Schlüters fald
21. jan. 2018 | 10:30 - Opdateret 21. jan. 2018 | 12:13

Kapitel 5: Det grønlandske vand

Foto | Urban Rigger
Iværksætteren Kim Loudrup (th.) fik Johan Schlüter med på idéen om at sælge grønlandsk gletsjervand. For Johan Schlüter er projektet endt med en tiltale for skyldnersvig, mens Loudrup har fået stor succes sammen med stjernearkitekten Bjarke Ingels (tv.).

Et projekt om grønlandsk gletsjervand med iværksætteren Kim Loudrup kan blive afgørende i retssagen mod Johan Schlüter. Selv siger advokaten, at anklagerne ikke har hold i virkeligheden.

Af Daniel Pilgaard

Revisoren kan ikke få tallene til at stemme. Der er en mellemregning på 33 millioner kroner, som ikke giver mening.

Det er beskeden i telefonen til Producentforeningens direktør Klaus Hansen, da mistanken om svindel med filmbranchens rettighedsindtægter opstår i november 2014.

En mellemregningskonto bruges til at bogføre poster som hævning af egen løn eller private udlæg i virksomheden og skal nulstilles, når året er gået.

De tre ejere af forvaltningsfirmaet Registrering Danmark i Slagelse – advokaterne Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen – må ifølge aftalen gerne trække løn ud a conto i løbet af året. Men hverken revisoren eller Klaus Hansen kan gennemskue, hvilket grundlag de tre advokater har for at trække 33 millioner kroner ud til sig selv.

Det ser mistænkeligt ud.

Tvivlen bliver ikke mindre, da Klaus Hansen spørger efter en forklaring et par uger senere på det årlige bestyrelsesmøde i foreningen CAB, hvor mellemregningen er dukket op i årsregnskabet.

Johan Schlüter havde ingen overbevisende forklaring. I stedet slog han rasende i bordet, da han fornemmede, at en anklage om svindel pludselig opstod mod ham under mødet, husker Klaus Hansen.

Man anklager ikke Johan Schlüter for den slags. Hans imperium er bygget op på tillid, og som film- og musikbranchens førsteadvokat igennem næsten tre årtier har Schlüter hevet milliarder hjem til klienterne.

Selv får hans advokatfirma ti procent for indsatsen. Det har der aldrig været de store indvendinger imod, for Johan Schlüter er anerkendt som den bedste forvalter af rettighedsindtægter i Europa.

Alarmerende konklusion
Johan Schlüters store livsværk opstår i 1992, da han sætter administrationen af klienternes interesser i system og grundlægger foreningerne CAB, Filmret, Filmkopi og Kopifon.

Samme år ansætter han sin reservedatter, den nyuddannede jurist Susanne Fryland, til at stå for det praktiske arbejde med at forvalte pengene.

I Registrering Danmark sidder hun som enedirektør og er den eneste af de tre advokater med adgang til kundernes penge.

Fryland forklarer Johan Schlüter, at mellemregningen på de 33 millioner kroner er dækket ind af advokaternes tilgodehavende for deres ydelser med forvaltningen. Faktisk har advokaterne endda nogle millioner til gode, siger Fryland ifølge Schlüter, da mistanken om svindel opstår.

Schlüter giver forklaringen videre til Klaus Hansen, som imidlertid ikke køber den. Hansen hyrer revisionsfirmaet Deloitte til at lave en dybdegående gennemgang af pengestrømmene mellem CAB og Registrering Danmark for regnskabsåret 2014.

Konklusionen er alarmerende.

Advokaterne har slet ikke penge til gode, som Fryland påstår. De skylder heller ikke 33 millioner kroner. Tværtimod er beløbet vokset til 50 millioner, som advokaterne skylder Producentforeningen, forlyder det i revisionsrapporten, der ligger færdig i marts 2015.

Gælden eksploderer
Årsagen for de forsvundne 50 millioner kan de tre advokater stadig ikke redegøre for, men de påtager sig ansvaret. Da marts bliver til april, indgår Schlüter, Fryland og Halgreen en aftale med Producentforeningen om at afvikle gælden på 50 millioner i løbet af et år.

