Seriemorderfilm med Nicolas Cage hugger så meget med arme og ben fra filmhistorien, at den ender med at være en horrorperle i sin egen ret.

Genindspilning af berygtet tegneseriefilmatisering er nem at skyde i sænk, men i den ironiske Marvel-æra føles det også befriende med en superheltefilm, der tager sig selv dødseriøst.

Der kører én film i tilskuerens hjerne og en anden oppe på lærredet i Tobe Hoopers horror-underværk, der 50 år efter premieren stadig kan skræmme livet af én.