Kåring
18. dec. 2020 | 00:52

Ekko-kåring: Årets internationale film

Foto | diverse
Unge mænd og kvinder, der på hver sin måde kæmper for at leve livet som de vil, indtager centrum i årets bedste film fra den store verden.

De bedste film fra udlandet – fraregnet USA – tæller i 2020 en asiatisk overraskelse og et overrumplende drama om to kvinders forbudte forelskelse.

Af redaktionen

Det var i forvejen svært for 2020 at følge op på sidste år, hvor den sydkoreanske Oscar-vinder Parasite stod i spidsen for et forrygende internationalt filmår.

Coronakrisen har ikke gjort det nemmere, men der er alligevel kommet en række perler fra hele verden i danske biografer og på streamingtjenester i år.

På denne liste over de bedste film fra udlandet – men fraregnet USA – ville vi gerne have fundet plads til britiske Steve McQueens forrygende antologiserie Small Axe. De fem film kunne nærmest have indtaget samtlige pladser på listen!

De er dog ikke blevet tilgængelige herhjemme endnu, så vi krydser fingrene for, at den amerikanske distributør Amazon eller en anden tjeneste viser dem hurtigst muligt i det nye år.

Vi har allerede udpeget årets bedste danske film og internationale dokumentarer. I de næste dage udråber vi 2020’s vindere inden for amerikansk film og serier fra hele verden.

Men start med at se, hvilke film fra udlandet der har fået os til at juble højest i ren begejstring!

 

5. Bait

”Englands nye arbejderstemme,” udråbte Ekkos anmelder debutinstruktør Mark Jenkin til, da Bait i sommer havde premiere i danske biografer og fik fem stjerner.

Det er store ord, der placerer Jenkin i samme klub som de socialrealistiske mestre Ken Loach og Mike Leigh og trækker tråde tilbage til 1950’ernes britiske dokumentar-bevægelse Free Cinema.

Men at der er dækning for ordene beviser instruktørens formidable drama om en fisker fanget i den forkerte tidsalder.

I slående sort-hvide billeder og med et minimalistisk sprog, der indfanger store følelser i små armbevægelser, udfoldes historien om Martin. Han kæmper på sin egen stille måde mod udviklingen, der er i gang med at gøre hans lille by til et identitetsløst turistmekka.

Bait er en lille perle om at føle afmagt over sin egen skæbne.

  

4. The Nightingale

Australske Jennifer Kent stod med The Babadook fra 2014 bag en af de mest opsigtsvækkende gyser-debuter i mange år. Derfor er det særdeles mærkeligt, at hendes endnu bedre opfølger The Nightingale er fløjet så meget under radaren.

Filmen fik premiere på Venedig-festivalen i 2018, men kom aldrig i danske biografer. Heldigvis kom den i år på Blockbuster og andre tjenester, så publikum kunne se den derhjemme.

Det er en brutal film om en ung kvinde – spillet med uhyggelig intensitet af Aisling Franciosi – der i 1800-tallets Australien er straffefange hos barbariske soldater. Da uretfærdigheden bliver for meget for hende, tvinger hun en indfødt aboriginer til at hjælpe sig med at få blodig hævn.

Hendes kamp er et billede på opgøret med kolonialisme og mænds magt over kvinder. Traumer lurer alle vegne under overfladen, og det gør The Nightingale til en sitrende filmoplevelse.

 

3. A Sun

En af årets bedste film har siden januar gemt sig blandt amerikanske hit-serier og alskens andet indhold på Netflix.

A Sun lægger sig med uforudsigelige stemningsskift i kølvandet på asiatiske mesterværker som Parasite og Burning, skriver Ekkos kritiker i sin femstjernede anmeldelse.

Filmen er et æterisk familiedrama, hvor hemmeligheder lurer under overfladen, og hver person gemmer på et rigt, indre følelsesliv. En ung mand bliver fængslet efter en voldsom forbrydelse, og da han vender tilbage til hverdagen, er hans i forvejen svære forhold til forældrene ikke blevet bedre.

Taiwan har en rig filmtradition med instruktører som Hou Hsiao-hsien og Ang Lee, der har skabt billedskønne og medrivende perler. Nu har det lille asiatiske land tilføjet endnu en spændende filmkunstner til flokken.

Chung Mong-hong kan sine filmiske virkemidler til fingerspidserne. Det beviser instruktøren, når han med rolig musik og flotte billeder orkestrerer en åbningsscene, der ender i blodig vold. Han er værd at holde godt øje med.

 

2. Unge Ahmed

De belgiske Dardenne-brødre har gennem hele karrieren skabt usvigeligt stærke film, der kan minde om dokumentarisme, men i virkeligheden er begavede og subtilt fortalte dramaer. Men i de seneste år fornemmede man, at d’herrer Luc og Jean-Pierre havde nået et punkt, hvor mulighederne for deres afmålte stil var blevet udtømt.

De dobbelte Guldpalme-vindere for Rosetta og Barnet har imidlertid med Unge Ahmed generobret deres relevans ved at gå i clinch med et af tidens mest brændende og kontroversielle emner: terrorisme. 

Filmen følger med instruktørernes vanlige, nøgternt observerende kamera titelpersonen, der er blevet hjernevasket af sin religiøse læremester i moskeen. Det giver et sug i maven af ubehag, da den trettenårige fyr opsøger sin kvindelige klasselærer med en kniv, fordi hun har formastet sig til at undervise i koranen.

På under halvanden time udrulles et drama om radikalisering og vanskeligheden ved at nå et allerede martret barn.

Dardenne-brødrene har modet til at sætte fingeren på det ømme punkt – religionen – men det virkelig formidable er, at de formår at åbne en sprække af menneskelighed, så man til sidst nærmest føler sig spirituelt løftet.

 

1. Portræt af en kvinde i flammer

Ligesom listens andenplads fik Céline Sciammas varmblodede periodedrama verdenspremiere på Cannes-festivalen sidste år. Herhjemme måtte vi dog vente til starten af 2020 på biografpremieren, men det intense drama om forbudt kærlighed var ventetiden værd.

Portræt af en kvinde i flammer er nemlig et besnærende fransk periodedrama, der udfolder kvindelig erotik med vidunderlig sanselighed. Kemien er forrygende mellem Noémie Merlant og Adèle Haenel i hovedrollerne som billedkunstneren Marianne og adelskvinden Héloïse.

De to forelsker sig stormende, da Marianne i 1770 ankommer til en lille ø med opgave om at male et portræt af Héloïse. Deres romance skildres med en føling for film- og kunsthistorien, så man midt i begejstringen over de smukke billeder fanger referencer til store mænd som Hitchcock og Caspar David Friedrich.

Instruktøren Céline Sciamma bruger henvisningerne i sit kvindedominerede filmsprog og lader filmen stå som et opgør med patriarkatets lange skygger og det gammelkendte male gaze. Og herligheden samles i en overrumplende helhed af skønhed og tragedie, som efterlader én med hjertet ude på tøjet.

Kommentarer

Årets film

Hvert år kårer Ekkos redaktion årets bedste film og siden 2011 årets bedste tv-serier.

Vi udpeger de bedste i dansk, amerikansk og ikke-amerikansk film samt tv-serier og dokumentarer i separate artikler.

De udvalgte film og serier har alle haft dansk premiere i det forløbne år.

Tidligere vindere

2019: Parasite

2018: Burning

2017: The Square

2016: Sauls søn

2015: 45 år

2014: Force Majeure

2013: Adèles liv – kapitel 1 & 2

2012: Amour

2011: Nader og Simin – en separation

2010: Det hvide bånd

© Filmmagasinet Ekko