Cph:Dox: Amazonas-film er favorit

”En film, der fungerer både som en fascinerende historie og som en udforskning af dokumentarisk etik – afslørende og tankevækkende,” skriver Wendy Ide fra britiske Screen Daily storrosende om dokumentaren Amazomania.

Hun er en af tre kritikere i Ekkos Cph:Dox-panel, der mener, at filmen om mødet mellem regnskovens Korubo-stamme og en svensk journalist i 1996 fortjener hovedprisen på årets festival.

Otte internationale anmeldere har igennem festivalen vurderet filmene i hovedkonkurrencen Dox:Award med stjerner fra én til fire og en kort anmeldelse. Her placerer den svensk-dansk-franske dokumentar, der er instrueret af svenske Nathan Grossman, sig som en kneben favorit.

Wendy Ide, Vladan Petkovic fra Documentary Magazine og Steve Rickinson fra Modern Times Review tror på Amazomania, der har fået et flot stjernegennemsnit på 3,5.

Filmen får dog hård konkurrence fra canadiske The Sandbox – om massemigration og overvågning i en tid præget af militariserede landegrænser. Den har et gennemsnit på 3,1 og ligeledes tre kritikere, der vælger den som favorit.

”Et chokerende, men aldrig sensationalistisk blik på, hvordan den hastigt udviklende teknologi – der skulle forbedre vores liv – bruges til at isolere og splitte os,” skriver Hannah Strong fra Little White Lies, der ligesom Murtada Elfadl fra Variety og Frede Windahl fra Ekko hepper på The Sandbox.

Men hvor Amazomania får mindst tre stjerner af alle kritikerne, deler The Sandbox i højere grad vandene. Både Rory O’Connor og Vladan Petkovic kvitterer således kun med to stjerner.

”Hvis man følger med i politik, økonomi, menneskerettigheder og teknologi – eller bare nutidsskildrende dokumentarer fra de seneste år – er det intet ny at hente her,” skriver Petkovic uimponeret.

Højt niveau
Siden reglerne for Dox:Award-konkurrencen for få år siden blev ændret til kun at inkludere film med verdenspremiere på festivalen, har hovedkonkurrencen ikke kunnet hæve niveauet med allerede succesfulde film fra Sundance, Berlinalen og lignende.

Men årets program virker som det stærkeste i nyere tid. Det ses især på de mange film, som har fået flotte gennemsnit i Ekkos panel. Åbningsfilmen Mariinka om ungdommen, der påvirkes af død og ødelæggelse i en ukrainsk by, topper barometeret med et snit på 3,6.

Dog peger kun Nick Bradshaw fra Sight & Sound på en hovedpris til krigsdokumentaren. ”Fotograferingen og krydsklipningen er hastig og forbløffende,” skriver briten begejstret.

Rumænske Something Familiar, der handler om instruktørens jagt på sin biologiske mor, og coming of age-fortællingen Whispers in May fra Hongkong scorer også flot med henholdsvis 3,2 og 3,1 i snit.

”Blodets bånd, adoptionens smerte og traumer på tværs af generationer udsættes for en betænksom og overraskende undersøgelse,” skriver Nick Bradshaw om Something Familiar.

Vladan Petkovic kalder Whispers in May for ”en herlig skildring af opvækst uden sentimentalitet eller påklistret sødme”. Men ingen af kritikerne ser Something Familiar eller Whispers in May som konkurrencens bedste.

Danske placeringer
De tre danske film i hovedkonkurrencen har et noget lavere karaktergennemsnit. Forrest ligger Daro Hansen og Thomas Papapetros’Little Sinner med 2,9, der af Wendy Ide bliver kaldt ”frygtløs, rå og intim historiefortælling”.

Både Karl Friis Forchhammers Christiania og Emil Langballes Petrolheads får derimod 2,5, som er det næstlaveste gennemsnit.

”På trods af varmen har fortællingen svært ved at holde momentum,” mener Murtada Elfadl om Petrolheads, mens Steve Rickinson heller ikke er helt overbevist af Christiania.

”Filmen indfanger fristadens symbolske betydning og paradokser med varme og intimitet, selv om den aldrig bliver en rigtigt søgende eller formmæssigt mindeværdig film,” lyder det fra Rickinson.

Dokumentaren med det laveste gennemsnit er dog schweiziske Arctic Link på 2,4.

Ian Purnells film om en fjern del af Alaska, der endelig får internet, udløste kun én stjerne fra Varietys Murtada Elfadl. Han kalder den langsom og træg, men Rory O’Connor fra The Film Stage har forelsket sig i værket.

”Ian Purnells effektive, fascinerende og brutalt økonomiske film kom øjeblikkeligt under huden på mig og er blevet hængende i mit blodomløb lige siden,” skriver kritikeren, der vælger Arctic Link som sin favorit til Dox:Award-prisen.

Prisuddelingen finder sted i morgen fredag klokken 20.