Netflix taber kampen – og vinder stort

Netflix har trukket sig fra at matche Paramount Skydances forhøjede bud på Warner Bros. Discovery, og det er i første omgang blevet set som et stort prestigetab. Netflix får nu hverken HBO, Warner-biblioteket og den industrielle skala, som ville gøre streamingkrigen endeligt afgjort.

Men aktiemarkedet tolkede beslutningen som det stik modsatte. Netflix-aktien steg over ti procent efter nyheden. Det viser i virkeligheden, at investorerne faktisk frygtede, at Netflix skulle vinde budkrigen, og den uvished, som fusionsprocessen ville skabe.

Netflix trak sig slet og ret, fordi prisen ikke længere var økonomisk attraktiv for selskabet, og aktiemarkedet belønnede det med at lade værdien af Netflix stige med 35 milliarder dollars. Det er halvdelen af, hvad Paramount nu skal betale for Warner.

Paramount løftede nemlig buddet fra Netflix’ omkring 67 milliarder dollars for Warner til over 75 milliarder dollars. På få uger steg prisen altså med næsten otte milliarder dollars.

Paramount og Warner står nu over for den virkelige regning. Fusioner af denne størrelse er sjældent en sejr. De er begyndelsen på årelange interne ombygninger.

Organisationer skal lægges sammen. Ledelser skal gentænkes. Strategier skal skrives om. Det gælder hele maskinrummet: teknologi, rettigheder, distribution og den kreative retning. Hvem bestemmer, hvad HBO skal være i en ny koncern? Hvilke projekter overlever? Hvilke forsvinder?

Historien viser, at den slags processer snarere skaber stilstand end fart.

Mens Netflix kan gå styrket og rigere tilbage til sin kerneforretning: At være en stadig mere indbringende global distributionsmaskine med 302 millioner husstande som abonnenter og en velfungerende producent og udgiver af film og tv-serier over hele kloden. Netflix kan bevæge sig fremad og fokusere på næste skridt i sin egen udvikling: prisstrategi, reklameprodukt, sport, spil, lokale produktioner og de algoritmiske muskler, der gør Netflix til Netflix.

Hvorimod Paramount og Warner skal bruge de næste mange år på at fusionere.

Risikabelt køb
Var det ligefrem en del af planen?

Det er nærliggende at læse Netflix’ adfærd som mere end bare økonomisk fornuft. Netflix ville gerne have Warner, men ikke for enhver pris. Og hvis Paramount absolut ville øge prisen, kunne det skabe en win-win for Netflix: Enten får man Warner på acceptable vilkår, eller også kan man trække sig styrket tilbage.

Netflix har helt sikkert også skelet til fortiden. Budkrigen minder påfaldende om budkrigen om 21st Century Fox i 2018, hvor Disney og Comcast pressede hinanden op, indtil Disney endte med at skulle betale hele 71,3 milliarder dollar for Fox – en alt for høj pris, der stadig kaster skygger.

Uanset om man mener Disney fik strategisk værdi (Hulu, FX, katalog og international skala), er logikken fra budkrige den samme. Når man først er i gang, kan det være endog meget svært at stoppe. Især hvis man har solgt idéen som nødvendig for ens egen fremtid.

Så var der fusionen i 2022 mellem Warner og Discovery Networks. Her måtte det nye Warner Bros. Discovery i 2024 tage en gigantisk nedskrivning på omkring 9,1 milliarder dollars på tv-netværk som CNN, TNT og Discovery Channel.

Man havde simpelthen overvurderet værdien af disse tv-stationer.

Det siger noget om forskellen i strategi. Netflix forsøgte ikke at købe Warner Bros. Discovery, som det ser ud i dag. De forsøgte at købe det, som Warner Bros. Discovery kan blive til i morgen. Paramount køber derimod hele virksomheden, inklusive de dele – kabel-tv-divisionen – som Warner selv allerede har erkendt tilhører fortiden.

Det er virkelig risikabelt.

Politisk indblanding
Men der er en anden og mere uhyggelig dimension af det hele, nemlig politisk indblanding som et aktiv i en fusion mellem to mediekoncerner.

Paramount kontrolleres i dag af tech-milliardæren Larry Ellisons familie. Hans søn, David Ellison, leder selskabet, mens Larry Ellison selv er den finansielle magt bag opkøbet.

Ellison-familien har tætte forbindelser til Donald Trump, og under budrunderne er der givet løfter om omfattende ændringer på CNN, når fusionen falder på plads.

Trump har i årevis angrebet CNN og beskyldt stationen for at være fake news, når de er kritiske over for ham. Samtidig har Trump offentligt angrebet Netflix og truet selskabet politisk, blandt andet i forbindelse med kravet om at få en bestyrelsesprofil fjernet. Anklager mod Netflix om at være for ”woke” lever deres eget liv i Trumps politiske mediekrig.

Hvis opkøbet gennemføres, vil nogle af verdens mest indflydelsesrige mediebrands – CNN og HBO – komme til at indgå i en koncern kontrolleret af en ejerkreds med direkte adgang til den politiske magt i USA.

Netflix tabte kampen om Warner, men alligevel står Netflix foreløbig stærkest tilbage. Når støvet har lagt sig, vil Paramount og Warner indse, hvor dyr og besværlig deres fusion bliver. Og Paramount vil med tiden erkende, at de betalte en alt for høj pris. Alt imens vil både Netflix og Donald Trump være ganske tilfreds.