Berlinalen i shitstorm

Hvor politisk kan en filmfestival tillade sig at være? Allerede inden Berlinalen er startet, er festivalen løbet ind i en shitstorm.

I forrige uge vakte det kritik, da branchemediet Deadline kunne rapportere, at fem medlemmer af det højrepopulistiske og indvandrerfjendske parti Alternative für Deutschland – AfD – var inviteret til den celebre åbningsgalla i Berlinale Palast.

Det fik over 200 filmfolk – primært tyske – til at protestere i et åbent brev. Herefter vendte festivalledelsen på en tallerken og valgte at give de inviterede folkevalgte fra AfD besked om, at de ikke er velkomne alligevel. 

Men det har ikke fået virakken til at tage af – tværtimod.

”Berlinalen bukker sig for kulturpolitiske aktivister!” tordnede den lokale AfD-leder Kristin Brinker på et pressemøde. Det synspunkt deler flere tyske dagsmedier – på nær dem, der mener, at de aldrig burde være inviteret.

Det er ellers ren kutyme for Berlinalen, der får halvdelen af sit driftsbudget i statsstøtte, at invitere folkevalgte kulturrepræsentanter. Man havde endda sørget for politisk rygdækning ved at bede om råd fra den tyske kulturminister Claudia Roth fra De Grønne, der lagde et ord ind for politiske modstandere. 

Men timingen var uheldig. 

I løbet af januar har der været landsdækkende demonstrationer mod AfD, der regnes for højreekstremistisk, og som holdes under overvågning af den tyske efterretningstjeneste.

Det kom nemlig frem, at partiledelsen havde holdt møde med repræsentanter for landets alleryderste højrefløj for at drøfte, hvordan partiet bedst kan tvangsdeportere indvandrere, hvis det kommer til magten efter næste valg.

Og det gør de formentlig, hvis man kan tro meningsmålingerne, hvor AfD ligger på en andenplads. At de ligefrem holdt mødet i Potsdam – ikke langt fra, hvor nazisterne tog den endelige beslutning om jødeudryddelsen – er ikke gået nogens næse forbi. 

Farligt at være politisk
Det var næppe sådan, Berlinalens afgående ledere, direktør Mariette Rissenbeek og kunstnerisk leder Carlo Chatrian, havde håbet at indlede deres sidste år i spidsen for en af verdens største filmfestivaler.

Hun trak sig efter sidste års festival, mens han blev afskediget af kulturministeren, der har samlet deres ansvarsområder til én stilling. Deres efterfølger bliver amerikanske Tricia Tuttle, som indtil nu har ledet BFI London Film Festival.

De to nuværende ledere har siddet på topposterne siden 2018 og har ført festivalen i en mere eksperimenterende og politisk retning end deres forgænger, Dieter Kosslick. Målt på imødesete premierer og Hollywood-stjernestøv er Cannes og Venedig begge større festivaler, men Berlinalen er altid god for film fra verdens brændpunkter, demonstrationer på den røde løber og brandtaler foran publikum.

Særligt set i det lys er festivalledelsens kovending uheldig, og Mariette Rissenbeek hjalp ikke stort på sagen ved i et radiointerview at mane til forsigtighed. 

”At handle politisk som en festival i disse tider, når man ikke ved, i hvilken retning politikken bevæger sig, er meget farligt,” sagde hun. 

Med andre ord: Måske bliver det inden længe AfD, der skal underskrive støttebevillingen for festivalen, hvis budget stiger år for år.

Putin-fan i juryen
At især den internationale presse er ude med riven, fik den internationale jury med den Oscar-vindende skuespiller Lupita Nyong’o (12 Years a Slave og Us) i spidsen at føle til pressekonference torsdag morgen.

”Jeg har nok hørt, at Berlinalen er en meget politisk festival. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad det betyder,” svarede Lupita Nyong’o på det første spørgsmål om den sidste tids skandaler.

Ud over sagen om de annullerede invitationer er der også kritik af antallet af kvindelige instruktører i årets program. Det er nemlig 35 procent. Andre er utilfredse med festivalens vege kritik af bombardementet i Gaza.

Det er også kommet for en dag, at den spanske instruktør Albert Serra, der er en del af juryen, i et interview sidste år har udtrykt beundring for Vladimir Putin samt ønsket at blive russisk spion.

”Ja, jeg sagde også, at jeg gerne ville være pave,” svarede han lakonisk på pressemødet.

Kampen er allerede tabt
Kenyanske Lupita Nyong’o blev bedt om at forholde sig til antallet af afrikanske film i årets program, AfD-partiets planer om at deportere ikke-hvide og om, hvorvidt hun ville have boykottet åbningsceremonien, hvis der havde været AfD-repræsentanter til stede.

”Jeg er en udlænding her. Og jeg er glad for, at jeg ikke er nødt til at besvare de spørgsmål,” svarede hun undvigende. Et andet jurymedlem manede til besindelse.

”Kan man ikke udstå at have fem personer fra AfD med i sit publikum, har man allerede tabt kampen,” sagde tyske Christian Petzold.

”Disse spørgsmål gør dem stærkere, end de er. Der er hundredtusindvis af mennesker, der demonstrerer mod dem. Det er langt vigtigere at tale om dem end om de fem medlemmer, der ikke kommer med til Berlinalen,” fortsatte instruktøren bag Barbara.

”Jeg må sige, at jeg ville virkelig ønske, jeg kunne tage til en decideret u-politisk festival. Vi er her for at tale om film.”

Berlinalen forløber fra 15. til 25. februar. Gustav Möllers Vogter er det første danske bidrag til hovedkonkurrencen siden Thomas Vinterbergs Kollektivet i 2016, mens Birgitte Stærmoses dokumentar Afterwar vises i sideprogrammet Panorama og er i spil til prisen for bedste dokumentar.