"Du behøver hverken manuskript eller producent for at kunne lave film," sagde instruktøren Jean-Luc Godard, da han sammen med François Truffaut og en række kollegaer lukkede Cannes-festivalen i 1968. Disse ord er i dag vigtigere end nogensinde.

"Vi brænder biler, derfor er vi," kunne det gjalde, hver gang en bil brænder i de parisiske forstæder eller på Nørrebro. Oprørstrang hører ikke '68 til, men er en trang til at få anerkendt sit syn på — og sin væren — i verden.

Med Nils Malmros' seneste film — og bog — om faren, der var hovedperson i en af nutidens største lægeskandaler, fjernede instruktøren sig fra sit ellers frit fabulerende forhold til det at kende sandheden.

De belgiske Dardenne-brødre er blandt de få, der har fået Guldpalmen i Cannes to gange: for Rosetta i 1999 og Barnet i 2005. Deres intense film handler om brudte kernefamilier og om heroiske forsøg på at stable mere holdbare erstatningsfamilier på benene.