Med udkig over filmbranchen

09. aug. 2015 | 11:22

Netflix er en boble

Streamingtjenesten Netflix er en boble, som mange puster kraftigt i.

I en netop offentliggjort undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, kommer Netflix ind på tredjepladsen over firmaer, som får mest positiv omtale blandt danskerne. Eneste to brands som ligger højere i danskernes vurdering, er Lego og Novo Nordisk.

Jeg forstår udmærket godt forbrugerne! For en abonnementsadgang til 89 kroner om måneden for tusindvis af timers underholdning, som det tidligere kostede tusindvis kroner at købe, hvad er der ikke at elske?

Abonnementet kan deles af op til fire personer, hvilket bringer månedsprisen ned på sølle 22 kroner pr. person.

Den megen positive omtale af Netflix beror selvfølgelig – ud over den billige adgang – også på, at den ellers så kritiske danske presse opfører sig over for Netflix som sportsjournalister, der interviewer Kim Vilfort, umiddelbart efter han havde scoret målet i EM-finalen i 1992.

Netflix er kort og godt hot. Endda i en grad, at både pressen og forbrugernes parader er helt nede, og man anskuer Netflix ganske uden kritisk sans. Netflix har endda så meget medløb, at forbrugerne egenhændigt i begejstring drager alt for vidtrækkende konsekvenser af Netflix’ forskellige tiltag. Et drømmescenarie for enhver virksomhed.

Der er dog en temmelig afgørende hage ved det hele.

En månedlig betaling på sølle 22 kroner per person kan naturligvis ikke betale produktionsomkostningerne for alle filmene som findes på Netflix. Husk på biograferne på den nye Star Wars-film estimeres til at bidrage med 57 procent af indtægterne, mens streamingtjenester som Netflix vil bidrage med sølle syv procent.

Overordnet skal man være klar over, at Netflix er ikke et filmstudie, men alene et kontor som opkøber retten til at distribuere film af rettighedshaverne. Med andre ord ejer Netflix ikke andet end sit gode navn og filmrettigheder de midlertidig er kommet i besiddelse af.

Netflix er en børsnoteret virksomhed, hvis aktiekurs er steget med samme fart, som en nytårsraket ryger til vejrs. Og det handler jo ikke om nuværende værdi, men derimod om, hvilke forventninger aktiemarkedet har til fremtiden. Sådan fungerer aktiemarkedet, og historien har da også vist, at mange er blevet temmelig rige på at skabe urealistiske forventninger til fremtiden. De såkaldte bobler.

Det giver nemlig folkene bag Netflix mulighed for at score kassen på aktionærernes kortsigtede, men utopiske fremtidssyn på Netflix.

Netflix ekspanderer på livet løs, og der er faktisk en manko i Netflix’ kasse på hele $800 millioner. Det er forskellen på deres indkomst og de udgifter, som de har i forbindelse med opkøb af rettigheder.

Analytikeren Christopher Laudani er præsident for Short Ideas. Han har på The Street – en internetside, som følger aktierne på Wall Street – i juni vurderet, at aktien vil falde med samme fart, den er steget. ”Netflix – a rocket stock that will come crashing down to earth,” som han så malerisk formulerer det.

At Netflix kører så aggressivt frem, har selvfølgelig en årsag. Der er nemlig rigtig store penge i at skabe en boble. De kloge scorer kassen, og de mindre kloge sidder tilbage med regningen.

Imens knokler Netflix på. De har over de næste to år købt distributionsrettighederne til syv spillefilm, og straks blæser de Netflix-begejstrede i boblen og ud fra lavest tænkelige grundlag, forudsiger de utopiske vidtrækkende konsekvenser.

Netflix har alene behov for et slagnummer i ny og næ, dels for at fastholde deres abonnenter, men også i forsøget på at skaffe sig nye. Derfor spenderer de engang imellem en pose penge på disse slagnumre. Netflix har fået råd til at sikre sig rettighederne på syv forholdsvis billige spillefilm over samme periode, hvor der samtidig vil blive udsendt 500-600 film i danske biografer.

De sølle syv billige film er, hvad de 22 kroner om måneden i abonnementspris per person kan give Netflix råd til. Der er absolut heller ingen måde, hvorpå de 22 kroner i månedlig betaling per person ville kunne skabe grundlag for produktionen af de nævnte 500-600 film biograferne viser.

Og årsagen til Netflix overhovedet har råd til at købe rettighederne til de syv film, skyldes, at de har fået alle de øvrige spillefilm til peanuts. Pengene de investerer i nye spillefilm vil næppe – isoleret set – komme retur, men takke være et ”gynger og karrusel”-princip håber Netflix, at man kan få det hele til at hænge sammen.

Det kan naturligvis ikke blive ved med at gå.

Specielt ikke i lyset af, at konkurrenter som for eksempel Amazon presser priserne på indhold op. På et tidspunkt vil boblen briste, og når det sker, vil Netflix ikke kunne honorere sine gældsforpligtelser og dermed vil tilliden til selskabet være væk. Resultatet vil blive langt, langt højere abonnementspriser – eller i værste fald konkurs.

Verdensherredømme vil opnås inden for to år, og når de stigningstakter, vi hidtil har set, dør ud, vil boblen briste. Det skyldes, at svagheden i Netflix forretningsmodel til den tid vil blive åbenbaret for enhver. Man bruger simpelthen flere penge, end man tjener. Jeg gætter på, at det vil ske inden for tre år. Det giver ejerne af Netflix rigeligt tid til at springe af, mens tid er.

Alt ovenstående kan forbrugerne selvfølgelig være fuldstændigt ligeglade med, med mindre de altså har investeret i Netflix-aktier på det forkerte tidspunkt.

Komplet uden saglig grund hemmeligholder Netflix nemlig deres data, ikke alene over for offentligheden og filmproducenterne, men selv selskabets aktionærer famler i blinde. Ingen – ud over topledelsen i Netflix – aner for eksempel, hvor mange gange den enkelte film bliver set på tjenesten.

Det er der en pokkers god grund til. Derfor: Nyd det, så længe det varer! 

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

Bloggen er personlig og uafhængig. De meninger og opfattelser, der kommer til udtryk i bloggen, er bloggeren eneansvarlig for.

© Filmmagasinet Ekko