Ekko #76

Intro

Leder
Danske instruktører valfarter til Hollywood, men deres bedste film laver de hjemme.

Quiz
Hvem er den største filmnørd? Quizzen handler denne gang om danske instruktørs debutfilm.

Top 10
Der er mange måder at blive tortureret på. Vi har fundet de værste.
Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Plakaten
Vi hylder plakaten til dokumentaren Shut Up and Play the Hits, hvor frontmanden på LCD Soundsystem bliver tvunget i knæ.
Af Samina Yasmin Jakobsen

Kuriosa
En pizzamand lavede i 70’erne en film for at fange Zodiac-seriemorderen og skabe sig en karriere i Hollywood.
Af Simon Johansen

Q&A
Erik Clausen er aktuel med sin sekstende spillefilm, men ser ikke selv film. Og så ved han mere om fisse end Lars von Trier.
Af Claus Christensen

Tv-serier
The Leftovers sluttede til ekstatisk applaus og med utallige ubesvarede spørgsmål. Det er åbenbart beundringsværdigt, når en serie spilder seerens tid.
Af Brian Petersen

Twin Peaks
Den genoplivede kultserie har vakt undren og beundring, men også væmmelse. David Lynch har altid været glad for folk, der brækker sig.
Af Andreas Halskov

On location
Rasmus Bjerg dyrkede John Mogensen som ung og spiller nu den folkekære musiker i sin første, dramatiske hovedrolle.

Filmminder
Porno-Lasse skulle lige mande sig op, da Lars von Trier havde brug for autentisk sex til gruppeknaldsscenen i Idioterne.
Af Anders Højbjerg Kamp

Nyt talent
Katja Adomeit lærte sig dansk på fire måneder og har som producer en næse for nyskabende filmkunst.
Af Casper Hindse

Plys & popcorn
I ny artikelserie anmelder vi både kaffe- og popcornsbiografer i ind- og udland. I dette nummer går turen til Bio Langeland.
Af Kristian Ditlev Jensen

Box office
Forskellen på by og land har aldrig været større, når man ser på danskernes biografvaner.
Af Kim Pedersen


Feature

 

Genz besøger Blendstrup
Instruktøren og forfatteren bag Gud taler ud har en mandesnak om druk, tyranner og kampen for at opnå fars anerkendelse.
Af Anders Højbjerg Kamp

Trine Dyrholm som kultsanger
Hvis Nico selv kunne bestemme, så havde hun nok valgt én, som var lidt mere punk, siger Trine Dyrholm om sin rolle i Nico, 88.
Fortalt til Claus Christensen

Blader Runner 2049
Fra afvist af kritikerne til moderne sci-fi-klassiker. Vi genbesøger Blade Runner og varmer op til Denis Villeneuves fortsættelse.
Af Flemming Kaspersen

Stephen King på film
Ikke færre end 65 af gyserkongens bøger er blevet til spillefilm, og flere er på vej. Guide til de bedste – og værste – af slagsen.
Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Bertelsen på japansk
Mød gådefulde geishaer og en rap-elskende karatemester. Eksklusiv billedserie fra Mikael Bertelsens pilgrimsfærd.
Af Mikael Bertelsen

The Deuce
The Wire-skaberen David Simon ville ikke lave en tv-serie om porno. Men en bartenders røverhistorier gjorde ham hooked.
Af Tina Jøhnk Christensen

Robert Pattinson
Et højdepunkt i karrieren. Teenageidolet fra Twilight afslører, hvordan han blev bankrøver i indiefilmen Good Time.
Af Tina Jøhnk Christensen

Fra Syrien til Sverige
Egil Håskjold Larsen fortæller om sin filmiske flugt gennem Europa med treårige Lean og hendes familie – én af de tre film på nummerets dvd-gave.
Af Claus Christensen

The End
Hvem dør, og hvem får hinanden? Der er garanti for spoileres, når Peter Schepelern køligt røber spektakulære slutninger gennem tiden.
Af Peter Schepelern

 

Tema: Den nye generation

 

Annika Berg
Chick flick, teenpunk, rå æstetik og vildskab. Team Hurricane er noget helt nyt i dansk film.
Af Morten Scriver Andersen

