CPH:DOX 2017

Hver dag giver Ekkos internationale kritikerpanel stjerner til filmene i hovedkonkurrencen Dox:Award, som uddeles fredag 24. marts. Læs korte begrundelser for deres vurdering længere nede.

Dårlig
Rimelig
God
Bedst
Favorit
Michael Bo
Politiken
Paul Dallas
Indiewire
Carmen Gray
Senses of Cinema
Ken Jacobson
Documentary Magazine
Truls Lie
Modern Times Review
Guy Lodge
Variety
Rasmus Stenbæk Iversen
Ekko
Lauren Wissot
Filmmaker Magazine
Gennemsnit
De sidste mænd i Aleppo
Feras Fayyad
3.3
DRIB
Kristoffer Borgli
2.6
Rage
Dominique Lohlé, Guy-Marc Hinant
 
2.3
Craigslist Allstars
Samira Elagoz
1.3
Stranger in Paradise
Guido Hendrikx
3.0
What Young Men Do
Jon Haukeland
 
2.4
The Third Option
Thomas Fürhapter
 
2.4
... når du kigger væk
Phie Ambo
 
2.1
Gray House
Austin Lynch, Matthew Booth
2.8
The John Dalli Mystery
Jeppe Rønde
 
3.3
Do Donkeys Act?
David Redmon, Ashley Sabin
 
 
2.3
City of Ghosts
Matthew Heineman
 
 
3.0
Obscure
Soudade Kaadan
 
2.6

De sidste mænd i Aleppo


”En følelsesstærk indsigt i en konflikt, som de fleste kun har set i nyhederne. Med umådelig empati, men ingen sentimentalitet viser filmen de menneskelige indsatser i et vågent mareridt.”
Guy Lodge, Variety

”Bevægende intim og vigtig hyldest, der mister lidt i sin løse struktur.”
Carmen Gray, Senses of Cinema

”Et stærkt cinéma vérité-værk, der trods et rystende blik på Aleppos ødelæggelse aldrig kommer tæt nok på sine personer. I sidste ende bliver de modige Hvide Hjelme endimensionelle helte og martyrer.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine


DRIB


”Den underholdende parodi rammer plet i skildringen af den kunstige, professionelle verden, der er styret af selvpromovering og skjult udnyttelse.” 
Carmen Gray, Senses of Cinema

”Norsk kunstner møder amerikansk overfladiskhed i reklameverden, og resultatet er intelligent og vellavet komik.”
Truls Lie, Modern Times Review

”En poleret og mildt underholdende genfortælling af en oplevelse i en performance-kunstners liv, der er omtrent så tom som energidrikken i historiens centrum.” 
Ken Jacobson, Documentary Magazine

 

Rage


”En overbevisende, akademisk tese – at anarkistisk filosofi og technomusik er i en slags symbiose – bliver præsenteret nærmest perverst mystisk. Jeg må indrømme, at filmens 144 minutter var hårdt arbejde at komme igennem.”
Guy Lodge, Variety

Rage er opulent og stritter i alle retninger i forsøget på at forene intellektuel anarkisme og kropslig techno. Men den er også bare alt for lang.”
Rasmus Stenbæk Iversen, Filmmagasinet Ekko

”For mange hvide, mandlige akademikere gør sig kloge på anarkisme, mens rave-billeder viser inspirationen i kulturen. Hvad med lidt mindre snak?”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine


Craigslist Allstars


”Ung instruktør, der ikke har hørt om redigering, vinkling eller formgivning, blotrer sig med betragtelig narcissisme i sine møder med folk, der søger sex og kontakt på nettet.”
Michael Bo, Politiken

”Kald mig gammeldags, men i tiden før Craigslist kaldte vi bare de her ’Allstars’ for almindelige kunder.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine

”Et koncept på jagt efter en film. Desværre bliver den aldrig fundet.”
Ken Jacobson, Documentary Magazine

 

Stranger in Paradise


”Indrammet af en brilliant prolog og epilog sættes den europæiske modtagelse af migranter i scene fra tre radikalt forskellige vinkler i et klasselokale og omskabes virtuost til et psykologisk drama.”
Michael Bo, Politiken

”Filmen er på samme tid kold og kynisk, men også meget teatralsk debat om flygtninge. Det skaber et opfindsomt og oplysende modsvar til det hidsige hysteri, som både venstre- og højrefløjen trættende vader rundt i.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine

”Konceptuel øvelse er velmenende og afslører noget om det europæiske migrationsbureaukrati, men bruger problematiske metoder og underminerer de medvirkende.”
Carmen Gray, Senses of Cinema

 

What Young Men Do


”Filmens blanding af dokumentar og dramatisk fortælling er ikke så eventyrlysten, som den kunne være, men skaber en vedkommende og selvrefleksiv historie, der er rørende i sit empatiske blik.”
Guy Lodge, Variety

”En uengagerende dagbog, hvis voice over og dramatiske iscenesættelse ikke tilføjer noget. Det er en velmenende historie om en ung overfaldsmand, men ikke filmisk vellykket.”
Truls Lie, Modern Times Review

”Grundigt og meget intimt portræt af ungdomssind, drenge på kanten til at blive mænd og venskabets vedholdende styrke i en interessant og tålmodig genrehybrid.”
Rasmus Stenbæk Iversen, Filmmagasinet Ekko

 

The Third Option


”Det personlige møder det politiske, medicinske og etiske i denne anspændte undersøgelse af et pars valg, da deres ultralydsundersøgelse viser et bekymrende resultat.”
Ken Jacobson, Documentary Magazine

”Stilistisk elegant og gennemlyst etisk skildring af et par, der skal vælge enten at føde deres handicappede barn eller lade det dræbe.”
Michael Bo, Politiken

”Filmen indeholder nogle tankevækkende ideer, men er for didaktisk og klinisk i sin måde at fortælle på.”
Carmen Gray, Senses of Cinema
 

 

... når du kigger væk


”Det er en interessant tanke, at vand – som vi mennesker er 99 procent – kan kommunikere, men filmen er naiv på både godt og ondt.”
Truls Lie, Modern Times Review

”En eksperimenterende film, hvor eksperimentet er selve filmen. At følge et tilfældighedsprincip så konsekvent er et modigt træk, der er Herzog værdig.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine

”Filmen er prisværdigt ambitiøs, men blandingen af det personlige, videnskabelige og abstrakte er så diffus, at det bliver usammenhængende.”
Guy Lodge, Variety


Gray House


”Et smukt atmosfærisk og abstrakt syn på de store, men også begrænsende vidder, der er USA i al dets mystiske mærkværdighed.”
Carmen Gray, Senses of Cinema

”Man vælger midtvejs, om man elsker eller hader dette sindige, uforstyrreligt gådefulde kunstværk. Jeg lod mig drage.”
Michael Bo, Politiken

”Lynch jr. har skabt et stemningsmættet og inciterende værk, der tålmodigt dyrker mennesketomme scenarier og den tavse natur, men også nemt kommer til at køre i tomgang.”
Rasmus Stenbæk Iversen, Filmmagasinet Ekko

 

The John Dalli Mystery


”Mads Brügger og Mikael Bertelsen tager os på en tur ned i det EU-politiske kaninhul. Det er underholdende, sjovt og dybt vanvittigt.”
Ken Jacobson, Documentary Magazine

”Gakket underholdende historie om to Don Quixote-journalister, der lader sig køre rundt i en ør manege af EU-paranoia, korruption og alt for mange penge.”
Michael Bo, Politiken

”Den suspensefyldte thriller er et stærkt portræt af to dokumentar-filmskabere, som langsomt mister kontrollen over den historie, de gerne vil fortælle, og lærer, at man ikke kan instruere virkeligheden.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine

 

Do Donkeys Act?


”Man vil gerne knuselske den lille og spøjse film, der insisterer på at forene jordnært æselliv med Willem Dafoes filosofiske betragtninger, men den indfrier aldrig rigtigt sit potentiale.”
Rasmus Stenbæk Iversen, Filmmagasinet Ekko

”Med inspiration fra både Robert Bresson og David Attenborough er filmen en charmerende enkel natur-dokumentar, der uventet får et skud tør ironi med Willem Dafoe som fortæller.”
Guy Lodge, Variety

”En mærkelig og kunstigt filosofisk gimmick, som ikke gør noget for at udfordre gængs tankegang.”
Carmen Gray, Senses of Cinema

 

City of Ghosts


”Rystende og vigtig beretning, der er afhængig af de medvirkendes mod og stærke optagelser, men også udvider historien som en hyldest til deres arbejde.”
Carmen Gray, Senses of Cinema

”Et grumt og intenst portræt af de syriske borgerjournalister, der modsætter sig Islamisk Stat. Det er fængslende, men føles også mere som en dybdeborende artikel end nyskabende, filmisk fortælling.”
Ken Jacobson, Documentary Magazine

City of Ghosts er et fremragende og stærkt portræt af en gruppe ukuelige og helt almindelige syreres demokratiske kamp mod Islamisk Stat. Måske den bedste film om den syriske borgerkrig hidtil.”
Rasmus Stenbæk Iversen, Filmmagasinet Ekko

 

Obscure


”Et stille, hjerteskærende portræt af den seksårige, syriske dreng Ahmad, der ikke ved, hvor han kommer fra. Filmen viser den mentale ødelæggelse, der er tilbage, når krigens fysiske fare er drevet over.”
Lauren Wissot, Filmmaker Magazine

”Det empatiske forsøg på at afdække en lille syrisk drengs krigstraume er gribende, men også lidt for dvælende.”
Truls Lie, Modern Times Review

”Filmen er ikke nem at gå til, men tålmodigheden bliver belønnet med en frisk æstetisk tilgang, der skaber sin egen stille skønhed.”
Ken Jacobson, Documentary Magazine

© Filmmagasinet Ekko