”Christmas at my house is always at least six or seven times more pleasant than anywhere else. We start drinking early. And while everyone else is seeing only one Santa Claus, we’ll be seeing six or seven.” – W.C. Fields, amerikansk komiker (1880-1946). Han døde i øvrigt på en 1. juledag.

Nedenstående nedtælling til de ti bedste film med jul som tema.

Listen omfatter alt lige fra det tuttenuttede til film, som dybest set hader sit eget tema.

10. Fars fede juleferie (1989)

Som rosinen i pølseenden denne listes virkelig fladpandede julefilm, om end den har sine momenter.

Chevy Chase og Beverly D’Angelo er forældrene i familien Griswald, som går så meget grueligt igennem – oftest helt på eget initiativ.

Julen står for døren, og for en gangs skyld vælger den rejselystne familie Griswald at blive hjemme og invitere hele den pukkelryggede til julefest – selvfølgelig med katastrofale resultater.

Som en kuriositet skal det nævnes, at det er denne listes nummer et som kører på tv’et, mens familien Griswald pynter juletræ.

9. White Christimas (1954)

Corny som bare pokker. Michael Curtiz' ultimative julefilm er nok for sød for de fleste, men hvis man skal henfalde til klam sentimentalitet, er julen vel ikke det værste tidspunkt.

Entertainerne Bob, Phil, Betty og Judy tager på landet for at besøge Bob og Phils overordnede officer, General Waverly, der nu har en kro. Det viser sig, at Waverly har økonomiske problemer, men firkløveret er ikke længe om at finde på en løsning. De vil arrangere en stor forestilling på kroen med hjælp fra deres gamle soldaterkammerater.

De fire entertainere bliver spillet af Bing Crosby, Danny Kaye, Rosemary Clooney og Vera Ellen.

Filmens højdepunkt er, da de fire entertainere synger Irving Berlins evergreen ”White Christmas”. Melodien er verdens mest sælgende med et oplag på over 50 millioner.

Filmen blev den mest sete i de amerikanske biografer i 1954.

8. Bad Santa (2003)

Billy Bob Thornton er i Terry Zwigoffs film verdenshistoriens mest elendige nissemand – og hamrende ligeglad med, om du har været uartig eller sød. Hvis du er pige og over atten, vil han dog helt sikkert bifalde, at du har været rigtig uartig.

Hvis man ønsker at bevare barnetroen, er dette ikke filmen.

Forklædt som julemand og nisse plyndrer to svindlere juletravle indkøbscentre. En plan, der desværre bliver unødig kompliceret, da en otteårig dreng sætter sig for at lære dem noget om julens sande værdier.

Thornton har erkendt at have været svært spirituspåvirket under flere af filmens scener. Det lyder bestemt ikke usandsynligt.

Af en julefilm har denne et grumt sprogbrug, som er lige til Guinness Book of World Records: 170 gange bliver der sagt ”fuck”, 74 gange ”shit”, 31 gange ”ass” og ti gange ”bitch”.

Efter sigende skulle en toer være på vej.

7. Rare Exports (2010)

Jalmari Helanders finske film er en blanding af sort humor og julegys. Hvis man har problemer med at komme i julestemning, vil denne film helt sikkert ikke hjælpe.

I det nordligste Finland støder et geologisk hold på et mystisk fund i bjerget Korvatunturi. Den ængstelige dreng Pietari gennemskuer, at det er selveste Julemanden, der er ved at blive tøet op – vel at mærke den onde Julefar, som folkeeventyrerne advarede om, og som blev jaget ud på den tynde is for mange hundrede år siden. Nu er det op til Pietari og hans far at redde egnens børn fra en grum skæbne.

I hovedrollerne møder vi Ommu Tommila, Jorma Tommila, Per Christian Ellefsen og Tommi Korpela.

6. Et juleeventyr (2008)

Hvis man ikke er til harmløse, sukkersøde amerikanske julefilm, er Arnaud Desplechins skarpe, sorte dramedy om en temmelig kaotisk julesammenkomst et sikkert bud.

Den lettere excentriske Vuillard-familie er samlet for at fejre højtiden. Under overfladen skjuler en gammel sorg sig i form af et dødt barn. Sorgen har trukket sine spor over familien, hvis parter siden ikke helt har kunnet enes, og da familiens sorte får Henri går fallit med et firma på grund af noget fusk, redder hans søster ham kun til gengæld for, at hun ikke skal se ham mere.

Tingene ændrer sig imidlertid, da familieoverhovedet Junon får konstateret den selvsamme kræft, der dræbte hendes søn, og hvis eneste håb nu er en knoglemarvstransplantation fra et af familiens medlemmer. Snart må de stridende parter samles, mens den alt andet end hyggelige julestemning spreder sig.

Filmen har et formidabelt ensemble af skuespillere: Catherine Deneuve, Jean-Paul Rossillon, Mathieu Amalric og Emile Berling.

5. Miraklet på Manhattan (1947)

George Seatons julefilm er en af de mest populære for generationer af amerikanere.

Hovedrollerne bliver spillet af Edmund Gwenn, Maureen O’Hara og John Payne.

Filmen handler om den seks-årige Susan Walker, som bor alene med sin mor, Dorey, der er PR-chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes …

Filmen blev tildelt tre Oscars, blandt andet for bedste manuskript.

I 1994 genindspillede John Hughes filmen med Richard Attenborough i hovedrollen. En komplet unødvendighed.

