Fransk drama viser kapitalismens umenneskelige ansigt, og den mesterlige skuespiller Vincent Lindons lader sin moralske kamp udspille sig i mundvigen.
Anmeldelser / Biografanmeldelse

The Boy
Gyser om en skræmmende porcelænsdukke behersker genrekonventionerne, men ambitionerne er lave og slutningen decideret latterlig.

Mother’s Day
Jennifer Aniston og resten af det veloplagte skuespilhold kan ikke redde Mother’s Day fra at ende som en ligegyldig gentagelse.

Min fars store rejse
Min fars store rejse er velsignet med en fremragende Jean Rochefort i hovedrollen og en veloplagt fortælling om en gammel senil mand.

Mon Roi
End ikke Vincent Cassel for fuld karismaskrue kan redde fransk kærlighedsdrama, hvor et parforholds dramatiske op- og nedture bliver trukket i langdrag.

Slangens favntag
Det er næsten perverst, at det sydamerikanske drama Slangens favntag fravælger junglens farver og er filmet i sort-hvid, men resultatet er mageløst.

X-Men: Apocalypse
Bryan Singers foreløbige farvel til X-Men-universet er genrerabalder med smæk på, selvom den til tider føles mere som en æresrunde end et rekordforsøg.

Al Medina
Omar Shargawi har et stærkere greb om stemning end historie, men leverer en smukt realiseret fabel om storbyfremmedgørelse og troskvaler.

The Neon Demon
Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

En mand der hedder Ove
Storsælgende bog fra Sverige er nu overført til det store lærred, ligeledes på svensk – men det er en triviel, bittersød komedie, som aldrig bliver rigtigt vedkommende.

Mig før dig
Dragemor Daenerys fra Game of Thrones bobler over af glæde i romantisk komediedrama med umanerligt overspil og massive virkemidler.

Robinson Crusoe
På trods af flotte effekter lider de belgiske 3D-pionerer nWave Studios skibbrud med Robinson Crusoe, der er uopfindsom, kedelig og uden en eneste original joke.