Med i aftalen får de indført en klausul om, at sagen skal forblive fortrolig, og at samarbejdet skal fortsætte. Johan Schlüter har brug for at værne om sit respekterede navn og kan ikke tåle at miste aftalen om forvaltning af rettighedshavernes penge, der er advokatfirmaets økonomiske livsnerve.

Klaus Hansen og hans bagland har på den anden side også brug for Johan Schlüter. For hvem skal overtage administrationen af et system, Schlüter selv har skabt og som i årtier har skaffet så mange penge til filmbranchen?

Argumentet vejer tungere end tanken om at afbryde samarbejdet, selv om gælden på 50 millioner kroner er opstået på et mistænkeligt grundlag.

Klaus Hansen vil dog stadig have mistanken undersøgt helt til bunds. Det bliver den i en gennemgang af alle foreningernes regnskaber fem år tilbage.

Deloittes nu udvidede pengestrømsanalyse er færdig i juni 2015. Hvis revisorens opkald til Klaus Hansen tilbage i november var overraskende, så er det intet i forhold til den chokbesked, han får en fredag aften:

Tv- og filmbranchen er øjensynligt blevet svindlet for mindst 175 millioner kroner!

Særlig grov skyldnersvig
To år senere bliver Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen den 22. juni 2017 tiltalt af Bagmandspolitiet for bedrageri på over 200 millioner kroner.

Anklageskriftet har seks punkter. To af dem er afgørende for, om de tre advokater kan kendes skyldige i de grove forhold om svindel.

Johan Schlüter og Susanne Fryland er tiltalt for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed ved at have tildelt sig selv 115 millioner kroner i honorar. Alle tre advokater er tiltalt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 86 millioner kroner.

Skyldnersvig foreligger, såfremt man bevidst svækker mulighederne for at betale sin gæld og samtidig giver sig selv eller andre en økonomisk gevinst.

Det er politiets opfattelse, at de tre advokater i april 2015, hvor de lige har underskrevet gældsbrevet på 50 millioner og formentlig er bevidst om, at flere økonomiske skeletter vil vælte ud af skabet, forsøger at snyde kreditorerne ved at overføre værdifulde andele til et familieejet selskab og score en gevinst på 200 millioner kroner.

Vand til de hungrende
De værdifulde andele drejer som grønlandsk gletsjervand. Et potentielt formueprojekt, der starter nogle år, før tæppet bliver trukket væk under advokaterne.

Det er Schlüters mangeårige ven og forretningspartner, iværksætteren Kim Loudrup, der igen har fået en genial idé, forklarer Schlüter til Ekko i 2016.

”Kim havde sammen med nogle grønlændere fundet ud af, at man kunne udnytte gletsjerisens fordampning som en slags evighedsforsyning. Vandet fra fordampningen kunne føres igennem pipelines ud til kysten og sælges videre til de vandhungrende lande,” siger Johan Schlüter, som hjælper uden vederlag.

Ifølge Schlüter har projektet nemlig i høj grad et humanitært formål.

”Jeg anser vandmanglen for at være et af verdens største problemer. Det bliver helt katastrofalt i nær fremtid, hvis man læser FN’s mange rapporter på området. Der vil komme kæmpe slagsmål og krige om vand. Vand vil blive dyrere end noget andet.”

Det omfattende projekt er dog for stor en mundfuld for advokaten.

”Idéen er fantastisk, og det er et af smukkeste projekter, jeg har set. Men projektet forudsatte, at aftagerne af vandet ville forpligte sig til en aftale. Det var ikke nemt. Vi taler om milliarder – ikke millioner – hvis det virkelig skulle være blevet til noget. Det var et gigantisk projekt, som vi ikke havde en skid forstand på. Så jeg opgav,” siger Johan Schlüter.

Konservativ politiker hjælper
Som advokat ophører Johan Schlüters engagement i projektet, men til gengæld bliver han investor.