Hlynur Pálmason
Naturen raser i Vinterbrødre, når den islandske instruktør iscenesætter en familiefejde med ståpik og trekantsdrama.
Af Freya Bjørnlund

Puk Grasten
Hun gør det hyggelige uhyggeligt og laver krigsfilm uden krig. Mød filmproducentens datter, der går sine egne veje.
Af Ida Rud

Avaz-brødrene
”Det er det sygeste, vi nogensinde har hørt.” Avaz-brødrene lavede Mens vi lever på ren vilje, da Filminstituttet sagde nej tak.
Af Casper Hindse

Kasper Skovsbøl
Christian 4. genopstår i periodedramaet C4, der blander kongerøgelse, moderne kønsroller og avantgardeæstetik.
Af Jens Steinicke Kjær

Gustav Möller
Han vil lave genrefilm til det brede publikum og sætte kursen med thrilleren Den skyldige, som får stor biografpremiere næste sommer.
Af Nicki Bruun


Biografanmeldelser

 

The Killing of a Sacred Deer
Aldrig mere i morgen
Borg
Cairo Confidential
En fantastisk kvinde
Fantasten
Gensynet
Glasslottet
God’s Own Country
Good Time
Gud taler ud
I Am Not Your Negro
Lady Macbeth
Logan Lucky
Med krop og sjæl
Mens vi lever
Patti Cake$
The Party

 

Streaming-anmeldelse

 

The Meyerowitz Stories (New and Selected)

 

Serieanmeldelser

 

Crashing
Hassel
Peaky Blinders
Rick and Morty

 

Dvd-anmeldelser

 

Martin Scorsese’s World Cinema Project No. 2
Endless Poetry
Medicine for Melancholy
Prevenge
Song to Song

DVD #33

I familiens hjerte – tre film om barsk barndom

Barndommen er livets vigtigste år. Det er her, man bliver formet som menneske – og her, man får de ar, der følger én resten af livet.

Krig, barske skilsmisser og psykisk sygdom kan give bestandige ar på sjælen. Men børn er også ukueligt modstandsdygtige.

Tre talentfulde nordiske dokumentarister går med poetisk indlevelse helt tæt på mennesker, der er kommet hårdt fra start: et treårigt flygtningebarns forundrede rejse op gennem Europa, en kvindes erindring om barndommen med en sindslidende far og en ung fyrs forsøg på at genoptage kontrakten med sin depressive far.

 

69 minutter af 86 dage
Instr. Egil Håskjold Larsen
Norge 2017, 71 min.

En treårig pige med en Frost-rygsæk toner frem fra flygtningemængden på den græske ø Kos. Med et Steadicam, der aldrig hæver sig fra børnehøjde, følger Egil Håskjold Larsen syriske Lean på hendes hårde vej op gennem Europa. Filmen giver et mageløst indlevende portræt af livet som flygtning. Pigen forstår alvoren, men fortsætter fuld af barnlig forundring. For hvert skridt hun tager, giver hun os en følelse af håb.

Vi lader billedet stå et øjeblik
Instr. Esther Wellejus
Danmark 2017, 25 min. 

Esther Wellejus fortæller intimt om sit forhold til den far, der pludselig forsvandt i hendes barndom. Lyd og billeder danner et både abstrakt og nærværende erindringssprog, når hun mindes, hvordan faren isolerede sig fra familien og gled længere ind i sindslidelsen. Collage-æstetikken af gamle og nye optagelser udfolder et sært barndomsunivers med farens uerkendte sygdom som et tiltagende mørke.

Næste sommer
Instr. Alexander Lind
Danmark 2017, 60 min. 

Rasmus blev som barn ladt alene med sin modløse far på Bornholm. Som attenårig flytter han væk og afbryder kontakten til faren, men forsøger efter et par år at genoptage forholdet. Alexander Lind er en sanseligt fintfølende dokumentarist, hvis afgangsfilm Carl & Niels om tvillingebrødrene Plum kan ses på Ekko Shortlist. Med Næste sommer har han skabt et knugende familieportræt, hvis markante, æstetiske greb går hånd i hånd med en historien om forbrødring.

© Filmmagasinet Ekko