Søren Malling og hans skønne sweater kan ikke redde Mesteren fra at blive en sæbeopera om og til den kreative klasse. Den slags film, som Danmark ikke har brug for flere af.

Selv billetmanden erkender, at det er en skandale at lægge lærred til sådan noget lort. Men måske skal man som mand bare lukke øjnene og læne sig tilbage?

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.