Sammen med Susanne Fryland og Lars Halgreen indskyder de 100.000 kroner i North Atlantic Fresh Water Alliance (NAFWA), der er det grønlandske selskab bag idéen.

Der er i forvejen syv andre investorer, som hver har placeret 100.000 kroner i kapital i NAFWA. Med fællesindskuddet ejer de tre advokater altså tilsammen en ottendedel af NAFWA.

I et potentielt milliardindbringende projekt er selv små ejerandele en formue værd. Og der opstår pludselig et håb om, at projektet faktisk kan lykkes.

De optimistiske nyheder kommer fra den tidligere folketingspolitiker for de Konservative, Niels Ahlmann-Ohlsen. Han er tæt knyttet med Susanne Fryland og driver forskellige forretninger med hende i Slagelse. Hun er blandt andet aktionær og bestyrelsesformand for Ahlmann-Ohlsens konsulentfirma.

Da Schlüter fortæller Ekko om forløbet, bruger advokaten næsten et kvarter på at uddybe det komplicerede puslespil, som det grønlandske projekt lyder til at være. Forenklet sagt har Niels Ahlmann-Ohlsen gode forbindelser til toppen af den indiske regering, der kan hjælpe med at få lavet aftaler med lande, som skal aftage det grønlandske vand.

Men det lykkes ikke. Alligevel bliver Niels Ahlmann-Ohlsen sat til at sælge de tre advokaters ejerandele i NAFWA.

Mistænkeligt familiefirma
Politiets tiltale om skyldnersvig opstår på baggrund af den manøvre, de tre advokater foretager i foråret 2015 blot få uger efter, at de har lavet gældsaftalen på 50 millioner kroner med Producentforeningen.

Den 23. april 2015 indtræder Johan Schlüter som direktør i iværksætterselskabet Beth Holding IVS. Det sker samme dag, som selskabet bliver stiftet – af Johan Schlüters hustru, Elsebeth Ejbye Schlüter.

Iværksætterselskaber er den selskabskonstruktion i Danmark, der kræver mindst indskudskapital.

I ugerne efter følger tre andre iværksætterselskaber, som stiftes af koner og børn til Susanne Fryland, Lars Halgreen og Kim Loudrup.

Og den 22. maj 2015 går de fire familieselskaber sammen om at stifte Aqua Green Holding IVS, som overtager retten til at sælge de tre advokater og Kim Loudrups andele i North Atlantic Fresh Water Alliance.

I alle fem tilfælde bliver IVS-firmaerne stiftet for 5.000 kroner, og ifølge statens selskabsregister er der intet, der tyder på, at ægtefællerne har den store erfaring i forretningsverdenen. Susanne Frylands hustru, Line Løkkegaard Fryland, har blandt andet arbejdet som lærervikar, og Lars Halgreens hustru, Birgitte Buch, har en karriere som højtplaceret jurist i Rigspolitiet.

Konefinten
Efter stiftelsen af Aqua Green Holding får Niels Ahlmann-Ohlsen til opgave at sælge virksomheden mod en kommission på seksten procent.

26. juni 2015 – få dage før Johan Schlüter Advokatfirma bliver politianmeldt – udarbejder Schlüter et engelsksproget salgstilbud på Aqua Green Holding for 200 millioner kroner, skriver Finans.dk, da anklagemyndigheden rejser tiltale i 2017.

Det er politiets opfattelse, at de tre advokaters formål med de familieoprettede virksomheder er, at de kan score 200 millioner kroner uden om advokaternes kreditorer i filmbranchen. Derfor lægger de deres grønlandske aktiver over i konernes og børnenes firma.

Det kaldes populært for ”konefinten”.

Et år før, at disse oplysninger kommer frem i medierne og advokaterne bliver tiltalt, spørger Ekko i 2016 Johan Schlüter om formålet med de mystiske familiefirmaer.

”Vi kunne se, at vandprojektet, som Niels Ahlmann-Ohlsen var i gang med, ville tage rigtigt lang tid. Men der var jo et håb om, at det måske kunne det blive til noget engang,” forklarer Schlüter.

– Hvorfor det var nødvendigt at blande koner og børn ind i det grønlandske projekt og stifte Aqua Green Holding i deres navne?

