Film i hovedkonkurrencen Cannes 2011
Karakterer	Bo Green Jensen	Christian Monggaard	Kristian Lindberg	Claus Christensen	Kim Skotte	Per Juul Carlsen	Søren Høy
	Weekend- Avisen	Information	Berlingske Tidende	Ekko	Politiken	DR	Jyllands- Posten
Julia Leigh SLEEPING BEAUTY								1,7
Lynne Ramsey WE NEED TO TALK ABOUT KEVIN								3
Maïwenn POLISSE								1,7
Nanni Moretti HABEMUS PAPAM								2,4
Joseph Cedar HEARAT SHULAYIM								2,1
Markus Schleinzer MICHAEL								2,2
Jean-Pierre & Luc Dardenne LE GAMIN SU VÉLO								2,6
Michael Hazanavicius THE ARTIST								3,7
Bertrand Bonello L'APOLLONIDE								1,5
Terrence Malick THE TREE OF LIFE								3,7
Aki Kauresmäki LE HAVRE								3,1
Alain Cavalier PATER								1
Naomi Kawase HANEZU NO TSUKI								1,2
Lars von Trier MELANCHOLIA								3,6
Takeshi Miike ICHIMEI								2
Pedro Almodóvar LA PIEL QUE HABITO								2,7
Nicolas Winding Refn DRIVE								3,8
Paolo Sorrentino THIS MUST BE THE PLACE								2,8
Nuri Bilge Ceylan BIR ZAMANLAR ANADOLU'DA								2
Radu Mihaileanu LA SOURCE DES FEMMES								3,3

Cannes-panelet
Bedømmelserne med stjerner er ikke de respektive mediers officielle anmeldelse af filmene. Ved premieren i danske biografer anmeldes filmene med de respektive mediers egne karakterskalaer.

Om instruktørerne og filmene

Sleeping Beauty

Instr. Julia Leigh
Medv. Emliy Browning, Rachael Blake
Land: Australia

Sleeping Beauty er en foruroligende genfortælling af Tornerose. Universitetsstudinen Lucy tager under mystiske omstændigheder et job, hvor mænd kan udleve deres fantasier med hende som en sovende skønhed. Men der går ikke lang tid, før hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der sker, mens hun sover.

Julia Leigh, født 1970, er mest kendt som forfatter. Hendes prisbelønnede bog The Hunter er filmatiseret med Willem Dafoe og Sam Neill. Filmen forventes at få premiere senere i år. The Hunter sikrede hende et Rolex Mentor and Protégée Arts Initiative scholarship, som indebar et år i USA og konstant coaching af nobelpris-vinderen i litteratur Toni Morrison. Sleeping Beauty er australske Julia Leighs debutfilm. Hun har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen.

We Need to Talk about Kevin

Instr. Lynne Ramsay
Medv. John C. Reilly, Tilda Swinton, Ezra Miller
Land: England, USA

We Need to Talk about Kevin er en filmatisering af Lionel Shrivers bestseller. Historien tager afsæt i en mor, hvis teenage-søn har begået massemord på et Gymnasium. Hun forsøger at håndtere alle sine følelser over for sønnens handlinger ved at skrive breve til sin fraværende mand. 

Den 41-årige skotske instruktør, manuskriptforfatter og filmfotograf Lynne Ramsay har kun to tidligere spillefilm på sit cv – debutfilmen Ratcather (1999) og Undervejs (2002), som vandt ungdomsprisen på Cannes. Desuden har Ramsay vundet juryens pris på Cannes for to af sine kortfilm Small Deaths (1996) og Gasman (1998), der begge samtidig deltog i kampen om Guldpalmen for Bedste kortfilm. I 2007 blev Lynne Ramsay rangeret som nummer tolv på den britiske avis The Guardians liste over verdens 40 bedste nulevende instruktører.

Polisse

Instr. Maïwenn Le Besco
Medv. Maïwenn Le Besco, Riccardo Scarmacio, Karin Viard
Land: Frankrig

En kvindelig journalist har fået til opgave at dække politiets arbejde med ungdomskriminalitet og forelsker sig undervejs i en af betjentene. Instruktøren Maïwenn Le Besco spiller selv hovedrollen som den kvindelige journalist.

