Schlüters fald
27. feb. 2018 | 15:31

Holder Schlüters forklaring i retten?

Foto | Søren Rønholt
Johan Schlüter kommer i den varme stol, når han indtager afhøringspladsen for at svare på spørgsmål om sin rolle i sagen om filmbranchens forsvundne millioner.

Nu er det filmadvokaten Johan Schlüters tur til at forsvare sig. Efter afhøringen af reservedatteren kommer han på en hård opgave, hvis han skal redde sin troværdighed.

Af Daniel Pilgaard

En af indre Københavns dyreste og mest eksklusive boliger til tyve millioner kroner. Det skønne sommerhus i Nordsjælland stod til fem millioner.

På Højbro Plads i København lå livsværket: advokatkontoret med over 70 ansatte, hvor navnet på manden, der ejede det hele, stod skrevet i massive guldbogstaver på domicilets facade.

Når solens stråler ramte murværkets millionærgraffiti, lyste egoet op udenfor, som det også altid gjorde indenfor – med god grund.

Johan Schlüter manglede intet.

Omgivelserne led heller ingen nød i den store advokats nærvær. Der blev afholdt overdådige sammenkomster i firmaets flotte kantine, når festen ikke foregik i privaten på Schlüters 400 kvadratmeter store tagterrasse.

I sin selvbiografi fra november 2017, Højt at flyve, lægger Schlüter heller ikke skjul på sin gavmildhed igennem årene.

Vennen og iværksætteren Kim Loudrup fik et stort lån, da han flad vendte hjem fra jobbet som fodboldagent i Barcelona, og med familien slog sig ned i et lejet hus på Strandvejen i Klampenborg.

Partneren Maurice Khardine i sagen om det franske eventyr, der blev til et mareridt med forvaltningen af arven til visesangeren Charles Trenet, blev gentagne gange udstyret med advokatens personlige kreditkort under de mange rejser til Paris.

Sådan var der altid højt til loftet i Johan Schlüters verden – lige indtil den styrtede sammen, og imperiet kollapsede i sommeren 2015.

Porsche i garagen
Reservedatteren siden barnsben og medejer af advokatfirmaet, Susanne Fryland, trak ikke bare Johan Schlüter ned i skammens søle, da skandalen rullede i offentligheden.

Susanne Fryland angav også Johan Schlüter til Bagmandspolitiet for at være meddelagtig i svindelen.

I dag sidder Johan Schlüter – ifølge ham selv totalt uskyldig – på anklagebænken sammen med Fryland i Københavns Byret tiltalt for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed ved at have overfaktureret Danmarks tv- og filmproducenter for 115 millioner kroner i administrationshonorar.

Livsværket på Højbro Plads er gået konkurs.

Det skete blot tre måneder, efter politianmeldelsen om den mistænkte svindel med rettighedspenge var blevet indgivet af brancheorganet Producentforeningen mod Johan Schlüter Advokatfirma 1. juli 2015.

Susanne Fryland blev som den første sigtet allerede i august 2015.

Forbrydelsen er sket fra Schlüter, Fryland og deres partner Lars Halgreens fællesejede søsterselskab Registrering Danmark, hvor Fryland var eneansvarlig.

I Registrering Danmark havde 43 ansatte i gerningsperioden kostet 26 millioner i lønninger, men kun genereret tre millioner i omsætning med arbejdet på Frylands mange forretningsprojekter, der inkluderer import af fairtrade-cykler fra Bangladesh og en app for nye forældre – tilsyneladende finansieret af en overfakturering af rettighedspenge.

Der var mere succes for Susanne Frylands svigerforældre.

Sammen med Frylands hustru var de tilsyneladende ansat – eller i hvert fald aflønnet – i Registrering Danmark og har samlet fået udbetalt over seks millioner i den fireårige gerningsperiode. Svigermoren modtog mere end en halv million om året for at gå hjemme på orlov og passe Fryland og hustruens barn.