”Det er ikke andet end en formalitet. På det tidspunkt var jeg meget langt nede, så jeg havde ikke rigtigt noget med det at gøre. Jeg tror faktisk, at det var Lars Halgreen, der arrangerede de ting.”

I en sms til Ekko skriver Halgreen, at han ingen kommentarer har til Schlüters udlægning eller til sagen i al almindelighed. I Schlüters erindringer Højt at flyve, der udkom i november 2017, kniber det med hans hukommelse.

”Hvem der kom på idéen, erindrer jeg ikke,” skriver han om stiftelsen af ægtefællernes firmaer.

Partner peger på Schlüter
I sin selvbiografi hævder Schlüter endvidere, at anklagerne om skyldnersvig ingen hold har i virkeligheden. Advokaternes andele i North Atlantic Fresh Water Alliance blev nemlig aldrig overdraget til familieselskabet Aqua Green Holding.

”Anpartsoverdragelsen, som forudsatte de andre anpartshaveres godkendelse, blev aldrig gennemført. Det var små andele i et grønlandsk selskab uden egenkapital,” forklarer Johan Schlüter.

Hvordan politiet har regnet sig frem til beløbet på 86 millioner kroner, som de tre advokater er tiltalt for at have forsøgt at snyde deres kreditorer for, er endnu ukendt for offentligheden. Men ifølge Johan Schlüter er anklagen om skyldnersvig uden grundlag i virkeligheden.

Lars Halgreens advokat, Jakob Lund Poulsen, mener, at hans klient er uskyldig, fordi han slet ikke har været med i ejerandelen i NAFWA, som Schlüter alene har ejet.

Det udtaler Jakob Lund Poulsen til Finans.dk.

I samme artikel oplyser Niels Ahlmann-Ohlsen, at han er blevet afhørt af Bagmandspolitiet om salget af Aqua Green Holding og har forklaret, at det var Johan Schlüter, som kontaktede ham med ønsket om at sælge firmaet. Altså stik modsat af, hvad Schlüter hævder i sin selvbiografi.

Fængsel eller frifindelse?
Nu er det op til Københavns Byret at afgøre, hvad der er op og ned i sagen. Dommen ventes at falde i maj måned.

Får anklagemyndigheden overbevist Københavns Byret om, at der er hold i de seks tiltalepunkter, kan konsekvensen være årelange ophold bag tremmer for Schlüter, Fryland og Halgreen.

I en lignende sag fra 2014 blev ejendomsmatadoren Steen Bryde idømt fire års ubetinget fængsel for grov mandatsvig og flere forhold om omfattende skyldnersvig. Steen Bryde havde samlet set kun svindlet for 40 millioner kroner.

 

Johan Schlüters storhed og fald:








Schlüter-sagen

Johan Schlüter var i fire årtier film- og musikbranchens førende advokat.

Han skabte Nordens største advokatfirma, der forvaltede film- og tv-branchens royalties.

Med videomediets fremkomst samlede han distributørerne i en forening, der fik monopol på markedet.

Blev sammen med partnerne Susanne Fryland og Lars Halgreen i 2017 tiltalt for svindel med royalties for 200 millioner kroner.

Sagen starter i retten 6. februar 2018 og forventes afsluttet i maj.

Sådan gjorde vi

Filmmagasinet Ekko gennemførte i 2016 flere eksklusive samtaler med Johan Schlüter.

Vi har læst over 400 artikler fra mediedatabasen Infomedia og diverse bøger. Selskabsoplysningerne er trukket fra det danske, spanske og schweiziske erhvervsregister.

Flere kilder i filmbranchen og virksomhedseksperter har bistået med opklarende baggrundsviden.

Alle nævnte personer, der udsættes for kritik, har fået muligheden for at komme til orde. Schlüters medtiltalte Susanne Fryland og Lars Halgreen har ikke ønsket at medvirke.

Ekko har i januar 2018 været i kontakt med Johan Schlüter, der ikke havde mere at tilføje.

© Filmmagasinet Ekko