Nyhed
26. nov. 2016 | 22:18 - Opdateret 29. nov. 2016 | 13:54

Fra Hollywood til Ekko Shortlist Awards

Foto | Michel Copeland Toft
Det stærke samspil mellem Julie Christiansen og Henrik Prip i Et lift er en af de mange styrker, der her til aften sikrede filmen Shortlist Prisen til Ekko Shortlist Awards.

Milad Avaz og Michel Copeland Toft får Shortlist Prisen og de dertilhørende 25.000 kr. for Et lift. Sarah Boberg og Rudi Køhnke vinder skuespilpriserne.

Af Nicki Bruun

Aftenens hovedpris er netop blevet uddelt til Ekko Shortlist Awards 2016 på Bremen.

Det er Milad Avaz og Michel Copeland Tofts Et lift, som løber med Shortlist Prisen og pengepræmien på 25.000 kroner fra Blockbuster. Showet er støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

En jury bestående af førende personligheder i dansk film, deriblandt skuespillerne David Dencik og Tuva Novotny og instruktøren Rasmus Heisterberg, har valgt den som bedst i et stærkt felt af årets femten mest populære kortfilm på onlinehitlisten Ekko Shortlist.

Et lift er en enkel og rørende historie om den unge Stine (Julie Christiansen), der får et lift af den pensionerede fysiker Jørgen (Henrik Prip). På turen kommer de hinanden nærmere gennem grin og gråd, og rejsen bliver betydningsfuld for dem begge.

Det er to helt ubeskrevne blade, som får deres gennembrud i dansk film. Michel Copeland Toft er til daglig fotograf, og Milad Avaz – der er uddannet på CBS – har taget turen til Hollywood, hvor han driver filmselskabet Crossing Lines Pictures sammen med sin bror Mehdi.

Brødrene er ved at lægge sidste hånd på deres debutspillefilm, der også har Julie Christiansen og Henrik Prip på rollelisten.

Publikums gunst
Publikum Prisen går til gengæld til en gammel kending på Ekko Shortlist.

Aske Bang vandt for bedste fiktion med Ladyboy i 2014, og i år har hans afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Den fremmede, fået flest stemmer af publikum.

Den fremmede er en hjertevarm komedie om et kultursammenstød mellem hashmisbrugeren Tommy og den prostituerede Lucy fra Thailand. Tommy får vendt op og ned på sin tilværelse, da Lucy stikker af fra bordellet og søger tilflugt i hans lejlighed.

Comeback til Køhnke
De elleve andre priser, der er blevet uddelt ved Ekko Shortlist Awards her til aften, er blevet bestemt gennem en blanding af jury-vurderinger og publikumsstemmer.

Skuespilleren Sarah Boberg vinder for sin stærke præstation som forhenværende narkoman i Rastløs. Og Rudi Køhnke snupper den mandlige skuespilpris for portrættet af en far, der beskytter sin datter i et postapokalyptisk Danmark i Ødeland.

Rudi Køhnke slog igennem med et brag i Fidibus for ti år siden, men forsvandt derefter ud af rampelyset. Aftenens Ekko Shortlist Awards giver den 39-årige skuespiller et comeback i filmbranchen.

Færøsk gys og heksejagt
Bedste fiktion går til Kasper Skovsbøls usandsynligt smukke og visionære Sorte måne. Historien om en heksejagt i middelalderen trækker aktuelle tråde til nutidens forfølgelse af mennesker med en anderledes seksualitet.

Fotograf Catherine Pattinama Coleman vinder en Shortlist Award for sine bjergtagende billeder på samme film, der leder tankerne hen på mesterinstruktøren Carl Th. Dreyer.

Heidrik á Heygums færøske gyser Skyld tager ligeledes to priser hjem, nemlig bedste scenografi af Barbara Hilduberg og bedste lyddesign af Hans Christian Arnt Torp.

Pris til dj-film
Bedste dokumentar går til Theo Bat Schandorffs Easy, hvor instruktøren følger den spraglede dj Kim Kochs forsøg på at få hverdagen til at fungere.

Filmen ligger i grænselandet mellem fakta og fiktion, men fik med sin underholdende og medrivende fortælling overbevist både publikum og jury om sin autenticitet.

