DVD #8

The Pervert's Guide to Cinema – Part 1

Instr. Sophie Fiennes
England, 2006, 46 min.

”At sidde i biografmørket og vente på, at filmen skal begynde, er som at stirre ned i toiletkummen og vente på, at noget skal stige op fra kloakken,” siger Slavoj Žižek i første del af Sophie Fiennes’ film The Pervert’s GuidetoCinema, som her for første gang er blevet udgivet i Danmark.

Žižek er en af kulturteoriens excentriske superstjerner, og hver gang han sætter sig til tasterne, kommer der nye vinkler på alt mellem himmel og jord: politik, filosofi, Hollywood-film, Kinder-æg og toiletvaner. 

I The Pervert’s GuidetoCinema giver han en guidet tur gennem filmhistorien. Heftigt gestikulerende vader Žižek bogstavelig talt ind og ud af klassikere som Hitchcocks Fuglene og Lynch’ Blue Velvet, mens han med sin slovenske shrink-accent forklarer, hvordan film viser vores inderste, forbudte fantasier – fantasier, vi ikke kan udleve, men heller ikke leve foruden.

”Filmkunsten er den ultimative perverterede kunstart. Den giver dig ikke, hvad du begærer. Den fortæller, hvordan du skal begære,” som han siger.

© Filmmagasinet Ekko