Tendens: Brudepige-effekten

2011 var et godt år – for kællingerne.

Det kan måske lyde som en grovkornet påstand, men ordvalget blegner, så snart man ser på de kvinder, der pludselig trådte frem på det store biograflærred for fem år siden.

I 2011 kom en flok brudepiger brølende ind i biografsalene med feministisk bøvsehumor under skørterne. Bridesmaids blev det store gennembrud for komikere som Melissa McCarthy, Kristen Wiig og Rebel Wilson, ligesom Rose Byrne og Maya Rudolph fik lagt nye lag til deres skuespil.

Hvor kvinder indtil 2011 enten havde optrådt som søde eller sidekicks i komediegenren, blev Bridesmaids gennembruddet for den sjofle del af kvindehumoren.

Filmen indspillede 170 millioner dollars og blev Oscar-nomineret til to statuetter for sine grænseoverskridende øjeblikke, der får Tømmermænd-filmene fra samme periode til at fremstå som en eftermiddag i rød stue.

Bridesmaids er i dag blevet et forbillede for kvindeensemblefilm, hvor de aktuelle Bad Moms og Ghostbusters (som i øvrigt har McCarthy og Wiig i bærende roller) er de seneste eksempler, men også andre kvinder skinnede igennem i 2011.

Sjofel og klam
Tag nu for eksempel Jennifer Aniston.

Hele verdens søde og sjove Venner-skuespiller, indtil hun i 2011 havde premiere i De satans chefer. Her udsætter hun som cheftandlæge sin mandlige kollega for så meget sexchikane, at det hviner i ørerne. Kønsrollerne bliver simpelthen vendt om for fulde kanoner.

Det samme skete for 1990’ernes Mary. Cameron Diaz, der fik et komediegennembrud i Vild med Mary, giver den i Bad Teacher fra 2011 som både sjofel, klam og stærkt underholdende i en lærergerning, der for længst er gået amok.

Og netop amok er det gået på kvindesiden i komedierne lige siden. Det er særligt på grund af Bridesmaids, fordi den netop handler om hård konkurrence og brutal humor i et kvindeunivers.

Bridesmaids er fortællingen om en flok kvinder, der konkurrerer om at være den mest interessante veninde op til et bryllup. Kristen Wiig har skrevet filmen, og hun spiller selv hovedrollen Annie, der uden en dollar på lommen forsøger at udmanøvrere de andre brudepiger og være ”den bedste” veninde.

Tør være kællinger
Sådanne opbygninger har vi set flere af i årene efter. Det bedste eksempel er tv-serie-verdenen, hvor Bridesmaids-effekten virkelig er slået igennem.

Allerede i 2012 kom Girls og fjernede alle ubramfri forestillinger om at være ung kvinde. Lena Dunham og hendes tre veninder hudflettede ikke bare deres generation. De var også grove, liderlige og konstant i konkurrence på en kærlig måde.

Apropos grove så er den sjoveste serie de seneste år, Broad City, netop bygget op om to veninder og deres udefinerbart sjofle og underfundige univers. Kvinderne styrer, fordi de tør være kællinger.

Det startede alt sammen med Bridesmaids, og for et par år siden forklarede skaberne bag Bachelorette og Pitch Perfect – begge fra 2012 – at det havde været meget nemmere for dem at få deres film igennem Hollywoods klichémaskine, fordi man i filmbyen var på jagt efter den næste Bridesmaids.

Det kunne de to film dog ikke leve op til, men uden Bridesmaids var det slet ikke sikkert, at de var blevet lavet.

Melissa som katalysator
Leve op til det kunne Melissa McCarthy til gengæld. For der er ingen tvivl om, at det hovedsageligt er den amerikanske skuespiller, som har båret det sjofle præg videre i kvindekomedierne de senere år.

Sammen med instruktør Paul Feig har den tidligere Gilmore Girls-skuespiller stået bag grovkornede latterfilm som buddy cop-komedien The Heat, spionparodien Spy og nu snart spøgelsesfilmen Ghostbusters (premiere 4. august).

McCarthys humor er langt fra yndefuld. Hun er nærmere en direkte fuckfinger til tidligere tiders romantiske komedier. Der er romantiske følelser i filmene om den store kvinde, men romantikken er bare beskidt og ugengældt.

Melissa McCarthy er den katalysator, der har kastet kvinderne ud på nye humoristiske græsgange, og det er hendes skyld, at film med kvindelig komik indtjener så mange penge.

Et andet blik
Kritikere har sagt, at succesen skyldes, at Melissa McCarthy optræder som en sjofel mand i dametøj, mens fans fremhæver hendes exceptionelle komiske talent. 

Men uanset hvad er der ingen tvivl om, at den kvindelige komedierolle har ændret sig.

Om det er den fjollede ungdomsfilm The To Do List fra 2013, den alvorsfulde, men forfriskende Obvious Child fra 2014 eller Amy Schumers sjofle Trainwreck fra sidste år, er der en promiskuitet og en flabethed over alle de moderne kvindelige figur, som man ikke har set magen til tidligere.

Den moderne komedie med kvinderne i førersædet kan noget andet end komedier med mænd foran kameraet. For selvom rollerne er lige så konkurrenceprægede som for eksempel Walter Matthau og Jack Lemmon i Gnavne gamle mænd, er der en empati i de kvindelige komedier, som giver et helt andet humoristisk blik. 

Først og fremmest, fordi de kvindeligt dominerede komedier inviterer det mandlige publikum indenfor med grovkornede jokes som lokkemad og viser kvinderne i biografsalen, at pruttehumor bestemt er acceptabel.

Nørd går bersærk
Det startede i 2011, og det er ikke stoppet endnu. Det skyldes selvfølgelig ikke en kunstnerisk opdagelse af det morsomme kvindekøn i Hollywood, men filmene trækker folk i biografen – og så bliver de selvfølgelig lavet.

Både The To Do List, Obvious Child og Trainwreck blev således massive hit i forhold til deres budget.

The To Do List blev inden den ellers smalle indie-premiere opkøbt af amerikanske CBS og sendt ud til hele det amerikanske kontinent. Det er vist første gang, at en film om en kvindelig nørd, der pludselig går bersærk for at få taget sin mødom, er blevet det.

Obvious Child blev et akut kulthit, og skuespiller Jenny Slate har siden været en efterspurgt kvinde i Hollywood, ligesom Amy Schumers Trainwreck statuerede Schumer som dronningen af amerikansk sketch- og situationskomik.

I modsætning til Melissa McCarthy har Schumer nemlig en tydelig feministisk agenda med sit arbejde, og det kommer også tydeligt til udtryk i hendes sketchshow Inside Amy Schumer.

Lys og lummer fremtid
Og vi kan gudskelov roligt forberede os på mere.

Melissa McCarthy skal nemlig spille hovedrollen i den kommende Life of the Party, hvor hun styrer en spandfuld kvinder, der blandt andet inkluderer Love- og Community-skuespilleren Gillian Jacobs.

Amy Schumer kommer med en action-komedie, hvor hun spiller datter, mens Goldie Hawn spiller rapkæftet mor. Der skal nok falde nogle svinere, og det kommer der helt sikkert også til at gøre, når Kristen Wiig – den løjerlige veninde fra Bridesmaids – indtager hovedrollen i Alexander Paynes sociale satire Downsizing, hvor hun skal kommandere rundt med Matt Damon, Christoph Waltz og Jason Sudeikis.

Komediegenren tilhører kællingerne i disse år.