Biografanmeldelse
28. juli 2016 | 06:36

Bad Moms

Foto | Michele K. Short
Kristen Bell (tv.), Mila Kunis (midt) og højdepunktet Kathryn Hahn (th.) boltrer sig i drengerøvsskabelonen i Bad Moms, hvor de fester vildt og sniffer lattergas.

Makkerparret bag The Hangover angriber perfekte speltmødre med arsenaler af bramfrie one-liners i letfordøjelig komedie.

Af Samina Jakobsen

Manuskriptforfatterne John Lucas og Scott Moore har aldrig haft ry for at være politisk korrekte. I den testosteronfyldte The Hangover gik det ud over de tykke, de lavstammede, de mindre begavede, en baby og en enkelt, meget hidsig asiat.

Nu er turen så kommet til kvinderne. Eller mødrene, for at være helt præcis. Og den politisk ukorrekte morale i vores sundhedsfikserede tider er den samme: Drik hjernen ud, nyd livet og tænk ikke så meget på, hvad andre tænker.

Mila Kunis spiller Amy Mitchell – en helt almindelig, udkørt mor til to, der kæmper med deadlines, madpakker og fodboldtræning. Amy arbejder i en smart kaffebutik sammen med ti år yngre kollegaer, der ikke laver dagens gode gerning, og om aftenen kommer hun hjem til en mand, der ingenting laver.

En dag slår det klik for Amy.

Hun bryder sammen til et forældremøde, hvor den selvbestaltede speltdronning Gwendolyn (Christina Applegate) regerer, men heldigvis finder hun efterfølgende to ligesindede på en bar: den nervøse mor til fire, Kiki (Kristen Bell), og den bramfri singlemor Carla Dunkler (Kathryn Hahn). Trekløveret beslutter sig for at gå imod speltregimet, og alt sættes nu ind på at få Amy valgt ind i skolebestyrelsen.

Det lyder trivielt, og det er Bad Moms på mange måder også. Den kører ligeud ad komediens landevej, men heldigvis er der seriøse komiske kræfter på afgørende poster, der gør den seværdig.

Christina Applegate er perfekt castet som den snobbede, kontrolfikserede speltmor, der styrer skolens kagesalg som en nordkoreansk diktator. Ve den, der medbringer købte donuts med e-numre en masse. ”Winter is Coming!” snerrer hun, imens hun hamrer en hånd i bordet.

Modpolen til Applegate er Kathryn Hahn, der for alvor har slået sit navn fast det seneste års tid. Først i tv-serierne Happyish, Parks and Recreation og Transparent, og denne sommer i Bad Moms og Captain Fantastic. Hun er eminent som den drikfældige, vulgære singlemor, der, når de andre diskuterer de strenge regler på skolen, bryder ind med: ”Ja, ligesom ’Knald ikke pedellen på skolen?’ Hvad fanden er det her? Rusland?”

Slapstick og screwball, hun kan det hele og er komediens absolutte stjerne. Timingen er perfekt, replikkerne sidder lige i skabet, og hendes grovkornede facon går rent hjem. Kathryn Hahn som Carla er på mange måder den ny Alan (Zach Galifianakis i The Hangover), og det er tydeligt, at manuskriptforfatterne Lucas og Moore er på hjemmebane med den hæmningsløse karakter.

Eksempelvis da Amy begynder at remse alle de forskellige mødregrupper på skolen op for at finde ud af, hvordan hun kan få nogen af dem over på sin side: ”Nazi-mødre, hockey-mødre, lesbiske mødre …”, og efter en lang smøre tørt får serveret Jerry Maguire-replikken af Hahn:

”You had me at Nazi.”

John Lucas og Scott Moores adelsmærke er perfekt placerede one-liners, og der er rigeligt i Bad Moms til, at man følger trekløveret hele vejen.

At det så måske ikke er enhver mors drøm at drikke hjernen ud, hvis hun endelig fik en fridag væk fra ungerne, er en anden sag.

Her kan man godt mærke, at Lucas og Moore tager den lette vej og kører en drengerøvs-skabelon ned over mødrene, som måske egentlig bare sukker efter et øjebliks fred og ro, og ikke, som i Bad Moms, efter en vild fest med druk og snifning af lattergas.

Men fred nu være med det.

Der er noget ganske befriende i at se tidens perfektionistiske tendenser blive spiddet på drengerøvenes alter.

Trailer: Bad Moms

Titel:
Bad Moms

Land:
USA

År:
2016

Instruktør:
Jon Lucas, Scott Moore

Medvirkende:
Mila Kunis, Kristen Bell, Kathryn Hahn, Christina Applegate, Jada Pinkett Smith

Spilletid:
100 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
28. juli

© Filmmagasinet Ekko