Da den store skattejagt kom til Bornholm
Der er noget universelt dragende ved gamle skattekort, hemmelige broderskaber og gåder, som har ligget gemt i århundreder.
I mange år var det mest store amerikanske film som Indiana Jones og National Treasure, der stod for den slags. Her jagtede voksne eventyrere forsvundne skatte i fjerne lande. Men i 00’erne viste Tempelriddernes skatos, at genren også fungerer rigtigt godt på dansk.
Hos Nordisk Film+ elsker vi de stærke danske filmfortællinger, og når vi kigger tilbage i det danske filmarkiv, står Tempelriddernes skat-trilogien som et absolut højdepunkt for spændingshungrende familier.
Hollywood-magi på dansk muld
At kaste sig over skattejagtsgenren i Danmark krævede mod. Det er en genre, der normalt er forbundet med kæmpe budgetter, fjerne jungler og ørkenlandskaber.
Men folkene bag Tempelriddernes skat fandt en ret god formel. De lånte den velsmurte struktur fra de internationale forbilleder: det tempofyldte kapløb mod tiden, de ældgamle myter, som pludselig viser sig at være sande, og skurke, der vil gøre alt for at få fat i magten.
Men i stedet for egyptiske pyramider eller hemmelige rum under Det Hvide Hus bliver handlingen forankret i den danske historie. Det gør mysteriet nærværende. Pludselig er skattejagten ikke placeret på den anden side af jorden, men et sted, man selv kan besøge på en sommerferie.
En snert af Goonierne
Tempelriddernes skat har også et tydeligt slægtskab med 80’er-klassikeren Goonierne. Frem for en voksen Harrison Ford i hovedrollen, følger vi de helt almindelige (og meget modige) børn: Katrine, Mathias, Nis og Fie.
Det giver et helt særligt nærvær, at det er børnene, der må tage affære, når de voksne ikke lytter. Trilogien tager sit unge publikum dybt alvorligt.
Den undgår at blive for barnlig, og i stedet får vi ægte spænding, uhyggelige mørkemænd fra Det Sorte Broderskab og gåder, der rent faktisk kræver historisk kløgt at knække.
Fra klippeøen og ud i verden
Ligesom enhver anden god eventyr-franchise voksede Tempelriddernes skat-universet sig større og mere ambitiøst film for film.
Hvad der startede i rundkirkerne på Bornholm, tog os i den anden film videre til middelalderbyen Visby på Gotland og endte med et episk punktum under sydens sol på ridderøen Malta i den tredje film.
Det er eventyr i højeste gear, og filmene fungerer stadig lige så godt, som da de ramte biograferne. De er den perfekte opskrift på en filmaften, hvor både børn og voksne kan lade sig rive med af spændingen.
Med Nordisk Film+ får du det største udvalg af danske film samlet i én streamingtjeneste.
Er I klar til at knække koder, udforske hemmelige gange og tage kampen op mod mørkemændene? Så kan I streame hele trilogien om Tempelriddernes skat lige her på Nordisk Film+.


