15. apr. 2013

Elysium

Trailer | Sony Pictures Entertainment

Elysium (instr. Neill Blomkamp)

Dansk premiere: 15. august 2013

Sydafrikanske Neill Blomkamp skulle oprindelig have filmatiseret spillet Halo, men projektet faldt fra hinanden, og i stedet kastede han sig med stor succes over sci-fi-apartheid-allegorien District 9. Den samme form for samfundskritik finder man i hans nye film, Elysium.

I år 2154 bor de rige på rumstationen Elysium, mens de fattige er efterladt på den forurenede Jord. Ved en ulykke udsættes Max (Matt Damon) for en dødelig mængde radioaktivitet. Hans tid er knap, men der findes en kur på Elysium. I et sidste desperat forsøg slår Max sig sammen med undergrundsbevægelsen, der på grusom vis monterer et exoskelet på hans krop. Det nye udstyr giver Max overmenneskelige evner og muligheden for at kæmpe sig vej til Elysium.

Med på filmen er også designlegenden Syd Mead, der var designer på Blade Runner og TRON, og om nogen har været med til at definere udtrykket i den moderne science fiction-film.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko