Dansk kortfilmpioner er død

Den danske kortfilm oplever i disse år en guldalder med over 300 produktioner om året, med streamingtjenesten Ekko Shortlist, der har eksisteret siden 2013 og netop passeret 1.900 film, Odense Filmfestival og en lang række Oscar-nomineringer.

Men den danske filmbranche har altid produceret film i det korte format. Et par af poetiske perler er Capriccio fra 1968 og Barbut fra 1994.

Den første skildrer den legendariske københavnske færdselsbetjent Aage Dahl, der som en anden kapelmester virtuost dirigerer trafikken på Sankt Hans Torv.

Den anden følger frisøren Harry ”Barbut” Hviid Jensen, der klipper sine kunder, mens trafikken suser forbi på Vesterbrogade, en stille oase midt i den hektiske storby.

Begge film er skabt af Ole Askman, som gik bort den 12. februar, 86 år gammel. Han blev bisat fra Søndermarken Kapel i København i går den 26. februar.

Fra Margrethe til Hells Angels
Han blev oprindelig uddannet til elektrotekniker i 1962. Året efter blev han ansat som programtekniker på den reklamefinansierede piratradio, Radio Merkur, samtidig med at han arbejdede som tonemester på Mogens Skot-Hansens filmselskab Laterna Film.

Den første var dokumentaren Med tronfølgeren i Østen (1963), hvor filmholdet viser prinsesse Margrethe på en rejse gennem Asien. Herefter bidrog Ole Askman med lyd til Sven Methlings folkekomedie Når enden er go’ og Werner Hedmans flugtbilistdrama Måske i morgen, begge i 1964.

Senere arbejdede han også som klipper og samarbejdede med instruktører som Ole Roos, Ebbe Langberg og Ib Makwarth. Han stod blandt andet for lyden på Makwarths kontroversielle rockerportræt Hells Angels MC Denmark fra 1986.

Året efter instruerede han dokumentaren Russerne på Bornholm, der med vidneberetninger – blandt andet sovjetiske veteraner – skildrer de sovjetiske flybombninger af Rønne og Nexø. Ti mennesker mistede livet, da Sovjet overtog Bornholm efter den nazi-tyske besættelse.

Kontrast til tidsånden
Ole Askman endte med at lave sit eget selskab, Ole Askman Film, og igennem karrieren skabte han en række kortfilm.

Men hovedværkerne er indiskutabelt Capriccio og Barbut. Her viser han stort talent for det helt korte format på omkring fem minutter – et format, vi bortset fra animation oplever alt for lidt i dag, hvor kortfilm typisk varer fra femten minutter og helt op til en lille times tid.

Begge film er i øvrigt elegant klippet til musik. I Capriccio er det Tjajkovskijs Capriccio Italien, mens det i Barbut er Rossinis Barberen i Sevilla.

I ungdomsoprørets år 1968 var det langt fra populært at lave et positivt portræt af en mand fra ordensmagten, som Askman gør i Capriccio. Han har fortalt, at en kollega hånligt kaldte ham en ”strisser”, men i dag står filmen som et værk i sin egen ret.