Maïwenn Le Besco medvirkede som barn og teenager i flere film. I 1991 mødte hun den franske instruktør Luc Besson, som hun bare seksten år gammel fik et barn med. I 2006 spillefilmdebuterede hun med Pardonnez-moi, der er et psykologisk drama om en kommende mor, som vil optage en dokumentar om sin dysfunktionelle familie til sin endnu ufødte søn. Filmen blev nomineret til to César-priser, Frankrigs nationale filmpris. Polisse er Le Bescos blot tredje spillefilm, og ligesom i Polisse spiller hun også hovedrollen i de to andre film.

Habemus Papam

Instr. Nanni Moretti
Medv. Michel Piccoli, Nanni Moretti, Jerzy Stuhr
Land: Italien

Titlen Habemus Papam betyder ”Vi har en pave” og refererer til den bekendtgørelse Vatikanet kommer med, når der er valgt en ny pave. Filmen er centreret omkring forholdet mellem den nyvalgte pave og hans terapeut, som instruktør Nanni Moretti selv spiller.

67-årige Nanni Moretti er født i Rom og har adskillige store filmpriser på cv’et. Det er sjette gang, han deltager i kampen om Guldpalmen, som han vandt i 2001 med Sønnens værelse. Morettis andre Cannes-film tæller Ecce bombo (1978), Kære dagbog (fik pris for Bedste instruktør, 1993), Aprile (1998) og II caimano (fik en lille pris, 2006). Desuden sad Moretti i Cannes-juryen i 1997.

Hearat Shulayim

Instr. Joseph Cedar
Medv. Lior Ashkenazi, Schlomo Bar-Aba, Alma Zack
Land: Israel

En fortælling om en stor rivalisering mellem en far og en søn. Begge er professorer på den samme universitetsafdeling, hvor de beskæftiger sig med fortolkninger af Toraen. Da de begge bliver indstillet til den samme pris, er der lagt op til en sidste bitter konfrontation.

Joseph Cedar er selv en ortodoks jøde og har tjent som faldskærmssoldat i det israelske militær. Hans film berører sædvanligvis ømtålelige aspekter ved det israelske samfund. Hovedværket Beaufort er en krigsfilm, der foregår i dagene op til den israelske tilbagetrækning i 2000 fra Beaufort-fæstningen i det sydlige Libanon. Cedar vandt Sølvbjørnen med Beaufort, som desuden blev nomineret til en oscar.

Michael

Instr. Markus Schleinzer
Medv. Michael Fuith, Christine Kain, Gisella Salcher
Land: Østrig

Spillefilmdebutanten Markus Schleinzers Michael handler om en 35-årig mand, der holder en tiårig dreng fanget. Schleinzer har ikke lagt skjul på, at han har ladet sig inspirere af Natascha Kampusch’ otte år lange fangenskab hos Wolfgang Priklopil i den lille østrigske by Strasshof.
 
Østrigske Schleinzer er i hjemlandet mest kendt som skuespiller, hvor han både har haft film- og teaterroller. Han har sideløbende været caster og har i alt castet over 60 film- og tv-produktioner. Han har blandt andet fundet skuespillerne til landsmanden og forrige års guldpalmevinder Michael Hanekes Det hvide bånd.

Le Gamin au Vélo

Instr. Jean-Pierre Dardenne, Luc Dardenne
Medv. Cécile de France, Thomas Doret, Jérémie Renier
Land: Frankrig

Le Gamin au Vélo handler om en elleveårig dreng, der bliver efterladt af sin far på et børnehjem. Drengen stikker af for at lede efter faren, men ender i forkerte hænder hos en ung og uvidende kvinde.

Dardenne-brødrene har vundet Guldpalmen hele to gange, hvilket kun er sket for fem andre instruktører, heriblandt Bille August og Francis Ford Coppola. Først vandt brødrene i 1999 med Rosetta og så med Barnet i 2005. Og nu har de muligheden for, som de eneste instruktører i Cannes’ historie at trække den tredje Guldpalme i land.

The Artist

Instr. Michel Hazanavicius
Medv. John Goodman, Missi Pyle, James Cromwell
Land: Frankrig

The Artist foregår i Hollywood i 1927 og handler om tonefilmens fremkomst og betydning for to skuespilleres liv. George Valentin er stumfilmidolet, der fra den ene dag til den anden forsvinder fra rampelyset, mens danseren Peppy pludselig får muligheden for at blive en stjerne.

Michel Hazanavicius begyndte sin instruktørkarriere med at lave tv for Canal+. I 1993 instruerede han sin første tv-film, La Classe américaine, der udelukkende bestod af klip fra gamle Warner Bros.-film tilsat nye, dubbede stemmer. I 1999 instruerede han sin første biograffilm Mes amis. Efter årtusindskiftet oplevede Hazanavicius moderat succes med spionkomedierne om agent OSS 117, der i USA fik titlerne OSS 117: Cairo, Nest of Spies og OSS 117: Lost in Rio.

L’Apollonide – Souvenirs de la maison close

Instr. Bertrand Bonello
Medv. Hafsia Herzi, Adèle Haenel, Jasmine Trinca
Land: Frankrig

I begyndelsen af 1900-tallet på et parisisk bordel skamferer en mand en prostitueret i ansigtet. Hun får et ar formet som et tragisk smil. Uden om den ufrivilligt smilende kvinde fortsætter livet på bordellet, som om intet var hændt.

Bertrand Bonello er oprindelig uddannet inden for klassisk musik, men debuterede i 1996 som filminstruktør med kortfilmen Qui je suis. Tre af hans i alt fem spillefilm har haft premiere ved Cannes, og med Tiresia, som handler om en transseksuel brasilianer, der kidnappes af en beundrer, var han med i kampen om Guldpalmen i 2003. Bonello kredser i sine film om kroppen og alt, hvad det indebærer af tabubelagte emner som nøgenhed, sex, seksualitet og vold. Og han gør det med en voyeuristisk fornemmelse for de sanseligt pirrende og afskrækkende elementer.

The Tree of Life

Instr. Terrence Malick
Medv. Brad Pitt, Sean Penn, Jessica Chastain
Land: USA

The Tree of Life tager udgangspunkt i Malicks egen hjemstat Texas i 1950’erne og handler om en familie med tre drenge. Man følger den ældste søns udvikling fra uskyldig dreng til utilpasset og desillusioneret mand, der forsøger at finde mening med livet i en moderne verden.

Den 67-årige Terrence Malick er både filminstruktør, manuskriptforfatter og producer. Han debuterede i 1973 med Badlands, der handler om to rodløse unges morderiske rejse gennem USA. Fem år senere kom kærlighedsdramaet Days of Heaven. Derefter fulgte mange års tavshed, men den pressesky instruktør vendte i 1998 sensationelt tilbage med storkrigsfilmen Den tynde røde linje, der senere blev fulgt op af The New World (2005). Malick er kendt for sin usædvanlige billedbegavelse, og så spiller naturen ofte en afgørende betydning i hans film.

Le Havre

Instr. Aki Kaurismäki
Medv. Jean-Pierre Léaud, Kati Outinen, Jean-Pierre Darroussin
Land: Finland, Frankrig og Tyskland

Finske Aki Kaurismäki er endnu engang på Cannes-festivalen med komediedramaet Le Havre, som er navnet på den nordfranske havneby, hvor en skopudser forsøger at hjælpe et flygtningebarn.

Kaurismäki startede med at lave film sammen med sin bror Mika. Han gik dog senere egne veje og fik sit internationale gennembrud med den humoristiske roadmovie Leningrad Cowboys Go America fra 1989 om bandet Leningrad Cowboys, der forsøger at slå igennem i USA. Efter filmens udgivelse blev det opdigtede band til et virkeligt band, og det blev sågar til en koncertfilm med bandet. I 2002 vandt Kaurismäki den næstmest prestigefyldte pris, Grand Prix, på Cannes-festivalen for Manden uden fortid, der handler om en mand, som rammes af hukommelsestab efter et voldsomt overfald.

Pater

Instr.  Alain Cavalier
Medv.  Alain Cavalier, Vincent Lindon
Land: Frankrig

Med Pater tyder alt på, at Alain Cavalier fortsætter i det eksperimenterende og obskure spor, han i de senere år har dyrket. Filmen består i al sin enkelhed af et års optagelser med Cavalier selv og den franske skuespiller Vincent Lindon. Filmen skulle være noget så aparte som en blanding af registrerende hverdagsrealisme og politisk drama.