Franske Juliette Viger har ligesom Milad Avaz rejst med fly for at modtage sin pris for bedste animation. Viger vinder for sin smukke skildring af et far/datter-forhold i Untamed, hvor Sallys ulvefar bliver mere og mere dyrisk.

Marc Louis Sutton og Kristian Håskjold tager prisen for bedste klipning med deres multiplotfilm Pinde & Pistoler.

Kvinder i fremgang
Det har været et fremgangsrigt år for kvinder i Ekko Shortlist Awards. De fordoblede antallet af nomineringer til 27, og de er løbet med seks ud af tretten priser (mod tre priser i 2015).

En af de helt unge, fremstormende kvinder er Andrea Stief. Hun vinder prisen for bedste manuskript med sin absurde Mor, hvor en ensom kvinde (Ellen Hillingsø) hyrer en pige til at være sin datter for en aften.

Og endelig vinder Clara Kokseby en statuette for sin følsomme musik i Som engle vi falder, der udfolder en tragisk kærlighedshistorie om to unge kvinder på Færøerne.

Det Danske Filmskole havde fået hele 23 nomineringer i år, men må nøjes med tre priser. Den alternative filmuddannelse Super16 hjemtager to priser, mens 18 Frames fra Fyn og Kbh Film & Fotoskole får hver en enkelt.

Ekko Shortlist Awards 2016

 

Shortlist Prisen


VINDER: Et lift
Instr. Milad Avaz og Michel Copeland Toft
Prod. Milad Avaz / Copenhagen Pictures

Den fremmede
Instr. Aske Bang
Prod. Rikke Lassen / Den Danske Filmskole

Den sidste
Instr. Ivan Elmer

Et gensyn
Instr. Marianne Hansen
Prod. Katrine Brandt / Wisdom Bell Productions / Filmværkstedet

En vred mand
Instr. Jannik Dahl Pedersen
Prod. Annette Averhoff, 18 Frames / FilmFyn / Odense Filmværksted

Genstart
Instr. Tonni Zinck
Prod. Pelle Folmer / 1606 ApS

Heksen
Instr. Mads Erichsen
Prod. Ulla Varneskov, Burning Films / Aarhus Filmværksted

Hyp mine mænd
Instr. Oliver Tonning
Prod. Ves Møller Rasmussen / Pocket Square Pictures

Knust
Instr. Mads Bo Nielsen / Medieskolerne

Mørke rum
Instr. Peter Ahlén Lavrsen
Prod. Kasper Dissing / Zentropa Productions2 / Filmværkstedet

Nattebarn
Instr. August Aabo
Prod. Asta Stuhr / Filmværkstedet

Nomansland
Instr. Karsten Geisnæs
Prod. Peter Gibbons / Gibbons & Geisnæs Film

Så se mig nu
Instr. Trine Nadia
Prod. Jeppe Wowk / 18Frames / FilmFyn / Odense Filmværksted

Velkommen til paradis
Instr. Kristian Håskjold
Prod. Siri Bøge Dynesen / Flying Films

Rodløs
Instr. Kira Richards Hansen
Prod. Thomas Gammeltoft og Pelle Folmer / Gammeltoft ApS


Publikum Prisen


VINDER: Den fremmede
Instr. Aske Bang
Prod. Rikke Lassen / Den Danske Filmskole


Fiktion


VINDER: Sorte måne
Instr. Kasper Skovsbøl
Prod. Claudia Saginario / Den Danske Filmskole

Heaven
Instr. Josefine Kirkeskov
Prod. Andreas Hjortdal / Den Danske Filmskole

Rastløs
Instr. Asger Krøjer Kallesøe
Prod. Maja Dyekjær / Fago Film / New Danish Screen

Skyld
Instr. Heidrik á Heygum
Prod. Mikkel Kristensen / Meta Film / Super16 / Filmværkstedet

Sia
Instr. Annika Berg
Prod. Caroline Eybye / Den Danske Filmskole


Dokumentar


VINDER: Easy
Instr. Theo Bat Schandorff
Prod. Theo Bat Schandorff / Everyday Project