4. Biskoppens kone (1947)

I Henry Kosters film medvirker to af mine absolutte yndlingsskuespillere: Cary Grant og David Niven. I den kvindelige hovedrolle ses Loretta Young.

Filmen er en ofte overset juleperle og en af de mest vellykkede af de ældre julefilm. Filmen har alt det, en rigtig julefilm skal have: masser af morskab og magiske øjeblikke.

En frustreret biskops bønner bliver besvaret, da en engel sendes fra himlen for at hjælpe ham med at rejse penge til en ny kirke. Englen udfører en række mirakler på hans vegne, hvilket genopretter håbet.

Oprindelig spillede Cary Grant rollen som biskop, og David Niven var tildelt rollen som engel. Da instruktøren William A. Seiter forlod filmen midt under produktionen, og Henry Koster fik tjansen, opdagede den nye instruktør, at de to havde fået tildelt de helt forkerte roller. Efter en del diskussioner med Grant fik instruktøren sin vilje, og Grant og Niven byttede roller. Rollen som englen blev en af Grants mest lovpriste.

Filmen blev tildelt en enkelt Oscar for bedste lyd.

Filmen blev genindspillet i 1996 af Penny Marshall, under titlen The Preacher’s Wife, med Denzel Washington og Whitney Houston i hovedrollerne. Den var til gengæld mislykket og blev end ikke udsendt i de danske biografer.

3. Gnieren og stakkels Tim (1951)

Brian Desmond Hursts filmatisering af Charles Dickens’ A Christmas Carol.

Filmen er en – ud af utrolig mange – filmatiseringer af Dickens' klassiske julehistorie om den onde Scrooge. Den seneste, fra 2009, brød jeg mig ikke specielt om. Anderledes står det til med versionen fra 1951, som efter min mening er klart den mest vellykkede og den, som er mest tro mod forlægget.

Filmen handler om forretningsmanden Ebenezer Scrooge, som kun tænker på at tjene penge og anser julen for noget pjat. Men han får besøg af et spøgelse, sin døde kompagnon, som fortæller, at han natten til den 25. december vil få besøg af tre ånder: fortidens, nutidens og fremtidens ånd. De giver Scrooge en lærestreg, der bliver et vendepunkt i hans liv.

I denne version kan Alastair Sim opleves i rollen som Ebenezer Scrooge.

2. The Nightmare Before Christmas (1993)

Tim Burtons fantastiske, originale julefilm er ligeledes fast tradition.

Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.

Filmen er instrueret af Henry Selick, baseret på en historie af Tim Burton.

Filmen var oprindelig tiltænkt at bære linjen ”Walt Disney præsenterer” på plakaten, men blev vurderet for skrækindjagende til, at det ville være en god ide.

Tim Burton, som var travlt optaget af både Batman vender tilbage (1992) og Ed Wood (1994), var kun personligt til stede ti dage i løbet af produktionen.

1. Det er herligt at leve (1946)

Frank Capras egen yndlingsfilm – af alle film han har lavet – er en bittersød dramedy, som fortjener et årligt gensyn.

Forretningsmanden George, som er gået fallit, overvejer seriøst at begå selvmord netop juleaften. Heldigvis kommer englen Clarence til undsætning. Han har netop fået en himmelsk introduktion til selvmordskandidatens uselviske personlighed og beslutter at demonstrere, at George virkelig har gjort en forskel.

Hovedrollerne bliver spillet af James Stewart og Donna Reed.

Som så mange andre klassiske film blev den ikke vel modtaget af publikum i sin samtid, men har dog senere opnået kultstatus.

I 1947 blev filmen stemplet som anti-amerikansk af FBI, som mente, filmen var et eksempel på Hollywoods forherligelse af kommunismen – fordi filmen miskrediterer banker.

Alene af den grund er filmen værd at se.

Bonus

En enkelt dansk julefilm bør vel også nævnes. Og den er rigtig, rigtig svær – men ved udelukkelsesmetoden lykkes det:

Far til fire – til julebal i nisseland (1956)

Filmen har også en alternativ titel: Far til fire i byen, således at biograferne kunne vise filmen året rundt i sin tid.

Filmen er seriens første farvefilm og Alice O’Fredericks stod for instruktionen efter manuskript af Grete Frische.

Lille Per skal i skole efter ferien, så sidste dag i friheden tager den hyggelige, enlige far sine børn med i Tivoli. Onkel Anders er naturligvis også med til den festlige udflugt. Skolegangen giver imidlertid problemer for Mie, men vores allesammens frejdige lille Per får sig en alvorlig snak med rektor og ordner paragrafferne. Søs’ kærlighedsliv lider også for en stund. Denne gang er det en ung arkitekt, hun er faldet for. Men værst af alt er dog, at far pludselig får sin opsigelse lige op til jul. Men lille Per kan ingen tage humøret fra og tager til julebal i Nisseland. Mon så ikke også de andre problemer løser sig?

Alle de gamle ”folkekære” skuespillere er med: Karl Stegger, Peter Malberg, Birgitte Bruun (Price), Ole Neumann, Ib Mossin, Holger Juul Hansen og Ebbe Langberg.

Morten Piil gav filmen følgende ord med på vejen i Gyldendals danske filmguide: ”På handlingssiden er det seriens mest sammensatte forsøg, og da hyggen ikke lider overlast, er det også et af de mere vellykkede”.