79-årige Cavalier begyndte sin filmkarriere med konventionelle spændingsfilm med et politisk indhold og regnes for en mindre væsentlig skikkelse i den franske nybølge, der blev kickstartet i slut-50’erne. Med årene har Cavalier bevæget sig mere i retning af filosofiske temaer, og han vandt i 1986 juryens pris på Cannes for filmen Thérèse, der handler om en nonnes forhold til sin tro. Filmen anslår den minimalistiske stil, som Cavalier senere har forfulgt, og som vækker mindelser om den franske mesterinstruktør Robert Bresson.

Hanezu no tsuki

Instr. Naomi Kawase
Medv. Tôta Komizu, Hako Ohshima
Land: Japan

Hanezu no tsuki er Kawases sjette spillefilm, og den er baseret på en historisk roman af Masako Bando. Filmen fortæller om ændringerne af den japanske by Asuka og foregår i Asuka-perioden (538-710 e. Kr.), som er kendt for at være en periode med stor social, politisk og kunstnerisk mobilitet.

Den 41-årige Naomi Kawase er ikke et nyt navn på Cannes. Hun har tidligere vundet Grand Prix-prisen (den næstfineste pris efter Guldpalmen) i 2007 for filmen The Mourning Forest, og så blev hun den yngste vinder af juryens specielle debutantpris, Caméra d’Or, i 1997 for sin første spillefilm Moe no suzaku. Kawase har også en større dokumentarfilmproduktion bag sig.

Melancholia

Instr. Lars von Trier
Medv. Kirsten Dunst, Charlotte Gainsbourg, Kiefer Sutherland
Land: Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland, Italien 

Med Melancholia tager Lars Von Trier for anden gang fat i sine undergangsvisioner, første gang var med hans såkaldte Europa-trilogi – Forbrydelsens element (1984), Epidemic (1987) og Europa (1991). Melancholia er en psykologisk katastrofefilm centreret omkring to søstre, der får sat deres forhold på prøve, mens planeten Melancholia truer med at udslette jorden.  

55-årige Lars von Trier har været en af hovedskikkelserne i dansk film siden 80’erne. Han er kendt for sin internationalt orienterede og eksperimenterende filmstil og for bevægelsen Dogme 95. Han vandt Guldpalmen på Cannes for Dancer in the Dark i 2000 og har tidligere deltaget i hovedkonkurrencen hele otte gange.

Ichimei

Instr. Takashi Miike
Medv. Ebizô Ichikawa, Eita, Hikari Mitsushima
Land: Japan

Ichimei er et 3D remake af den japanske instruktør Masaki Kobayashis klassiker Seppuku fra 1962. Det er en tragisk historie om en samurai, der er tvunget til at begå hari-kiri (ærefuldt selvmord), i det syttende århundredes Edo-periode.

Den 50-årige Takashi Miike er en yderst produktiv filmskaber. Alene i de sidste ti år har han lavet i omegnen af to film om året. Han har lavet film i alle genre, men først og fremmest er han kendt som japansk films enfant terrible. Ikke mindst på grund af den ultravoldelige Ichi the Killer (2001) om en sadomasochistisk yakuza-gangster. Audition (1999), der starter som en romantisk komedier, men er en forfærdelig rape-revenge-horror, har også vakt opsigt. Det er første gang den vilde japaner er i konkurrence på Cannes-festivalen.

La Piel que habito

Instr. Pedro Almodóvar
Medv. Antonio Banderas, Elena Anaya, Marisa Paredes
Land: Spanien

Baseret på Thierry Jonquets mørke roman Mygale, er La piel que habito en historie om hævn. En plastikkirurg jagter de mænd, der har voldtaget hans datter. Antonio Banderas har ikke spillet med i en Almodóvar-film siden Bind mig, elsk mig (1990), men vender nu tilbage som plastikkirurgen Ledgard.

Pedro Almodóvar er tilbage på Cannes, hvor han i 1999 deltog med dramaet Alt om min mor og siden vandt prisen for bedste manuskript for Volver i 2006. Den 61-årige instruktør debuterede i 1980 med filmen Pepi, Luci, Bom y otras chicas del montón i en tid, hvor Spanien var ved at finde sig til rette efter Francos diktatur. Overgangen til demokrati var startskuddet til en frimodig, hedonistisk kulturel bevægelse, La Movida, hvor Almodóvar blev en slags bannerfører. I Almodóvars film bliver emner som seksualitet og religion, der ellers tidligere var juridisk dikteret af Franco-styret, endevendt, og karaktererne bliver altid portrætteret som værende i deres passioners vold.

