En valgkamp uden kulturpolitik

Den 3. marts udbasunerede kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der repræsenterer Moderaterne, at medierne fuldstændigt har glemt kulturen.

Det er en gammel traver, der her trækkes af stalden, og den har udløst en del trafik på hans profil på Instagram og Facebook.

Ministeren påpeger i sit opslag, at han nu har besvaret kandidattestfra flere af de store landsdækkende medier.

”Ikke ét spørgsmål handlede om kultur,” skriver han og konkluderer: ”Det er faktisk ret vildt.”

Jakob Engel-Schmidt understreger som en ekstra pointe, at over 150.000 mennesker arbejder i kulturerhvervene, og at næsten alle danskere bruger kulturlivet i deres fritid.

”Alligevel fylder kulturen nul i kandidattests. Jeg frygter, at valgkampen bliver totalt kulturforladt!” lyder den deprimerende forudsigelse.

Kun DR får plads
Kritikken rammer ret præcist. I forlængelse af ministerens nødråb afdækkede Kulturmonitor kulturens placering i valgkampen.

”Kulturens rolle i den verserende valgkamp kan indimellem synes så lille, at den er svær at få øje på,” lød konklusionen hos mediet.

Man havde dog fundet et valgarrangement om ligestillingsproblematikker i kulturbranchen på et bibliotek, der kunne falde ind under kategorien kultur. Og dertil selvfølgelig: ”… de evige diskussioner om DR.”

Kulturmonitor fastslår desuden, at hverken Avisen Danmark eller Politiken har spørgsmål om kulturen i deres respektive test.

Hos Altinget er kulturen prioriteret lidt højere. Altinget har hele to kulturspørgsmål. Ud over spørgsmålet om DR har Altinget også et spørgsmål om afbrænding af religiøse skrifter.

Kulturel modstandskraft
Dagbladet Information har valgt at satse på en grøn kandidattest. Men avisen lægger dog spalter til et debatindlæg om, at ”kulturel modstandskraft kan ikke vente til efter valget”.

”Hvis Rådet for kulturel modstandskraft skal blive mere end en parentes i en ministerperiode, kræver det, at den kommende regering forpligter sig kulturpolitisk,” lyder det i indlægget, der er skrevet af en række forskere ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

De påpeger, at kulturpolitikken er skrøbelig i en valgkamp.

”Den glider hurtigt i baggrunden. Netop derfor er det værd at insistere på, at kulturminister Jakob Engel-Schmidts seneste initiativ, nedsættelsen af Rådet for kulturel modstandskraft, ikke forsvinder i valgkampens støj,” fastslår de.

Du har sikkert allerede – ganske sigende – glemt det, men Rådet for kulturel modstandskraft er et nyt råd under Kulturministeriet, der skal sikre ”kulturel modstandskraft” og mobilisere en kulturel oprustning parallelt med den militære og sikkerhedspolitiske dagsorden i en geopolitisk urolig og uforudsigelig tid.

Det er absolut intet sket i det spørgsmål under valgkampen, så opråbet var resultatløst, på trods af at krigene og konflikterne er buldret løs konstant, og spørgsmålet derfor kun er blevet mere aktuelt.

Man kan også sige det således: Den eneste kultur, vi taler om, er den, vi er bange for, at flygtninge og indvandrere skal true!

Forudsigelig klagesang
”Beklagelserne over, at kunsten og kulturen ikke fylder i valgkampen, er dybt forudsigelige og mangler kreativitet og ikke mindst humor,” udbasunerede Jeppe Krogsgaard Christensen i Kulturmonitor.

Han er tilknyttet Berlingskes kulturredaktion og forudsiger i indlægget, at ”de forudsigelige klagesange, vi ser og hører nu, i værste fald kan virke stik mod hensigten og blive kontraproduktive i forhold til det langt overvejende antal danskere, der ikke lige arbejder med kunst og kultur”.

Derfor opfordrer han til, at ”vi, der lever for eller af kunsten og kulturen, bør føre de kulturpolitiske sager ind i valgkampen på opsigtsvækkende, tankevækkende og meget gerne humoristiske måder”.

Her på valgdagen kan vi desværre konstatere, at kulturlivet ikke har haft kreative evner nok til at sætte sig selv på dagsordenen i den ellers massivt mediedækkede valgkamp.