Selv har Fryland taget sig lidt bedre betalt. Igennem de fire år har hun tildelt sig selv over seksten millioner i konsulentassistance. I forbindelse med efterforskningen ransagede politiet hendes store ejendom uden for Slagelse, hvor Susanne Fryland da heller ikke manglede noget på sin store gård med heste, egen ridebane og en Porsche i garagen.

Sort snak
Efter sammenlagt tolv timers bombardement med spørgsmål – fordelt over tre retsmøder – afsluttede specialanklager Malene Stage Christensen i torsdags afhøringen af Susanne Fryland om hendes kendskab til hovedforholdet.

Overfaktureringen på de 115 millioner er formentligt Danmarkshistoriens største svindelsag med kulturpenge og en advokatskandale uden fortilfælde.

Susanne Fryland har igennem den lange afhøring nægtet, at de mange millioner skulle være et misbrug af klienternes midler. Hun fastholder, at faktureringen er berettiget og holder sig inden for rammeaftalens ti procent i honorering.

Hendes forklaringer er dog sjældent sammenhængende eller overbevisende. ”Det er fuldstændigt sort snak for mig det her,” lød det fra dommer Lone Bach Nielsen under torsdagens afhøring.

Anklager Malene Stage Christensen har da også holdt sig tilbage fra at bore i Frylands svar på de spørgsmål, der har været direkte relateret til de overførsler, som kun er kommet Fryland til gode. På de spørgsmål svigter Frylands hukommelse som regel også.

”Schlüter pressede mig”
Malene Stage Christensen har mest gået Fryland på klingen om de fakturaer, der har begunstiget advokaternes hovedbase på Højbro Plads.

Utallige millioner er blevet ført over til Johan Schlüter Advokatfirma. I de fleste tilfælde penge, der stammer fra fakturering af foreningen CAB for alverdens ydelser såsom juridisk bistand eller undervisning, der aldrig har fundet sted.

Fryland blev sigtet i sagen for to et halvt år siden. Hun har været tavs bortset fra en kort kommentar om, at hun var blevet gjort til ”syndebuk” og ”anden runde ville blive noget sjovere”.

Hvis kommentaren skulle tolkes, som om Schlüter har været en slags bagmand, har Fryland været en kvinde af sit ord. Hun har hævdet, at Schlüter har presset hende til at fakturere foreningerne for millioner og sende dem videre til Johan Schlüter Advokatfirma.

Flere gange har Fryland rettet den rygende pistol mod Schlüter, der fra anklagerækken næsten har detoneret af rødglødende raseri og stirret ualmindeligt olmt på Fryland.

Ifølge Fryland ”bestemte Johan Schlüter i praksis alt”, og da det gjaldt livsværkets overlevelse i fremtiden, ville Schlüter ”skide på Registrering Danmark”, og at alt handlede om advokatkontoret.

Godmorgen Bløddyr
Det åbne spørgsmål har hidtil været, hvorfor en mand, der intet har manglet, skulle have kastet sig ud i kriminalitet. Det er der nu kommet et muligt svar på.

Udadtil har Johan Schlüter holdt facaden, men livsværket har i årevis været ved at krakelere på grund af dårlig økonomi. Og var det ikke for de mange millioner, som Fryland har faktureret foreningerne og sendt videre til advokatfirmaet, så ville Schlüters højborg sandsynligvis for flere år siden være gået konkurs.

Sms på sms. Mail efter mail.

Malene Stage Christensen har fremlagt en omfattende korrespondance mellem Fryland og Schlüter i løbet af den fireårige gerningsperiode og allerede fra 2010 – året før de kriminelle forhold begynder – dokumenteret, at økonomien skrantede i Schlüters verden.

”Jeg føler ofte, vi ligger urimeligt meget over på dig. Instruksen om 150.000 direkte på min private konto og ingen løn skal jeg nok tage med bogholderen,” skriver Schlüter i en sms til Fryland.

Herfra og ind i gerningsperioden har den økonomiske nedtur haft fart på, viser deres korrespondance. Tonen og brug af kælenavne vidner også om et kærligt og betroet forhold mellem faderskikkelsen i nød og reservedatteren med adgang til pengetanken.

”Godmorgen Bløddyr,” skriver Johan Schlüter i en sms til Fryland. I en anden sms skriver han: ”Måske jeg skulle skifte ’bløddyr’ ud med ’magikeren’.”

Susanne Fryland kunne ikke forklare anklageren årsagen til, hvad Schlüters reference til kælenavnet ”magikeren” gik ud på.

Men der er uomtvisteligt langt fra ”Godmorgen bløddyr” til de vendinger Johan Schlüter bruger om reservedatteren, da han i december 2015 i Ekko #70 kalder hende for ”iskold” og siger, at ”hun har direkte bedraget mig”.

I sin 438 sider lange selvbiografi – udgivet blot to måneder før retssagens start – benytter Schlüter også utallige ord på at udpege Fryland som skurken og frikende sig selv.

Skriger efter likviditet
Som tiltalt i en straffesag og uden pligt til at tale sandt kan Susanne Frylands anklagende udtalelser mod sin medtiltalte reservefar aldrig alene stå som en afgørende bevisvægt for rettens afgørelse.

Den omfattende sms og mailudveksling dokumenterer heller ikke konkret Frylands påstand om, at Schlüter direkte instruerede hende i strafbare forhold.

Men anklagerens fragmenter af fem års kommunikation mellem de to tiltalte og indblikket i en personligt flad Schlüter med et firma, der konstant var på randen af konkurs, står i skarp kontrast til Schlüters egen version.

Han skriver i sin selvbiografi, at Fryland var den direkte årsag til hans advokatfirmas konkurs. Omvendt har sagens indtil videre fire retsmøder dokumenteret, at var det ikke for Susanne Frylands villighed til overfakturering, var livsværket for længst gået konkurs.

30. marts 2012 skriver Fryland i en mail til Registrering Danmarks regnskabschef Claus Nielsen: ”Hej Claus, Kirsten skulle meget gerne have sendt dig fire fakturaer i foreningerne i går. Er du ikke sød at betale dem til JSA. De trænger nemlig.”

Instruksen fra Fryland til regnskabschefen går igen i anden besked om at fakturere foreningerne, fordi ”de skriger efter likviditet i København”.

Fryland havde forgæves forsøgt at forklare anklager Malene Stage Christensen, hvordan transaktioner hang sammen med forvaltningsaftalens bestemmelser.

Fusionering mislykkes
Fryland kunne heller ikke forklare, hvad Schlüter i en sms til hende mente med, at hun sad på ”speeder og bremse”.

Schlüter skriver 4. april 2012: ”Om morgenen har jeg den sorte tanke, at vi vil være nødsaget til at gøre noget meget drastisk med JSA. Det vil sige betydelige indskrænkninger af vores kernekompetencer på andre kontorer, hvis vi ikke snart får kritisk masse med V og L eller andre. Jeg har det dårligt med, at den tid er forbi, hvor jeg kan lave ny og interessant forretning. Hvordan ser du på det? Du sidder jo om nogen i den grad på speeder og bremse.”

Henvisningen til ”kritisk masse” var forsøget på fusionere med andre advokatkontorer. Men som Schlüters forretningsprojekter i den her periode med blandt andet det tvivlsomme kosmetikprodukt Vanity X, der skulle sælges fra Slagelse, men i stedet forsvandt sporløst, så mislykkes planerne om en fusionering også.