Drive

Instr. Nicolas Winding Refn
Medv. Ryan Gosling, Carey Mulligan, Bryan Cranston
Land: US

Drive er baseret på James Sallis’ roman af samme navn. Den handler om en stunt-driver, der har et bijob som flugtbilist ved bankrøverier, indtil et job går galt. Filmen er stjernebesat med skuespillere som Ryan Gosling, Carey Mulligan, Ron Perlman og serietalenterne Christina Hendricks (Mad Men) og Bryan Cranston (Breaking Bad).

Instruktøren Nicolas Winding Refn er nok mest kendt for Pusher-filmene. Som ung boede han ti år i New York. Han valgte i sin tid at lade være med at starte på Den Danske Filmskole, fordi han hellere ville lave Pusher (1996), den første film i serien om Københavns kriminelle underverden. Har siden lavet Fear X (2003), som han skrev sammen med Hubert Shelby Jr. I de senere år har han lavet fængselsfilmen Bronson (2009) og det blodige vikingeepos Valhalla Rising (2010). Indspilningerne af et engelsk remake af Pusher begynder snart, og det bliver med Luis Prieto i instruktørstolen.

This must be the place

Instr. Paolo Sorrentino
Medv. Sean Penn, Eve Hewson, Frances McDormand
Land: Italien, Frankrig, Irland

This must be the place er Paolo Sorrentinos første engelsksprogede film. Handlingen følger en afdanket, velhavende og rastløs rockstjernes rejse gennem USA på jagt efter sin afdøde fars forfølger, en tidligere SS-officer, der skjuler sig i landet. Men i takt med at målet nærmer sig, bliver han i tvivl om sit hævnmotiv.

40-årige Paolo Sorrentino fik sit internationale gennembrud i 2004 med thrilleren The Consequences of Love, som vandt mange priser og deltog i kampen om Guldpalmen. Sorrentinos seneste spillefilm II Divo fik juryens pris på Cannes i 2008. Og så har Sorrentino haft en kortvarig skuespilkarriere med en enkelt optræden i konkurrenten Nanni Morettis II caimano (2006).

Bir Zamanlar Anadolu’da

Instr. Nuri Bilge Ceylan
Medv. Muhammet Uzuner, Yilmaz Erdogan, Taner Birsel
Land: Tyrkiet

Bir Zamanlar Anadolu’da er med sine to timer og 30 minutter den længste film på dette års Cannes-festival. Filmen er optaget i en anatolsk landsby og skulle angiveligt skildre et tolvtimers intenst forløb centreret om en læge og en anklager.

Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan er oprindelig fotograf, men debuterede som instruktør med spillefilmen Kasaba i 1997. Hans filmkunst er blevet beskrevet som en ”stream-of-consciousness”-æstetik. Stilen er dvælende, og landskaber bruges ofte til beskrive personernes sindstilstand. Og det suppleres af abstrakte temaer som fremmedgørelse og eksistentialisme. Ceylan gør stor brug af familiemedlemmer og venner som skuespillere, hvilket dog undtagelsesvis ikke var tilfældet sidst, Ceylan var på Cannes. I familiedramaet 3 Monkeys fra 2008 brugte han professionelle skuespillere, og ved den anledning vandt han prisen for bedste instruktion.

La Source des Femmes

Instr. Radu Mihaileanu
Medv. Hafsia Herzi, Leïla Bekhti, Zinedine Soualem
Land: Belgien, Italien og Frankrig

La Source des Femmes er en komedie om en landsby, hvor kvinderne truer med en sexembargo, hvis ikke mændene indvilger i at hente vand fra brønden. Og det er desuden den anden film på dette års Cannes-festival, som Hafsia Herzi medvirker i. Den første er Bertrand Bonellos L’Apollonide.

53-årige Radu Mihaileanu er en rumænsk-født jøde, der som 20-årig flygtede fra Ceausescu-styret til Paris. Løgnen og bedraget er hovedmotiver i Mihaileanus film, ligesom jagten på en identitet også er et genkommende tema, og det bliver som regel serveret med en vis portion humor. Mihaileanu er dog blevet kritiseret for at benytte sig af humor, hvor det er upassende. I den prisbelønnede Gå og bliv den du er fra 2005 skildres de etiopiske falashaers besværligheder med at blive accepteret som jøder på lige fod med hvide jøder, selvom de juridisk set anerkendes som ægte jøder.