Warcraft invaderer filmverdenen i en fantasykliché af en franchise-kickstarter, der i stedet for at fungere som appetitvækker får én til at længes efter the end.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
En mand der hedder Ove
Storsælgende bog fra Sverige er nu overført til det store lærred, ligeledes på svensk – men det er en triviel, bittersød komedie, som aldrig bliver rigtigt vedkommende.
The Neon Demon
Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.
Angry Birds Filmen
Filmatiseringen af verden mest downloadede mobilspil Angry Birds ligner en dårlig fidus.
Mother’s Day
Jennifer Aniston og resten af det veloplagte skuespilhold kan ikke redde Mother’s Day fra at ende som en ligegyldig gentagelse.
The Boy
Gyser om en skræmmende porcelænsdukke behersker genrekonventionerne, men ambitionerne er lave og slutningen decideret latterlig.
Den 5. bølge
Infantil katastrofefilm overfortæller det åbenlyse og underudvikler de personer, der kunne have gjort historien interessant.
Hardcore
Russisk debutant viser alt fra sin hovedpersons synsvinkel i frenetisk actionfilm. Eksperimentet havde fortjent et bedre manuskript.
De standhaftige
De standhaftige er et selvmedlidende melodrama, hvor personerne stryges med hårene, når de fortjener at få en verbal lussing.
London Has Fallen
Gerard Butler myrder terrorister på mere eller især mindre opfindsom vis i ligegyldig actionfilm, hvis eneste formildende omstændighed er Morgan Freemans smil.
Sorgenfri
Når vi endelig laver en zombiefilm i Danmark, hvorfor skal det så gøres halvhjertet?
My Big Fat Greek Wedding 2
Efterfølgeren til den romantiske hit-komedie fra 2002 er en sølle omgang plat humor, der glemmer, at personerne er blevet omkring femten år ældre.

