den første, hvor manuskriptet ligger temmelig langt fra Ian Flemings historie.

Filmen er instrueret af Lewis Gilbert.

Den er en vittig koldkrigsfantasi, hvor Sean Connerys Bond endelig konfronteres med ærkefjenden Blofeld, chef for S.P.E.C.T.R.E. Han er hidtil blevet holdt skjult for tilskueren og bliver i filmen spillet af Donald Pleasance.

Nancy Sinatras titelmelodi og scenen, hvor en bil fuld af skurke bliver løftet op af en magnet hængende fra en helikopter, er nogle af filmens glansnumre.

7. GoldenEye (1995)

Pierce Brosnans første forsøg – og syttende film i serien – er hans bedste. Oven på John Glens elendige James Bond-film var det befriende, at nye kræfter blev sat ind både foran, men i særdeleshed bag kameraet. Instruktøren Martin Campbell, som senere også har instrueret Casino Royale (2006), klarer ærterne nogenlunde tilfredsstillende.

Åbningsscenen, hvor Brosnan bungee-jumper ned i et russisk våbenlager, er tydeligt tegn på de nye boller på suppen.

Både Sean Bean, som den anløbne agent 006, og Famke Janssen som Xenia Onatopp, gør det virkelig godt.

Men scenen, der overgår dem alle, er da James Bond løber efter et lille fly, som er på vej ud over en skrænt. Han hopper ind i flyet og når i sidste øjeblik at styre flyet til sikkerhed. Enestående stunt.

Det er ikke filmkunst, men for pokker det er spændende.

6. Thunderball (1965)

I den fjerde film i serien blev alle kræfter sat ind. Det blev da også den hidtil største succes kronet med en Oscar for bedste special effects.

Sean Connery er atter på pletten med sin charme og karismatiske optræden. Filmen handicappes dog af overdreven brug af dingenoter fra Q, hvilken også svækkede alle de efterfølgende film, indtil Daniel Craig overtog tjansen.

Undervandsscenerne ved Bahamas er spektakulære. Et kæmpe slag bliver udkæmpet under vandet for at få fat i den atombombe, som er faldet i hænderne på Largo fra S.P.E.C.T.R.E.

Længe inden Steven Spielberg og hans Dødens gab (1975) formår filmens instruktør, Terence Young, at skabe stor spænding, da James Bond svømmer rundt mellem hajer i Largos swimmingpool.

Tom Jones' titelmelodi rammer effektfuldt hele stemningen.

5. Casino Royale (2006)

Seriens nummer 21 bragte den tilbage til udgangspunktet, hvor historien er i højsædet. Som en ekstra bonus kan filmen præsentere en ny James Bond, Daniel Craig, som egentlig er Connerys eneste seriøse rival som bedste Bond nogensinde.

Casino Royale er samtidig Ian Flemings første bog om agenten, hvilket er et perfekt sted at starte på ny.

Instruktøren Martin Campbell har perfektioneret sin James Bond efter at have øvet sig med GoldenEye.

Filmen har ingen Q og urealistiske hjælpemidler. Historien er kort og godt forankret i realisme.

Daniel Craig er en upoleret hemmelig agent, som er sårbar og somme tider lader sig styre af sine følelser. Han forelsker sig i Vesper Lynd, spillet af Eva Green. Hun skal hjælpe ham med at vinde et pokerspil over Le Chiffre, der spilles fremragende af Mads Mikkelsen.

Le Chiffre er en bankmand, som hvidvasker penge for terrorister, hvorfor han må rammes på pungen. At Le Chiffre til gengæld søndertæsker Bond, er blot er nyt højdepunkt i serien.

Togscenen, hvor Bond og Vesper forsøger at gætte hinandens fortid, giver – ud over et romantisk twist – også yderligere viden om James Bond-karakteren.

4. Skyfall (2012)

Oven på det gigantiske fejlskud, Quantum of Solace, var risikoen for endelig at køre denne serie vinkelret mod en mur så sandelig til stede. Derfor hyrede man Oscar-vinderen Sam (American Beauty) Mendes til at rette op på skuden.

Det lykkes til overmåde i seriens film nr. 23.

Mendes tog fotografen Roger Deakins (No Country for Old Men) med sig, og det resulterede vel nok i det bedste håndværk i en James Bond-film nogensinde.

Der bliver gravet i James Bonds fortid, og så byder filmen på en scene med homoseksuelle referencer, da Bond sidder bagbundet over for filmens skurk, indlevende spillet af Javier Bardem.

Judi Dench, som havde spillet M siden letvægteren Brosnan, slog sine sidste folder i serien. Hun får i slutscenen følelserne til at tippe helt over for vores helt. Befriende.

3. Dr. No (1962)

I første film – med introduktionen ”Bond, James Bond” til tonerne af Monty Normans legendariske James Bond-melodi – kunne Sean Connery starte sejrsmarchen til en franchise, som har omsat over 34 milliarder kroner, alene i biografindtægter. Dertil skal så lægges indtægter fra legetøj, dvd og tv.

Sean Connery er i mine øjne født til rollen, og han bevæger sig som en fisk i vandet, mens han får bugt på skurken Dr. No, spillet af Joseph Wiseman.

At instruktøren Terence Young havde fantastisk godt tag på denne filmserie, blev omgående fastslået.

Ikke et øje er tørt, da James Bond tilmed bryder ud i sangen Underneath the Mango Tree for at gøre indtryk på den første og ultimative Bond-babe, Honey Ryder (Ursula Andress). Scenen, hvor hun kommer op af vandet kun iført en hvid bikini, er filmhistorie.

2. Goldfinger (1964)

Den tredje Bond-film blev lagt i hænderne på instruktøren Guy Hamilton, som på fornemmeste vis lavede en film, som burde være introduktionen for enhver, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med James Bond.

Denne film har det hele: Sean Connery, som beder om sin martini ”Shaken, not stirred”, en Aston Martin med alverdens ekstraudstyr, Bond-baben, Pussy Galore i skikkelse af Honor Blackman og superskurken Auric Goldfinger.

Dertil kan lægges en forgyldt Shirley Eaton, skurken Oddjob med den dødelige hat. Samt James Bond med en smoking på under dykkerdragten. Og ovenikøbet får vi Shirley Basseys klassiske titelsang.

1. From Russia With Love (1963)

Men den bedste film er nu engang seriens nummer to. Det er den mest rå af alle filmene og det tætteste, man kommer karakteren og historierne skabt af Ian Fleming.

Connery konfronterer organisationen S.P.E.C.T.R.E., som i denne film er repræsenteret af den tidligere KGB-agent Rosa Kleb (Lotte Lenya) og Grant (Robert Shaw).

Klassisk er scenen, hvor Kleb, med en giftig lille kniv i fronten af hendes sko, forsøger at ombringe James Bond. Den kamp giver Bond sved på panden, indtil han bliver reddet af den bedårende russiske afhopper, Tatiana, spillet af Daniela Bianchi.

Filmen byder også på en af filmhistoriens bedste kampscener, da James Bond og Grant kæmper for livet i en kupé ombord på Orient Ekspressen. Scenen varer fem minutter i filmen, men det tog hele tre uger at optage den.

Filmens instruktør Terence Young har ikke alene lavet sin bedste Bond-film (ud af tre), men også den bedste Bond-film indti videre.

Og den er i øvrigt ikke bare min favorit, men også Daniel Craig og Sean Connerys!