Fra alle os til alle jer ...
Ekko tæller ned til juleaften med en julekalender, der består af 24 klip fra YouTube udvalgt af 24 folk fra den danske filmbranche.
Klippene er sjove, mærkelige, eventyrlige, overrumplende, skræmmende, tankevækkende eller bare skamløst underholdende.
Se de nyeste afsnit – fra og med d. 13. december – her
12. december: Simon Staho, instruktør
Simon Staho om klippet: “Film is beautiful, but it has a disease called picture and sound.”
11. december: Kåre Bjerkø, komponist
Kåre Bjerkø om klippet: ”Jeg vil gerne fremhæve YouTube som en uendelig kilde til, hvordan man gør stort set alt. Her kan man for eksempel se, hvordan man folder en T-shirt the Japanese Way.”
10. december: Mogens Rukov, lærer og manuskriptforfatter
Mogens Rukov om klippet: ”Det er få ting, jeg gider se på YouTube. Dette var måske det mindst kedelige. Hele tanken om privateriets indtrængen i offentligheden er forfejlet. Den sværter fiktionen, det autentiske og oplevelsesevnen. Alle er afsendere og dermed ingen.”
9. december: Max Kestner, instruktør
Max Kestner om klippet: ”Jeg vil foreslå, at man – mens man ser videoen – rejser sig op og danser lidt stille med sig selv. Hvis der er andre til stede, bør man holde hinanden i hånden. Resten af dagen vil være fyldt med håb om en lysere fremtid uden ondskab. Med de rigtige venner behøver man som bekendt ingen fjender.”
8. december: Peter Albrechtsen, tonemester
Peter Albrechtsen om klippet: ”iPhone er en fantastisk opfindelse, men vi må ikke glemme, at film først og fremmest er en sanseoplevelse – både gennem billeder og lyd. Det bliver vi mindet om her af selveste David Lynch, der om nogen er en af de ypperste eksponenter for filmmediets æstetiske potentiale.”
7. december: Lone Scherfig, instruktør
Lone Scherfig om klippet: ”En slags julefred: Paul Thomas Andersons modige insisteren på indre ro og John Lennons evigt smukke sang.
6. december: Henrik Ruben Genz, instruktør
Henrik Ruben Genz om klippet: ”Jeg bruger aldrig YouTube og har aldrig været derinde. Det eneste klip, jeg kender, er dette med Erling Jepsen og mig. Jeg håber ikke, det er for selvhøjtideligt med at klip af mig selv, men det er det eneste, jeg kender.”
5. december: Nikolaj Arcel, instruktør
Nikolaj Arcel om klippet: ”Stephen Colbert besøger den ultrakonservative tv-vært Bill O’Reilly. Mit yndlingsklip under valgkampen.”
4. december: Frank Hvam, komiker
Frank Hvam om klippet: ”Alle mennesker står i gæld til denne næsten religiøst fascinerende komiker. Andy Kaufmans mod er legendarisk. Han sætter os alle fri.”
3. december: Meta Louise Foldager, producer
Meta Louise Foldager om klippet med Ricky Gervais: ”God jul til alle – rige såvel som fattige”
2. december – Christina Rosendahl, instruktør
Christina Rosendahl om klippet: ”Det her er den bedste øjenspiddescene, jeg har set. Den er fra Lucio Fulcis zombieklassiker Zombie Flesh Eaters fra 1979. Scenen har en perfekt blanding af sexet italienerinde, ekstrem vold og et ret fedt kamera-arbejde. Skuespillet er ikke særligt godt, og det er en fordel, når man skal se scener med udpræget vold. Det hjælper én til at distancere sig lidt.”
1. december – Michael Noer, instruktør
Michael Noer om klippet: ”Den spanske Simpsons er nærmest uhyggelig. Jeg ved ikke, hvad programmet drejer sig om, men det er uhyggeligt, fordi man kender det, og så alligevel ikke.”