Er det i virkeligheden her, skoen for alvor trykker? Der mangler en kreativ og dagsordensættende talentmasse i dansk kulturliv, hvorfor dagsordenen om kultur bliver overhalet af grisehaler og drikkevandskvalitet?

For dyrt til livet
Her må det være på sin plads at spørge: Hvad er der overhovedet at tale om, når det kommer til kultur?

Jo, vi kunne for eksempel supplere debatten om halekuperede svin, benzinpriser og formueskat med en debat om, at amerikanske techgiganter truer med at udradere danske medier.

Eller vi kunne tale om, hvordan brugen af AI inden for en kort årrække vil eliminere en række kreative stillinger i dansk kulturliv – ligesom korrekturlæserne allerede er ved at blive spist.

Vi står foran en periode, hvor den menneskelige intuition og dømmekraft kan blive fravalgt i flere og flere situationer, fordi hurtig og billig databehandling bliver mere afgørende.

Mennesket er ganske enkelt ved at blive for dyrt til livet, som det leves. Den eneste nye danske avis, der måske er på vej, skal således ikke mindst produceres af AI.

Det kunne man vel godt tale om? Hvorfor italesætter kulturlivet og institutionerne ikke den dagsorden? Med fynd og klem, originalitet og kreativitet? Måske fordi kulturen ikke engang selv kan beskrive sin egen berettigelse?

23 reaktioner – kun ét svar
Jakob Engel-Schmidt frygtede, at valgkampen skulle blive totalt kulturforladt. Det fik han ret i. Dog er der 23 reaktioner på hans opslag på Instagram.

Blandt andet skriver Signe Wenneberg, journalist og kandidat for Alternativet: ”Ja det er helt vildt. Jeg har faktisk skrevet en artikel om det i dag.”

Og Jacob Dinesen replicerer i ministerens debat: ”Alt handler om ting, man kan se, ikke om ting, der betyder noget.”

I et svar fra Altingets journalistiske chefredaktør Kristine Korsgaard under ministerens opslag på Instagram lyder det om kulturens ringe position i valgkampen:

”Der kom ikke så mange bud i den kategori, da vi var rundt til Folketingets partier og høre, hvad de drømte om at møde af spørgsmål. Jeg hører ægte gerne gode forslag til en anden gang, for på det område kan det være svært at ramme noget, partierne er uenige om, som den gennemsnitlige vælger kan forholde sig til, og som ikke bare handler om flere eller færre penge til kulturen.”

Intet af det svarer ministeren på.

Dog: En borger skriver, at han er enig med ministeren, hvilket Jakob Engel-Schmidt møder med denne replik: ”Det sætter jeg stor pris på.”

Sæt dagsordenen, kulturliv!
På kulturministerens Facebook-side er der over 200 kommentarer, men meget få gange svarer ministeren. Og mest, når det handler om hans muligheder for at blive valgt igen.

”Tak, Bjarne. Det har været en fornøjelse de sidste par år, og jeg håber meget på at få mulighed for at fortsætte arbejdet!” skriver Jakob Engel-Schmidt.

I et indlæg til ministeren lyder det: ”Jeg håber, at du får mulighed for at forblive vores Kulturminister. Du har virkelig gjort et fremragende job og fremhævet kulturlivet. Et sted mange af os bruger hele vores liv på at få en hverdag op at køre med sindssyge forhold og vilkår! Så tak for det.”

Den ros svarer ministeren også på: ”Velbekomme og tak for de pæne ord. Jeg arbejder hårdt for at få mulighed for at fortsætte.”

Tilbage til ministerens oprindelig opslag. Den sidste sætning lyder: ”Hvordan får vi kulturen tilbage på dagsordenen? Alt det, der samler os, må simpelthen ikke blive glemt i denne tid.”

Hvad skal vi gøre anderledes næste gang, der er valg?

Et svar kunne jo være, at ministeren begyndte at svare kompetent på flere af de bidrag på hans profiler, som han blev mødt med i valgkampen. Og et andet kunne lyde, at det kulturliv, der modtager støtten fra fællesskabet, begyndte at finde på noget, som medierne synes, skal dækkes.

Hvor svært kan det være?