Feature
20. feb. 2013 | 17:27

Filmskolen: Gatekeeperen – 2. runde

Foto | Den Danske Filmskole
I samtaler med ansøgerne laver rektor Poul Nesgaard såkaldte benspænd, der skal få ansøgerne til at glemme den skæbnetunge situation.

Han har læst tusindvis af ansøgninger og haft næsten lige så mange optagelsessamtaler. Mød Den Danske Filmskoles rektor siden 1992, Poul Nesgaard, der i denne tid skal finde frem til den næste generation af filmskabere.

Af Caroline Thing Lundsteen

Der er gået over to måneder, siden hundredvis af håbefulde ansøgere afleverede et væld af forskelligt materiale, heriblandt film, manuskripter, billeder og livshistorie – alt sammen i forsøget på at opnå en fælles drøm: at blive optaget på Den Danske Filmskole.

Nogle af dem fik afslag allerede efter selve ansøgningen. Andre er gået videre til de første samtaler og skriftlige prøver, men er også blevet valgt fra. Og nogle er stadig tilbage i kampen om de seks eksklusive pladser, hver faglinje tilbyder. Optagelsesprocessen slutter nemlig først om et par måneder.

”Vi sidder midt i processen, og selvom arbejdsmængden i forbindelse med optagelsen går lidt op og ned, så fylder den rigtig meget lige nu og vi har stadig masser af arbejde foran os,” siger rektor Poul Nesgaard, der sammen med optagelsesudvalg af filmskolelærere og branchefolk skal udvælge de kommende filmskoleelever.

Ånden i flasken
Poul Nesgaard har været rektor siden 1992, så han har prøvet det mange gange før. Men hvad er det helt specifikt, han leder efter i bunkerne af ansøgninger? Hvad er den perfekte ansøger?

”Du skal have et talent, der rummer en ånd, men også en flaske, en modenhed, der indeholder ånden. Du skal have fødderne plantet på jorden, selvom du har en galskab i dig,” siger Poul Nesgaard.

Han deltager selv i en hel del af samtalerne. Og han har en række ”benspænd”, som han bruger til at udfordre ansøgerne og gøre dem nærværende. De benspænd er der nok en del ansøgere, der frygter, men Nesgaard mener, at de oftest virker positivt for samtalens forløb.

”I 99 procent af tilfældene er det en fantastisk og en berigende samtale for begge parter. Det er et øjeblik, ingen glemmer,” siger han.

”Jeg forsøger tit at spørge på en skæv måde for at få dem ud af den spænding af nervøsitet og adrenalin, de sidder med. De skal et sted hen, hvor de glemmer, at de er til samtale – ikke for at snyde dem, men for at give dem chancen for at vise, hvem de egentlig er.”

Ny måde at se verden på
Hvad er et benspænd, spørger jeg. Som svar beder Poul Nesgaard mig se på et enormt, abstrakt maleri, som han har hængende på sit kontor. Han spørger, hvilke tanker det sætter i gang.

Engang bad Nesgaard en ansøger, der under det meste af samtalen havde været meget tør, om at fortælle en historie om en mand, der tilfældigvis kom gående forbi vinduet udenfor.

Jeg sagde: ’Hvis han var en karakter, hvordan ville du så beskrive ham.’ Ansøgeren skabte på stedet en hel livsskæbne ud fra dette korte indtryk. Da han var færdig, spurgte jeg: ’Her til sidst, er der noget vi ikke har været inde på, og som du mener, vi skal vide?’”

”Han svarer helt tør: ’Jeg er humorist! Det er min far også, men jeg er noget sjovere, end han er.’ Han kom ind. At være minimalistisk og samtidig humorist – smukkere kan det næsten ikke være, og så kan du selv gætte hvem ansøgeren var.”

X Factor for viderekomne
Filmskolens forskellige optagelsesudvalg består af faglærere fra Den Danske Filmskole og forskellige fag- og branchefolk. De bruger utallige timer på at tale ansøgernes egnethed igennem. 

Poul Nesgaard fortæller, at det kan være svært at nå den tilstræbte enighed i udvalget, når der er få ansøgere tilbage.

”Det er til hårdt, for man ender jo med at have mange følelser indblandet. Man forestiller sig hele tiden det potentiale, der kan udvikle sig, så nogle gange er det ikke til at bære at skulle sige nej.”

Man får sine favoritter. Og der er dem, man håber og tror på vil gå langt, men som ender med at ryge ud.

”Det er jo X Factor for viderekomne. Jeg så et afsnit for nylig, hvor Blachman sagde, at han leder efter det, hvor han kunne mærke en sjæl og en menneskelighed. Han udtrykte det lidenskabeligt og klart.”

”Lige så hård og brutal, Blachman er, lige så følsom og indlevende kan han være. Han gør også det typiske, at når han falder for én, så forsvarer han vedkommende til det sidste, selvom der ikke er noget tilbage at forsvare. Det oplever jeg også i vores optagelsesudvalg, du får dine helt særlige ansøgere, som du meget gerne vil se videre.”

Skandalen
Afslaget er en del af gamet, men Poul Nesgaard forstår godt, at det kan være svært at se det positive i et afslag.

”Men lige så tragisk og smerteligt det er at få brevet med afslaget, lige så vigtigt er det, at du kan genrejse dig i en stærkere udgave efter nederlaget eller komme til den erkendelse, at det ikke var det, du skulle.”

”Man kender det fra filmens dramaturgi. Det er skandalen, der skaber en karakteren,” siger Nesgaard, der som ung selv prøvede at blive smidt ud af gymnasiet.

”Jeg er selv blevet smidt ud af skolen og det jeg oplevede, var pludseligt at stå med ansvaret, ingen kære mor eller kær skole til at sige, hvad jeg skulle og ikke skulle med mit liv. Det pludselig at blive sat af sporet gør, at du bliver nødt til at tro på sig selv og mobilisere al den overlevelseskraft du kan. Og det er enormt, hvad man kan mobilisere.”

Skal udvikle dansk film
Den Danske Filmskole er ikke den eneste vej ind i filmbranchen. Flere ansøgere, der bliver afvist, kommer frem på anden vis og får succes. Det bekymrer ikke Poul Nesgaard, tværtimod.

”Man kan gøre sig gældende på mange måder i den her branche. Men Den Danske Filmskoles opgave er at udvikle dansk film på den lange bane. Vi er ikke sat i verden for at udvikle enkeltstående succeser. Vi skal skabe nye bølger, hvad enten det drejer sig om spillefilm, dokumentar, tv-drama, computer eller noget helt andet,” siger han.

”Vores opgave har en større tyngde end det, en enkelt succeshistorie kan afstedkomme – det være sig fra en elev eller fra en tidligere afslået.”

”Jeg har meget stor forståelse for det at gå sine egne veje, det har jeg jo selv gjort, men det er ikke det, der skaber en tv-drama-kultur eller en filmkultur, som markerer sig i verden. Det er derimod det at have en kultur og et sprog, der udvikler sig. Det er det, en kunstskole skal kunne.”

Ansvarsfulde kunstnere
Det er i særlig høj grad de personligheder og talenter, som i øjeblikket er ved at blive udvalgt, der kommer til at definere film- og tv-kulturens udvikling.

”Når vi har valgt eleverne, så har vi allerede sat en linje for, hvad der udvikler skolen og senere branchen. Det er elevernes talent, der skaber skolens indhold, og det er personligheder, der udfordrer og udvikler branchen.”

”Lærerne på Filmskolen skal derfor fokusere på den enkelte elevs særlige talent. Eleverne skal lære at være bevidste omkring deres fag, og de skal være modne og ansvarsfulde kunstnere, der tør tage ansvar for deres talent.”

Den Danske Filmskole

I december 2012 var der ansøgningsfrist på første optagelsesrunde på Den Danske Filmskole for linjerne instruktør, producer, fotograf, klipper, tonemester og manuskriptforfatter. 

Filminstruktør er den mest populære uddannelse på filmskolen. I 2010/2011, da der sidst var optagelse, søgte 155 ind på linjen, hvor kun seks blev optaget. 

Det samlede antal ansøgere var dengang 435, hvoraf skolen optog 37, fordelt på seks linjer. 

Til første optagelsesrunde har ansøgerne – afhængigt af fag – blandt andet skulle indsende: 

Egenproduceret kortfilm, motiveret ansøgning, beskrivelse af livshistorie, et billede til at illustrere professionelle vision, skriftligt oplæg til et produkt, de gerne vil realisere, en tre minutters film med udgangspunkt i et fastlagt tema.

Ud over selve ansøgningen skal aspiranter til manuskriptlinjen klare tre optagelsesrunder for at komme ind på skolen. Det samme gælder for producerlinjen, mens instruktørlinjen har fire runder.

 Kilde: www.filmskolen.dk

© Filmmagasinet Ekko