Derfor siger Hollywood ja til reklamer

Der var engang, hvor en filmstjerne i en reklame var et tegn på, at karrieren var på vej ned, men i dag sælger Oscar-vindere kaffe, øl og parfume. Grænsen mellem lærredet og reklamepausen er næsten væk, men den findes stadig for dem, der vælger forkert.

I årtier havde Hollywood en stiltiende løsning på problemet: Tag pengene, men gør det langt væk. Reklamer optaget til det japanske marked gav gode honorarer, og publikum derhjemme så dem sjældent.

Den mest berømte er næsten filmhistorie i sig selv.

Omkring 1980 medvirkede Akira Kurosawa og Francis Ford Coppola i reklamer for den japanske whisky Suntory. Over tyve år senere gav Coppolas datter, Sofia Coppola, fænomenet et ansigt i Lost in Translation, hvor Bill Murray spiller en falmet stjerne, der er rejst til Tokyo for at indspille en whiskyreklame.

Traditionen lever endnu.

Tommy Lee Jones har siden 2006 spillet en rumvæsen-agtig observatør af menneskeheden i japanske reklamer for Boss-dåsekaffe, og i 2023 instruerede Sofia Coppola selv Keanu Reeves i en Suntory-reklame. Dermed var cirklen på en måde sluttet.

Clooney gjorde det stuerent
Det, der for alvor ændrede synet på stjerner i reklamer, var måske en kop kaffe. George Clooney blev ansigtet på Nespresso i Europa, og samarbejdet har varet så længe, at mange tænker på ham, når de hører mærkets navn.

Først senere dukkede han op i de amerikanske Nespresso-reklamer, hvor han optrådte over for Danny DeVito.

Clooneys reklamer fungerer, fordi de bruger hans filmpersona. Charmen og selvironien er den samme som i Ocean’s-filmene. Konkurrenterne lagde også mærke til det. I 2021 gav kaffemaskinemærket De’Longhi Brad Pitt den samme rolle i deres brand.

Også Danmark har sit eksempel.

Mads Mikkelsen har i flere år været ambassadør for Carlsberg, og i en reklame for den alkoholfri Carlsberg 0.0 cykler han gennem København som en slags filosof.

Sammenhængen er interessant, fordi han også spiller hovedrollen i Thomas Vinterbergs Druk, der i 2021 vandt en Oscar for bedste internationale film. En skuespiller, der er tæt forbundet med en af de senere års mest omtalte film om alkohol, kan altså sælge alkoholfri øl, uden at nogen løfter et øjenbryn.

Det siger noget om, hvor stor afstand publikum i dag accepterer mellem rolle og reklame.

Instruktørerne er også med
Reklamen har aldrig kun været for skuespillerne.

Ridley Scott, der kort forinden havde lavet Blade Runner, instruerede Apples berømte 1984-reklame, der blev vist under Super Bowl i januar 1984.

I 2001 tog BMW idéen videre med The Hire, en serie kortfilm med Clive Owen som chauffør og instruktører som Wong Kar-wai, Ang Lee, John Woo og Guy Ritchie. Filmene blev lagt på nettet, længe før det var almindeligt, og i dag står serien som et tidligt eksempel på branded content.

Wes Anderson gjorde noget lignende i 2016 med Come Together, en julefilm for H&M med Adrien Brody som togkonduktør. Den ligner til forveksling et afsnit fra instruktørens eget univers, og det er netop pointen.

Mærket køber ikke bare en reklame, men et stykke af en filmskabers stil.

Aftaler har en pris
Pengene spiller naturligvis en rolle. En reklame kan indspilles på få dage, og den kan give økonomisk ro til at sige ja til mindre projekter. Samtidig holder en stor kampagne ansigtet synligt mellem filmene.

Men aftalerne har en pris.

Da Scarlett Johansson i 2014 blev ansigt for sodavandsmaskinen SodaStream, kom hun i konflikt med Oxfam, fordi virksomheden havde en fabrik i en israelsk bosættelse på den besatte Vestbred og dermed – ifølge kritikerne – bidrog til at opretholde besættelsen.

Efter en offentlig strid valgte hun at trække sig som ambassadør for organisationen. Sagen viste, at et reklameansigt ikke blot låner et mærke sit ansigt, men også må stå på mål for de sager, det forbindes med.

Vil forbyde stjerner
For nogle produkter er det ikke længere kun et spørgsmål om image.

I Danmark behandler Folketinget et lovforslag, der skal forbyde kendte personer i reklamer for pengespil. Casinoer.dk, der følger spilbranchen, har kortlagt danske kendisser i den slags reklamer gennem årene, og på listen står også skuespillere.

Hvis loven bliver vedtaget, er valget på det område ikke længere op til stjernerne selv.

Reklamen er blevet en del af filmskuespillerens arbejde. Så når Clooney næste gang bestiller kaffe på skærmen, så læg mærke til, hvor meget af hans filmkarriere der egentlig følger med i kruset.

Får du brug for hjælp i forhold til afhængighed, kan du kontakte spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk.