Med sit legesyge og lesbiske nonnedrama har Paul Verhoeven skabt surrealistisk nunsploitation, hvor der både er noget til husarerne og de finkulturelle.

Filmversionen af Ole Bornedals 1864 er skåret ind til bajonetterne. Slagscenerne er flotte og flamboyante i biografen, men modsiger filmens budskab.

Ole Bornedal balancerer mellem Spielberg’ske højder og askesens mester i sin hidtil bedste film, hvor kun cementfyldte tårekanaler ikke vil blive våde.