Bad Boy Breathing
Instr. Jeppe Hansen
Prod. Søren Green / 1201 / Filmværkstedet

Min far forfra
Instr. Nicoline Skotte Jacobsen / Den Danske Filmskole

Os der valgte mælkevejen
Instr. Eva Marie Rødbro
Prod. Rikke Lassen / Den Danske Filmskole

Pebbles at Your Door
Instr. Vibeke Bryld
Prod. Heidi Elise Christensen / Final Cut for Real / Filmværkstedet


Animation


VINDER: Untamed
Instr. Juliette Viger
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop

Grandma’s Hero
Instr. Corentin Monnier og Ben Ozeri
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop

Hakoili – Girl in a Box
Instr. Maremi Watanabe
Prod. Julie Rix / Den Danske Filmskole

Mellem væggene
Instr. Sara Jespersen Holm
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop

The Shepherd
Instr. John Henrik Muller og Lasse Rützou Bruntse
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop


Kvindelig skuespiller


VINDER: Sarah Boberg – Rastløs
Julie Christiansen
– Et lift
Helle Halsboe
– Et liv
Victoria Carmen Sonne
– Melon Rainbow
Karen-Lise Mynster
– Shiva


Mandlig skuespiller


VINDER: Rudi Køhnke – Ødeland
Magnus Krepper
– Heaven
Steen Stig Lommer
– Lykkens dør går udad
Nicolas Wollesen
– Mørke rum
Elliott Crosset Hove
– Rastløs


Manuskript


VINDER: Mor – Andrea Stief
Heaven
– Emil Nygaard Albertsen, Alexandra Kristjansen og Josefine Kirkeskov
Mellem væggene
– Sara Jespersen Holm
Rastløs
– Asger Krøjer Kallesøe
Søn
– Kristoffer Kiørboe og Anton Carey Bidstrup


Fotografering


VINDER: Sorte måne – Catherine Pattinama Coleman
I mørke
– Jasper Spanning
Sia
– Louise McLaughlin
Som engle vi falder
– Clara Kokseby
The German Widow
– Kristian Marstal


Klipning


VINDER: Pinde & Pistoler – Marc Louis Sutton og Kristian Håskjold
Skyld
– Anna Heide
Sorte måne
– Linda Man
Vore fædres sønner
– Mik Stampe
Ødeland
– Cathrine Odgaard


Scenografi


VINDER: Skyld – Barbara Hilduberg
I stykker
– Ana Luiza Cunha
Mørke rum
– Susse Riber og Anna Catherine Colberg
Sia
– Anna Catherine Colberg
Slip mine hænder
– Oscar Pontén


Lyddesign


VINDER: Skyld – Hans Christian Arnt Torp
I stykker
– Philip Nicolai Flindt
Sia
– Thomas Arent
Sorte måne
– Sigrid D.P.A. Jensen
Zombiehagen
– Jacob Davidsen


Original musik


VINDER: Som engle vi falder – Clara Kokseby
Mørke rum
– Halfdan E
Sia
– Kristian Paulsen
Skyld
– Janus Rasmussen
Sorte måne
– Sophia Maj

Ekko Shortlist Awards

Ekko Shortlist Awards hylder danske filmtalenter og kortfilm.

En professionel jury nominerer fem kandidater i ti forskellige kategorier, i alt 50 nomineringer.

De nominerede er udvalgt blandt 139 kortfilm fra Ekko Shorlist i perioden 19. oktober 2015 – 10. oktober 2016.

De femten mest populære kortfilm fra perioden bliver automatisk nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen.

Juryen udvælger vinderen af Shortlist Prisen, og Publikum Prisen bliver afgjort af publikums stemmer.

Årets jury


David Dencik

skuespiller

Tuva Novotny
skuespiller

Rasmus Heisterberg
instruktør, manuskriptforfatter

Mira Jargil
instruktør

Anders Østergaard
instruktør

Sturla Brandt Grøvlen
fotograf

Morten Green
tonemester

Mia Stensgaard
production designer

Theis Schmidt
klipper

Jakob Stegelmann
tv-vært

Katrine Hornstrup Yde
kritiker

Claus Christensen
chefredaktør

© Filmmagasinet Ekko