Nekrolog
20. maj 2025 | 14:07

Instruktøren Elisabeth Rygaard er død

Foto | Det Danske Filminstitut

Igennem sin lange karriere nåede Elisabeth Rygaard at lave en lang række film, både dokumentar og fiktion, udgive digtsamlinger og sågar lave et undervisningsmateriale i samarbejde med Ekko

Frontløber for filmkvinder og en af instruktørerne bag det feministiske hovedværk Ta’ det som en mand, frue er gået bort i en alder af 78 år.

Af Frederik Hoff

12. maj døde instruktøren og foredragsholderen Elisabeth Rygaard, 78 år gammel.

Ifølge et opslag på hendes Facebook-side sov hun stille ind på Diakonisse Stiftelsens Hospice omgivet af sine nærmeste efter lang tids sygdom.

Igennem sin over 40 år lange karriere nåede Elisabeth Rygaard at lave en lang række film, både dokumentar og fiktion, udgive digtsamlinger og sågar lave et undervisningsmateriale i samarbejde med Ekko.

Mange vil dog huske hende bedst for det radikale, feministiske værk Ta’ det som en mand, frue fra 1975.

Her forestiller den midaldrende husmor Ellen (Tove Mäes) sig en verden, hvor der er vendt op og ned på kønsrollerne. Mænd må barbere kropsbehåringen af og vimse rundt i køkkenet, mens kvinder venter på, at bøffen bliver serveret.

Filmen vandt en pris på Berlinalen og blev vist på et stort antal internationale festivaler, ligesom den spillede for fulde huse i Danmark. Også selv om en dansk biografejer vurderede den til ”kommunistisk propaganda”, og en anmelder kaldte den ”en tynd kop damete”.

I dag står filmen tilbage som et feministisk hovedværk i dansk filmhistorie.

Er rent kvindehold
Samme år som premieren på Ta’ det som en mand, frue blev Elisabet Rygaard uddannet kandidat i dansk og filmvidenskab fra Københavns universitet.

Hun instruerede filmen sammen med Mette Knudsen og Li Vilstrup, som hun havde mødt på rødstrømpernes Femø-lejr i 1972.

Allerede som trettenårig havde Rygaard spillet med i Gabriel Axels Flemming og Kvik, men hun ville om bag kameraet. Så sammen med sine nye venner dannede hun produktionsselskabet Røde Søster og satte sig for at lave en spillefilm med et rent kvindehold. For at finde en kvindelig lysmester måtte de helt til USA!

I en artikel i Ekko #48 fra 2010 ser Elisabeth Rygaard tilbage på filmen og udviklingen på ligestillingsfronten siden 1975.

”Det er da selvfølgelig nedslående, at mænd nu også objektliggør sig ligesom kvinder. Men nu tager de sig af børnene, og det får mit hjerte til at hoppe af glæde. Men så længe der ikke er ligeløn, er der masser at kæmpe for,” sagde hun.

Bare en cappucino
Op igennem 1980’erne lavede Elisabeth Rygaard en lang række kort- og dokumentarfilm om alt fra kvindelige modstandsfolk under Anden Verdenskrig til skilsmisse set fra et barns perspektiv.

I 1992 stor hun bag Barndommens landskaber, om en kvinde, der havde glemt sin barndom. Tre år senere kom Mellem bjergene og havet, en portrætfilm om digteren Henrik Nordbrandt.

Elisabeth Rygaards anden spillefilm blev Omfavn mig måne i 2002. Den tyrkisksprogede film følger en hjemløs familie og blev nomineret til bedste tyrkiske film på filmfestivalen i Istanbul.

Instruktøren sagde sit endelige farvel til filmbranchen i 2017 med kortfilmen Bare en cappucino.

Her spiller Karen-Lise Mynster en deprimeret operasanger, der forsøger at finde kærligheden igen. Filmen kan ses på Filmstriben.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko