Tidsskriftstøtten er inhabil

Danske kulturtidsskrifter har det svært. Markedet er lille, og den offentlige støtte udgør kun en brøkdel af, hvad aviserne får.

2,5 mio. kr. råder Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg over om året, og så går en væsentlig del af bevillingen ikke engang til produktion af trykte og netbaserede tidsskrifter, som det ellers er udvalgets primære formål at støtte.

Cirka femten procent er de seneste år blevet udbetalt til en interesseorganisation ved navn Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, som dermed er den suverænt største modtager.

Fra 2006 til 2008 modtog foreningen en samlet bevilling på en million kroner. Til sammenligning får et tidsskrift typisk 25.000-30.000 kr. om året og ganske få 75.000 kr.

Og foreningen blev – stik imod gængs kutyme – kun afkrævet dokumentation for lidt over 2.000 kr. Det vækker opsigt, fordi formanden for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Ivan Rod, selv er et af Tidsskriftstøtteudvalgets i alt fem medlemmer.

Nødvendig dobbeltrolle
Ivan Rod har med andre ord i årevis været med til at kanalisere offentlige penge over til sin forening. Det oplever han dog ikke selv som et problem.

”Det har været en pointe helt fra starten, at kulturtidsskrifterne skulle have en repræsentant i Tidsskriftstøtteudvalget, og når Foreningens ansøgninger bliver behandlet, går jeg uden for døren,” siger han.

Ivan Rod afviser, at hans dobbeltrolle er uheldig.

”Det ville da være mere mærkeligt, hvis kulturtidsskrifterne ikke var repræsenteret i udvalget. Foreningen repræsenterer et stort antal kulturtidsskrifter og får penge til projekter, som kun tjener ét formål, nemlig at tjene kulturtidsskrifterne,” siger han.

”Al den dokumentation, udvalget beder om, fremlægger vi. I øvrigt kan udvalget jo selv gå ned og se på Bogmessen eller bladre i det katalog, vi sender til dem.”

Kulturministeren på sagen
Det svar stiller Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, sig dog ikke tilfreds med.

”Folk, som sidder med i organer, skal ikke have interesser i de sager, de uddeler til. Det er vores klare politik,” siger hun.

”De organer, der uddeler støtte, skal være renset for habilitetsproblemer. Og uanset hvem støttemodtageren er, skal der jo aflægges regnskab for de ting, der bliver søgt støtte om. Det giver anledning til, at kulturministeren kigger på konstruktionen for støtten til kulturtidsskrifter,” mener Ellen Trane Nørby.

Brud på armslængdeprincippet
Også Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen undrer sig.

”I Danmark har vi et armslængdeprincip, når det kommer til kunst- og kulturstøtte. Det bør ikke være sådan, at en stor støttemodtager direkte sidder i det udvalg, som skal uddele støtten. Og selv om vedkommende forlader lokalet, når hans ansøgning bliver behandlet, kan man ikke udelukke, at den personlige relation påvirker udvalgets beslutning,” siger Mogens Jensen.

”Vi skal have undersøgt, hvad kriterierne er for sammensætningen af udvalget, der tildeler støtte. Og så vil jeg bede kulturministeren om at afdække, hvordan vilkårene er for udbetaling af de her tilskud, så der ikke er nogen, der bliver støttet på særligt fordelagtige vilkår.”

En meget lille klub
Det var oprindelig Tom Ahlberg, ansvarshavende redaktør for nettidsskriftet Søndag Aften og tidligere kulturborgmester i København for SF, som tog sagen op. Han havde hæftet sig ved en række mistænkelige forhold i Tidsskriftstøtteudvalget.

Via aktindsigt fandt han i 2009 ud af, at Tidsskriftstøtteudvalget udbetaler en stribe beløb til Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter uden at have nogen dokumentation for, hvordan pengene bliver brugt.

”Tidsskriftsstøtteudvalget har ikke bedt om regnskaber, og de har ikke formelt spurgt ind til foreningens aktiviteter, medlemsbase eller kontingenter. De ved i realiteten ikke, om foreningen bruger pengene til tidsskrifterne eller til sig selv,” siger Tom Ahlberg og fortæller, at han siden 2005 ikke er stødt på tilfælde, hvor Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter har fået afslag om støtte.

”I et enkelt tilfælde har de sågar modtaget flere penge, end de søgte om. Det giver indtryk af en meget lille klub,” siger Tom Ahlberg og fortsætter:

”Uanset om det så handler om frimærker, skal det offentlige kontrolsystem bare fungere. Det gælder da ikke mindst på tidsskriftsområdet, som er i økonomisk nød, og hvor det derfor er afgørende at sikre, at pengene går til de rigtige. Det skal være støtte til produktion af tidsskrifter, ikke foreningsstøtte.”

Gunstigere vilkår
Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter er på flere områder bedre stillet end andre støtteansøgere.

Der er således ikke klare regler for, hvilke frister Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter har for deres ansøgninger, eller hvilke budgetter de skal fremvise ved ansøgningen.

Det står i skærende kontrast til de ganske omfattende krav, de enkelte kulturtidsskrifter møder i ansøgningsproceduren, hvor ”ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil blive afvist”.

