Udskoling (7. - 10. klasse)
Undervisning
27. dec. 2011 | 16:44

Grisen

Foto | Jens Schlosser
Henning Moritzen betragter maleriet af grisen, der bliver omdrejningspunktet i den højrøstede konflikt på den lille hospitalsstue.

En afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Filmen er velegnet til undervisningsforløb, hvor ytringsfriheden diskuteres.

Af Thomas Frandsen

Grisen er udgivet på Ekko DVD #11.

Introduktion

Filmen er en afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Den er samtidig et pragmatisk skuldertræk over for den på mange måder rædselsfulde karikaturkrise. På fornem vis lykkes det Dorte Warnøe Høgh at sætte etiske, politiske eller religiøse konflikter i et principielt perspektiv. Symbolikken er til at tage at føle på: Troen på livet og på en mangfoldighed af fællesskaber bliver lige så paradoksalt den eneste legitime form for fundamentalisme.

Referat

Asbjørn Jensen – fin præstation af gode gamle Henning Moritsen – skal have fjernet en endetarmsbyld. Til tonerne af Natasjas ”Gi’ mig Danmark tilbage” ankommer han til Rigshospitalet. Han indlægges og fascineres på sin stue af en bagatel af et maleri, der forestiller en muntert‐Mona‐ Lisa‐smilende‐grissebasse, der er fastholdt i det frydefulde øjeblik umiddelbart efter afsættet fra en badebro ved en skovsø. Smilet er tvetydigt og underfundigt – som resten af filmen.

Undersøgelser viser, at Asbjørn ud over bylden tillige har polypper i endetarmen. Risikoen for kræft er til stede, og da døden således banker på døren, bliver Grisen Asbjørns skytsengel. Men efter en vellykket operation opdager Asbjørn chokeret, at nogen har fjernet Grisen fra væggen. Der er kommet endnu en patient på stuen, Aslam, hvis søn på familiens vegne har fjernet Grisen for at skåne sin syge far. Grise er urene dyr og virker krænkende. Den religiøse dimension kommer igen og dermed er udgangspunktet for en religiøs kulturkonflikt etableret.

Og konflikten eskalerer, fordi den i sin holdning bliver entydig, fundamental og principiel, og fordi begge fædre har hver sin advokat (hver sit parti, hver sin tro, hver sin etik, hver sin moral, hver sine embedsmænd, hver sine farisæere, sine tilhængere, sin fans osv osv) til at lede slagets gang. Asbjørn har til trøst tegnet sin egen kopi af Grisen, men spørgsmålet er, hvem det er, der i sidste ende skal bestemme, at det overhovedet er et problem, at der hænger et billede med et grise‐motiv? Hvem er det, der i sidse ende skal bestemme, om det må hænge der eller ej? Hvem er det, der i sidste ende skal bestemme, hvor snitflader skal trækkes? Hvor grænserne går? I filmen tilkaldes hospitalsdirektøren.

Det kunne i den virkelige verden være FN, menneskerettigheds-kommissionen, krigsforbryderdomstolen i Haag, politiet eller andre. Som en anden en‐mands hær eller boksedommer – BREAK – stopper hun med autoritet og myndighed de to gamle mænds advokatdatter og advokatsøn for at komme i direkte håndgemæng. De bliver bedt om at forlade hospitalets civiliserede ramme og beskyttelse, men den højrøstede diskussion fortsætter på deres vej væk.

Asbjørn har ikke kræft. Han er rask og kan derfor med et pragmatisk skuldertræk skille sig af sin kopi af Grisen. Asbjørn og Aslam er alene på stuen, og deres afslutningsdialog sætter den fundamentalistiske principielle problematik i et muntert, irriterende og grotesk perspektiv. Pludselig svarer Aslam, der ellers ikke har sagt en lyd, på det sygespørgsmål Asbjørn har stillet for dage siden. Aslam er blevet opereret for grøn stær, men operationen er ikke gået godt. Han er blind!

Mens de to – gamle – kulturer bygger bro på hospitalsstuen og konkret og symbolsk forenes i et fælles syn, er de to – unge – advokatsofister eller farisæere måske røget i totterne på hinanden? Hvis interesser tjener de? Svaret blæser i vinden.

Didaktisk vejledning

Det vil være oplagt også at lade eleverne læse filmens litterære forlæg; novellen ”Grisen” fra samlingen Oscar Wildes noveller af Lars Saabye Christensen, (Athene 2005) og derefter foretage en sammenligning af sproglige og filmiske virkemidler.

Men helt overordnet skal der sættes fokus på filmens budskab. Lav diskussionsgrupper med højst fire elever i hver gruppe. Hvad er det, denne film vil? Hvad er filmens præmis? Hvem forsøger den at overbevise, og hvordan gør den det? Jyllandspostens Muhammedtegninger er oplagte som eksempler, men kender eleverne til andre ”fundamentalismer”? Er det i orden at styre andres adfærd med henvisning til egne moralske grænser? Må min følelse af at være krænket være normdannende for andres adfærd? Er der grænser for ytringsfrihed? Hvad er forskellen på ytringsfrihed og ytringsret og ytringskrav?

Filmen lægger op til debat, og debatten skal føres – men hele tiden med henvisninger til observationer fra filmen (og teksten).

Produktet

Hospitalsdirektøren og de to advokater er meget vigtige bipersoner. Lad eleverne skrive direktørens dagbog, skrive direktørens orienterende notat til indenrigsministeren, skrive de to advokaters debatindlæg i en landsdækkende avis eller på deres blog.

Evaluering

Samuel P. Huntington påstår i sin berømte artikel ”Civilisationernes Sammenstød” fra 1981, at fremtidige konflikter kommer til at foregå på et kulturelt plan. Altså ikke varme krige, ikke kolde krige, men kulturelle krige, hvor kampen handler om, hvem der skal bestemme, om spørgsmålet om Grisens tilstedeværelse er et legitimt spørgsmål, og hvis det er tilfældet, om Grisen så må hænge på væggen eller ej? Hvilke forebyggende modtræk vil ifølge eleverne kunne hæmme eller ligefrem forhindre en sådan udvikling?


Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.

Titel: Grisen

Instruktør: Dorte Warnøe Høgh

Produktionsår: 2009, Danmark

Filmens længde: 23 min.

Målgruppe: 7. – 10. klasse

Alderscensur: 11 år

Timetal for undervisningsforløb:
undervisningsforløbet varer 2‐3 lektioner

© Filmmagasinet Ekko