I en ny sms fra Schlüter til Fryland få uger senere 25. april 2014 skriver han: ”Lad os sætte os sammen snarest for at afklare CAB og Filmret. Jeg tror, det går den rigtige vej. Alt bliver udlignet inden for kortere tid. Skal vi gå efter hurtigere regnskaber for forvaltningsselskaberne, end vi plejer?”

Igen kan Fryland ikke forklare, hvad Schlüter mente med, at noget skulle udlignes i CAB og Filmret – de to foreninger, som de er tiltalt for at have overfaktureret.

Goodwill-aftale
I 2012 står det så slemt til, at et underskud ser uundgåeligt ud for livsværket på Højbro Plads. Redningen bliver, at advokatfirmaet stadig har forvaltningsaftalen med foreningerne, men overdrager forvaltningsretten til deres fællesejede selskab i Slagelse.

Prisen er 35 millioner for den såkaldte goodwill-aftale, der træder i kraft 31. december 2012. Registrering Danmark skal over syv år afdrage købssummen til Johan Schlüter Advokatfirma.

Men på blot 26 måneder er gælden afviklet, og summen er endt på 41 millioner – seks mere end aftalen. Afviklingen af købesummen sker med relativt få millionoverførsler og viser i Deloittes revisionsrapport at stemme overens med flere samtidige millionopkrævninger faktureret til CAB.

Gavmildhed
Mødet med Ekko i slutningen af 2015 var Schlüters første store interview med sin version af skandalen, som han mener har rod i Frylands manglede forretningssans.

”Jeg tror, at den virksomhed, Susanne havde, har været en kæmpe underskudsforretning, som er blevet finansieret af rettighedshavernes penge,” siger Johan Schlüter.

I interviewet hæfter Schlüter sig også ved Frylands gavmildhed i forhold til at låne ud til omgangskredsen.

”Hun var jo enedirektør i foretagendet, og hun har disponeret ved at låne til højre og venstre,” siger han, men ironisk nok har han ikke haft bedre styr på sin egen økonomi.

5. april 2013 skriver han i en sms til Fryland: ”Lidt trist til morgen. Har fået en restskat på 250.000. 2013 handler om at overleve.” En ny sms til Fryland 14. april 2013 lyder: ”Kan jeg låne til min retsskat?”

Fryland svarer tilbage samme dag: ”Skal du låne 250.000 eller 500.000?”

Klart en fejl
I samme periode i 2013 har Deloitte dokumenteret, at Johan Schlüter ikke altid behøvede Susanne Fryland. Han gav også selv instrukser til bogholderiet i Slagelse om at betale omkostninger vedrørende advokatudgifter i Frankrig, da sagen med visesangerens arv for alvor er ved spidse til.

Det er den information, der første gang trækker Schlüter ind i svindelsagen, da nyheden rammer medierne i november 2015. Over en million kroner løber overførslerne fra rettighedspenge til Schlüters advokatregninger op i.

En måned senere forklarer Schlüter til Ekko, at betalingerne er en forkert kontobevægelse.

”Det er helt klart en fejl. Hvis der er noget, som er mig fjernt, så er det at tage fra rettighedshavernes penge,” siger han.

I de kommende dage får han selv mulighed for at forholde til sig Frylands anklagende udsagn og deres mangeårige korrespondance. Her er det nemlig hans tur til at indtage afhøringspladsen.

Specialanklager Malene Stage Christensen har afsat ti timer til Johan Schlüter, så han kan redegøre for sin uskyld i svindelsagen.

Schlüter-sagen

Johan Schlüter var i fire årtier film- og musikbranchens førende advokat.

Han skabte Nordens største advokatfirma, der forvaltede film- og tv-branchens royalties.

Med videomediets fremkomst samlede han distributørerne i en forening, der fik monopol på markedet.

Er sammen med partnerne Susanne Fryland og Lars Halgreen tiltalt for svindel med royalties for 115 millioner kroner.

Sagen starter i retten 6. februar 2018 og forventes afsluttet i maj.

© Filmmagasinet Ekko