I juni 2006 fik Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter lov til at aflevere en ansøgning om 475.000 kr. – årets ubetinget største – kun fire dage før udvalgets møde, hvilket efterlod usædvanlig kort tid til sagsbehandling.

Og i ansøgningen skrev foreningen om en post på over 125.000 kr.: ”Budget m.m. fremlægges på mødet.”

Forældet katalog
”I almindeligt bureaukratisprog betyder ’fremlægge’ at lade et papir ledsage af ord,” siger Tom Ahlberg.

”Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter har åbenlyst indtryk af, at man kan orientere nærmere om budgetter uden udvalgssekretariatets mellemkomst, for Foreningens repræsentant sidder officielt ikke med ved mødet, når deres ansøgning skal behandles.”

Tom Ahlberg har i sin research desuden undret sig over, hvordan Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters anvender de penge, som de modtager fra Tidsskriftstøtteudvalget.

Foreningen bliver hvert år bevilliget 10.000 kr. til at videreudvikle sin hjemmeside, der – bortset fra et par artikler om året – ikke er blevet fornyet siden 2005. Info om magasiner og magasinforsider stammer fra 2004-05 med undtagelse af Ivan Rods eget magasin, Cultures, der er blevet opdateret i 2010.

Foreningens katalog over tidsskrifter er desuden markant forældet. Her kan man finde adskillige magasiner, der ikke længere er medlem eller har drejet nøglen om. Søger man på foreningens navn i artikelbasen Infomedia, får man blot nitten hits fra landsdækkende og regionale aviser gennem de seneste ti år.

Fik flere penge end ansøgt
Også hele forløbet og regnskaberne omkring udgivelsen af en såkaldt Hvidbog om danske kulturtidsskrifter vækker opsigt.

Gennem flere ansøgningsrunder i perioden 2005-2007 fik Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter mere i støtte til Hvidbogen, end man havde søgt om. Foreningen søgte også om en efterbevilling til distributionsstøtte uden at oplyse, at man allerede havde søgt og fået støtte til distribution.

Foreningen fik 177.190 kr. til hvidbogen og aflagde dokumentation for 2.190 kr.

Først efter Tom Ahlberg har stillet spørgsmålstegn ved forløbet, har Styrelsen for Biblioteker og Medier, som Tidsskriftstøtteudvalget hører ind under, bedt Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter om regnskaber for Hvidbogen og andre poster.

Misvisende budgetter
Der er en markant forskel på de indledende budgetter, man fremsætter i ansøgninger, og de endelige regnskaber.

For Hvidbogen var der eksempelvis afsat 39.000 kr. til honorarer og 105.000 til trykomkostninger, men i det endelige regnskab var der omvendt brugt 105.000 kr. til honorarer og 56.000 til tryk.

I forbindelse med bogmessen i Forum 2008 var der i ansøgningen afsat 3.000 kr. til honorarer, men der blev i sidste ende udbetalt 32.000 kr. I alt har man i ansøgningerne til de forskellige projekter budgetteret med 83.500 kr. til honorarer, mens der samlet set i regnskaberne er udbetalt honorarer for 250.697 kr.

Menige myrer i spillet
Ekko ville gerne have forelagt kritikken for Tidsskriftsstøtteudvalgets sekretariatsbestyrer, Henrik Bang Nielsen, men han sender os videre til udvalgets formand, forskningschef John T. Lauridsen.

Også han melder dog hus forbi.

”Det er kulturministeriet, der har udpeget en repræsentant for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, så det må være dem, der skal svare på dit spørgsmål. Vi andre er menige myrer i det her spil, og vi har valgt ikke at stille spørgsmålstegn ved ministeriets beslutning,” siger John T. Lauridsen, som har siddet i udvalget siden 1999.

”Ivan Rods forening har fået godt med penge igennem årene, men det er jo den interesseorganisation, der er. Kan du nævne en anden interesseorganisation? Jeg kan ikke. Og vi skærper tonen over for ham hver gang.”

– Skærper tonen?

”Det ville da være rart at se, at støtten har en effekt. Det har nogle af de nye udvalgsmedlemmer taget til diskussion, og det synes jeg er helt fint. Men det er svært at måle effekt.”

– I giver hvert år et tilskud til foreningens hjemmesiden, der indeholder et katalog over kulturtidsskrifter, men oplysningerne er ikke blevet opdateret siden 2005?

”Nå okay, det vidste jeg ikke. Det er ikke noget, udvalget har beskæftiget sig med.”

Støt tidsskrifterne!
Ekko ville gerne have spurgt Kulturministeriet, men ministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen. Tom Ahlberg mener, at ministeriet slet og ret burde lukke Tidsskriftstøtteudvalget.

”Tidsskriftstøtteudvalget består af fire personer, der kender til arkivering af tidsskrifter, men ikke til produktion af dem og så en repræsentant for den største støttemodtager, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter. Og Foreningen har vist sig ikke at være opgaven voksen,” mener Tom Ahlberg.

”Pengene burde lægges over i Kunstrådets Litteraturudvalg, der er vant til at have med store opgaver at gøre. De kunne så også sørge for, at pengene gik direkte til tidsskrifterne og ikke til en interesseorganisation. Så ville tidsskrifterne jo selv kunne vælge, om de vil give en større andel af deres penge til foreningen. Det er sådan, man normalt gør det i Danmark.”