Nyhed
31. aug. 2011 | 10:11

En stangstiv nytårsmorgen

Normalt taler vi ikke om pinlige og alt for berusede stunder. Jannicke Låker har lavet en hel film om sådan én, og den er med på dvd'en Funny Films of the North.
Af Mads Suldrup og Thomas Sejersen

Det kan være rigtig svært at komme helskindet i seng efter en våd bytur. Det er den norske kortfilm Sunday Mornings et klokkeklart bevis på.

Filmen skildrer en beruset singlekvindes stroppetur fra hoveddør til seng. Sunday Mornings er instrueret af den norske videokunstner Jannicke Låker, som er bosiddende i Berlin og har udstillet sine værker i storbyer verden over.

— Jannicke Låker, hvordan kom du på idéen til
Sunday Mornings, er den selvbiografisk?

”Situationen med kjolen stammer fra nytårsmorgen 2005, hvor jeg vågnede på gulvet ved siden af min seng med min stramme, skræddersyede kjole over hovedet.”

Grimt og elegant

— Under hvilke omstændigheder blev filmen lavet?

”Mit budget var på 4000 euro. Jeg betalte skuespilleren og hendes tur fra Norge (filmen er optaget i Berlin), make-up artisten og for nogle materialer. Derudover var filmen helt afhængig af frivilligt arbejde fra mine kollegaer. Jeg lånte lejligheden af min ven Jan Dietrich, der også er skuespiller og medvirker i min kortfilm Playing Dead, hvor han spiller død. Han spiller også rollen som en ubehagelig hjemløs i den film, jeg er ved at lave nu, Ablaze.

— Hvad er dine intentioner bag
Sunday Mornings?

”Min første tanke med Sunday Mornings var på elegant vis at lave noget grimt. I et langsomt tempo ville jeg på afstand beskrive, hvordan en fuld og ensom kvinde navigerer gennem sin store lejlighed i det smukke morgenlys. Jeg ville udstille en situation, vi ikke kan lide at tale om. En situation, som de fleste af os i Vesten, i hvert fald i Norden, kender til, men ikke vil have med at gøre. Et tabu-belagt øjeblik.”

”Det er grimheden i timerne efter, festen er overstået, og den nervøsitet et blackout kan skabe den efterfølgende dag. Eller som i min seneste kortfilm, As You Read This, der handler om de sidste tre dage i karakteren Evas liv, inden hun begår selvmord. De her situationer bliver ved med at dukke op som kreativt materiale - de øjeblikke i livet, som vi helst vil fortrænge. Men at fortrænge, er som at holde vejret - det er smertefuldt og ubærligt.”

”Et andet emne, jeg ville afdække i Sunday Mornings, er ensomheden, som også er et tabu. Det er smertefuldt, men også skammeligt.”

Hoppede i tre dage

— Er du inspireret af specifikke kunstnere eller værker?

”Jeg er inspireret af performance art (for det meste fra 70’erne), kontemporært  teater og filmskabere som Agnes Varda, Malin Akermann, Werner Herzog og mange flere. Men ham, der fik mig til at arbejde med videokunst var Bruce Nauman. Efter jeg havde set hans videoinstallation, hvor en nar hopper op og ned og siger ’no, no, no’, som også er titlen på værket, lavede jeg min egen version, hvor jeg var foran kameraet. Jeg hoppede i tre dage. Hele oplevelsen var meget stærk.”

— Hvad var den største udfordring ved at lave filmen - kunstnerisk såvel som praktisk?

”Den største udfordring var, at jeg havde så lidt tid. Jeg havde kun skuespilleren, Marika Enstad, i én dag. Vi startede klokken ni om morgenen, og hun tog en taxa tilbage lufthavnen klokken seksten. Men derudover var det en let film at lave.”

”Jeg arbejdede med gode folk, og min vision var meget klar. Jeg vidste, hvor jeg ville have kameraet, fordi vi havde øvet det hele igennem dagen forinden, og jeg vidste, hvordan jeg skulle instruere Marika. Hun forstod rollen fuldstændig og frygtede ikke den fysiske del. Endnu vigtigere var, at hun forstod min form for humor. Jeg klippede filmen i to forskellige versioner - en udgave, hvor kvinden er i billedet hele tiden, og en anden udgave - som på denne dvd - hvor hun forlader billedet. Jeg lærte meget af processen.”

Særpræget nordisk
— På hvilken måde bruger du humor i Sunday Mornings?

”Skuespilleren i min videoinstallation Running Woman, Lore Calvies, fortalte mig, at den måde, jeg arbejder på, er ligesom en komedie. Jeg arbejder ikke intellektuelt, det er ikke oppe i hovedet. Det er fysisk, øjeblikkeligt og autentisk. Jeg ved det ikke. Måske er det det, som gør Sunday Mornings morsom. Men humoren ligger også i de kontraster, jeg nævnte tidligere. Det langsomme tempo, morgenlyset og den elegante lejlighed, hvor en ikke særlig elegant kvinde folder sig ud og skaber en grim situation.”

— Hvad kan man opnå med humor, som tragedien ikke er i stand til?

”Når man bruger humor, kan man være meget mere kritisk, uden at det bliver personligt. Derudover er det lettere at håndtere tabuer og problematiske emner.”

— Synes du, at der eksisterer en særlig, nordisk humor?

”Jeg synes, min humor er særpræget nordisk med fokus på det pinlige, det vanskelige og ubehagelige, intime situationer.”

Skarpe tunger
— Sunday Mornings er dedikeret til singlekvinder i Berlin. Hvorfor?

”Filmen handler om ensomhed, men dedikation er på en måde en vits, for jeg er selv single, ligesom mange af mine veninder er det. Men der er også en alvor bag, for på en måde er det singlelivet og ensomheden, der trækker dig til fester og barer, hvor man bliver hængende, selv om klokken har slået tre. Medmindre man møder én, selvfølgelig.”

— Hvad synes du om den nuværende tilstand i norsk film?

”Jeg bor i Berlin, så jeg får ikke set særlig mange norske film. Men igennem mit arbejde på kunstakademier møder jeg en masse studerende med skarpe tunger, og nogle af dem laver virkelig gode videoinstallationer. Jeg kunne også godt lide vinderen af kortfilmfestivalen i Grimstad i år (Mariken Halles No Sex Just Understand, som også er en del af Funny Films of the North , red.).”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko