11. mar. 2013

The Bling Ring

Trailer | American Zoetrope

The Bling Ring (instr. Sofia Coppola)

Dansk premiere: uvis

I både Lost in Translation og Somewhere portrætterer Sofia Coppola en skuespillers tomme og overfladiske liv. Og med sin nye film, The Bling Ring, fortsætter hun sin udforskning af Hollywoods mange facetter og tragiske skæbner.

Filmen baserer sig på virkelige begivenheder, hvor en gruppe teenagere i 2008 og 2009 via internettet fandt frem til deres idolers hjem i Hollywood. Herefter begik de indbrud i husene og brugte udbyttet til at finansiere dyre shoppingture og eksklusive fester.

I rollen som teenagebandens leder ses Emma Watson, der efter Harry Potter-seriens afslutning er godt i gang med at afprøve roller, der ligger langt fra den stræbsomme og pligtopfyldende Hermione, som gjorde hende kendt.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko