Brigitte Bardot er død

Hun var ingen stor skuespiller, men fik enorm betydning for den seksuelle frigørelse som ikon for de dristige europæiske film i 1950’erne.

Brigitte Bardot er død i dag, 91 år gammel, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Dødsårsagen er ikke oplyst, men hendes helbred har længe været skrøbeligt, og den seneste måned skal hun have været indlagt. Hun døde dog i sit hjem i det sydlige Frankrig.

Hun blev født 1934 i Paris. Som ung var hun en talentfuld danser og studerede ballet på Pariserkonservatoriet. Men så blev hun model og fik forsiden af magasinet Elle, hvilket bragte hende videre til en karriere som filmskuespiller.

Hun mødte instruktøren Roger Vadim, som skaffede hende en rolle i Manina, la fille sans voiles (The Girl in the Bikini) fra 1952. Samme år giftede de sig, og Bardot fik sit gennembrud i Vadims Gud skabte kvinden i 1956.

Mesterværk med Godard
Parallelt med filmsucceser som Bruden er alt for køn (1956), En ægte pariserinde (1957), Blod og jalousi, Den syndefulde leg og Den skinbarlige Eva (alle 1958) optrådte Bardot i den kulørte presse med historier om sine ægteskaber og affærer, et alkoholmisbrug og sine selvmordsforsøg.

Den franske forfatter Simone de Beauvoir skrev i 1960 det kritiske essay med titlen Brigitte Bardot og Lolita-syndromet.

Og nybølge-instruktøren Jean-Luc Godard spillede elegant på hendes status som sex-symbol i mesterværket Le mépris fra 1963, hvor hun har rollen som hovedpersonen og manuskriptforfatteren Pauls unge kone. Bardots skønhed og mystik går godt i spænd med filmens tema om begær og magtforhold.

Stor opmærksomhed fik hendes ægteskab med Opel-barnebarnet Günter Sachs, og i hemmelighed havde hun en affære med sangeren Serge Gainsbourg.

Dyrevelfærd og bøder
Bardot medvirkede også i musicals og indspillede omkring 80 sange.

I Louis Malles nyskabende adventurekomedie Viva Maria! fra 1965 synger hun i duet med Jeanne Moreau tre sange af Georges Delerue. Branchebladet Variety hyldede filmen som hendes bedste præstation siden gennembruddet i Gud skabte kvinden.

Men i 1982 trak hun sig tilbage fra kunsten, men vedblev med at være et medie-ikon, som hun benyttede til at kæmpe for dyrevelfærd. Det indbragte hende den franske Æreslegion, men hun nægtede at modtage den. Hun gjorde sig dog også bemærket som en kritiker af indvandring og blev idømt bøder for at tilskynde til racehad.

Da den amerikanske miljøaktivist Paul Watson sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland, kontaktede hun ifølge Ritzau Danmarks justitsministerium for at få ham løsladt.

Hendes fjerde ægteskab i 1993 – med den velhavende industri- og højrefløjsmand Bernard d’Ormale – varede livet ud. Hun efterlader sig Bernard og en søn fra andet ægteskab med Jacques Charrier.