Nekrolog
29. jan. 2017 | 14:53

Prægtige John Hurt er død

Foto | uoplyst
John Hurt debuterede både på film og teater i 1964, og han forblev aktiv til det allersidste. Faktisk er hans sidste film, Darkest Hour, i gang med at blive klippet.

En af England mest markante karakterskuespillere er gået bort. John Hurt huskes for store klassikere, og så er han død ikke færre end 40 gange på film.

Af Kim Pedersen

Den engelske skuespiller John Hurt er død i London 77 år gammel. Allerede i juni 2015 annoncerede Hurt, at han var blevet diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen.

Det er angiveligt denne sygdom, som er årsagen til Hurts bortgang.

Sygdommen fik dog ikke Hurt til at indstille karrieren. IMDb fortæller, at han i året op til sin død medvirkede i ikke mindre end fem film. Og faktisk er hans sidste film pt. under optagelse. Det drejer sig om Joe Wrights historiske drama Darkest Hour om Winston Churchill. I filmen spiller John Hurt den engelske premierminister Neville Chamberlain.

Der foreligger endnu ikke information om eventuelle komplikationer for filmen i forbindelse med Hurts død.

Rette hylde
Den elegante og yndefulde skuespiller blev født John Vincent Hurt den 22. januar 1940 i Derbyshire, England, og flyttede som ung til London, hvor han blev uddannet skuespiller ved Royal Academy of Dramatic Art. Dér studerede han i to år, mens han samtidig sikrede sig biroller i tv-shows.

”Jeg ønskede at blive skuespiller som meget ung. Jeg vidste bare ikke, hvordan man blev skuespiller, og jeg vidste heller ikke, at det var muligt at blive professionel skuespiller. Men jeg besluttede mig for at ville være skuespiller, da jeg var ni år gammel”, fortæller John Hurt til The Guardian i 2000 og tilføjer:

”Jeg blev fyldt med følelsen af komplet og total nydelse, og jeg vidste bare, at det var min rette hylde.”

John Hurt debuterede på de skrå brædder i 1962 i stykket Infanticide in the House of Fred Ginger. Det var også det år, han medvirkede i sin første film, The Wild and the Willing. Rollen som Richard Rich i Fred Zinnemanns Oscar-vinder A Man for All Seasons fra 1966 hjalp ham til mere bred berømmelse.

Og så gik det ellers slag i slag.

Først i mindre kendte film, siden i film som blandt andre Richard Fleischers Kvæleren fra Rillington Place (1971) og Alan Parkers Midnight Express (1978), for hvilken han opnåede at blive nomineret til en Oscar.

Sort uheld
Rollen som Kane i Ridley Scotts Alien – den ottende passager (1979) skabte filmhistorie. Hvem glemmer nogensinde scenen, hvor monsteret fræser ud af maven på Hurt?

Lige så bemærkelsesværdig er rollen som John Merrick i David Lynch’ Elefantmanden (1980). Hvem kan ikke stadig høre hans stemme sige den berømte replik: ”I am not an animal”?

Den rolle blev han ligeledes Oscar-nomineret for, men tabte til Robert De Niro for dennes præstation som Jake LaMotta i Scorseses Raging Bull. Tal lige om sort uheld, at det netop var den præstation, han var oppe i mod.

Fra 80’erne skal også fremhæves præstationerne i Heaven’s Gate og Orwell-filmatiseringen 1984.

Yngre biografgængere vil specielt huske John Hurt som Professor Oxley i Steven Spielbergs Indiana Jones og krystalkraniets kongerige og Mr. Ollivander i Harry Potter og de vises sten og Harry Potter og dødsregalierne. Mange vil sikkert også nikke genkendende til hans medvirken i Tomas Alfredsons Dame, konge, es, spion og hans rolle som Christopher Malowe i Jim Jarmusch’ Only Lovers Left Alive.

Lige nu er han aktuel som den præst, Jacqueline Kennedy bekender sig til i Pablo Larraíns Jackie.

Samarbejde med Trier
Lars von Trier har også værdsat Hurts gudbenådede talent. Først ved brug af skuespillerens karakteristiske stemme i Dogville og Manderlay for endelig at lade ham medvirke i Melancholia i rollen som hovedpersonens far Dexter.

I tv-serier har skuespilleren også gjort sig gældende, ja, faktisk er der tale om et væld af roller.

Mest nævneværdige er The Naked Civil Servant og fortsættelsen An Englishman in New York, The Storyteller, Punishment, The Alan Clark Diaries, The Confession, Merlin og Crime and og Labyrinth.

Størst tv-succes succes høstede Hurt dog med sin rolle som Caligula i Jeg, Claudius fra 1976 og som The War Doctor i sci-fi-klassikeren Doctor Who i 2013.

Og så er der teatret.

Han var fast inventar i the Royal Shakespeare Company og Royal Academy of Dramatic Art. Mest bemærkelsesværdigt i Bill Brydens A Month in the Country (1994), hvor han spillede over for Helen Mirren. Og han skabte teaterhistorie med sin enmandsforestilling Krapp’s Last Tape af Samuel Beckett i 1999.

Da Hurt skulle forklare forskellen på teater og film, sagde han: ”Det er som to forskellige sportsgrene. Man bruger to vidt forskellige sæt muskler.”

Ekspert i magtmennesker
I juli 2015 blev John Hurt slået til ridder af Dronning Elizabeth II.

Hurt var indbegrebet af professionalisme, og det er meget svært – for ikke at sige umuligt – at finde en dårlig præstation på skuespillerens cv. Alligevel hævdede han aldrig at være løbet efter anerkendelse eller ”de rigtige” roller. Det hele er øjensynligt bare kommet til ham.

Kendetegnende er hans dybe stemme. Han har altid befundet sig godt ved at portrættere mennesker i høje magtpositioner, men også roller hvor han lider af både fysisk og psykisk pine er karakteristiske.

Og så dør han. Kun få skuespillere er død så mange gange som John Hurt.

I nedenstående video kan man opleve alle 40 gange.

”Jeg tror, jeg har rekorden,” udtalte John Hurt engang. ”Det er nået så vidt, at mine børn ikke længere spørger mig, om jeg dør, men snarere hvordan.

Det spørgsmål er nu beklageligvis overflødigt for Hurts efterladte, der omfatter sønnerne Alexander og Nicholas og hans fjerde hustru, Anwen Rees-Myers, som han giftede sig med i 2005.

John Hurts dødsfald på film

© Filmmagasinet Ekko