Reportage
24. maj 2017 | 02:28

Bille August: Frustrerende at arbejde i USA

Foto | Filip Zumbrunn
Amerikanske Emile Hirsch spiller hovedrollen i Bille Augusts The Chinese Widow, som er en kinesisk film om USA's bomber over Japan i Anden Verdenskrig.

Kineserne tilbyder langt mere kreativ frihed end Hollywood, siger Bille August, hvis nye film The Chinese Widow er produceret og indspillet i Kina.

Af Simon Johansen

Bille August har længe været træt af Hollywood. Da han i 2007 instruerede Farvel Bafana, en sand historie om Nelson Mandela, krævede producenten således mere action.

”Vi skal lave en scene, hvor Nelson Mandela må svømme for livet med en masse hajer efter sig,” sagde producenten.

”Men det skete jo ikke i virkeligheden,” protesterede Bille August.

”Nej, men vi skal have mere action, så det ikke bliver så kedeligt. Action, action, action,” fortsatte producenten.

Denne form for indgriben i instruktørers arbejde kaldes ofte kommerciel censur. For at slippe for den kiggede Bille August efter samarbejdspartnere i Østen, og det har nu resulteret i The Chinese Widow, som er produceret og indspillet i Kina.

”Det kan være utrolig frustrerende at arbejde i USA,” siger Bille August under pressemødet for sin kinesiske film i Cinemateket i København.

Piloten og enken
Bag et lille bord har den danske instruktør taget plads, ulasteligt klædt i hvid, åbentstående skjorte. Han er flankeret af en tolk og den kinesiske producer, Sun Peng, fra selskabet Roc Pictures.

Rundt omkring i lokalet konverserer udsendte fra SARFT, de kinesiske film- og tv-myndigheder. På bordene hænger danske og kinesiske flag side om side for at fejre aftenenes snigpremiere på filmen, der er et kærlighedsdrama henlagt til tiden efter bombningen af Pearl Harbor.

I filmen er amerikanske piloter på vej for at bombe Tokyo, men på vej tilbage må de hoppe ud med faldskærm over den del af Kina, som er okkuperet af Japan.

Piloten Jack Turner (Emile Hirsch) bliver fundet i et træ af en ung kinesisk enke (Liu Yifei). Hun tager ham med hjem, men bringer sig selv, sin datter og det lille samfund i fare ved at skjule og passe den svært skadede mand. Undervejs opstår der følelser mellem piloten og enken.

Dansk-kinesisk samarbejde
Det er sandsynligvis ikke sidste gang, at vi vil opleve kinesiske film med dansk islæt.

For nylig underskrev Danmark og Kina således en samarbejdsaftale i Folkets Store Sal i Beijing, som skal gøre det nemmere for de to lande at få film sat i biografdistribution i både Kina og Danmark.

For Danmark har forståeligt stor interesse i at samarbejde med den kinesiske filmindustri, som oplever en enorm vækst i disse år. På bare tre år er antallet af kinesiske biografsale fordoblet til omkring 30.000, og hvert år vokser filmindustrien med 30 procent.

Men i Kina findes en anden form for censur, nemlig politisk censur. Det har Bille August tidligere udtalt sig om i Politiken.

Han fortalte, at tiden inden indspilningerne til The Chinese Widow var ”en utrolig lang og bureaukratisk proces”, og Kina ”er et meget topstyret samfund, også med hensyn til censur. Kun cirka 50 udenlandske film får lov at blive produceret i Kina hvert år.”

Under pressemødet i Cinemateket fortæller Bille August dog også om glæden ved samarbejdet med kineserne.

”Jeg har længe været fascineret af kinesisk kultur og haft lyst til at lave film i Kina,” siger den danske instruktør, mens tolken oversætter til kinesisk, så Sun Peng kan følge med.

Hver gang instruktøren får et spørgsmål af de fremmødte filmjournalister, oversætter tolken til kinesisk. Også de spørgsmål, som er direkte henvendt til instruktøren.

Respekt for det kinesiske folk
Produceren Sun Peng fortæller, at The Chinese Widow er den første udenlandsk-instruerede film, som den kinesiske censur ikke har klippet scener ud af.

”Filmen gik bare glat igennem censuren,” siger hun, mens Bille August kigger ned i bordet og triller kapslen fra sin danskvand mellem tommelfingrene.

Den kinesiske censur har været omdiskuteret i filmverdenen, især efter den kinesiske regering i marts vedtog en ny filmlov.

Her står der, at det er et krav, at filmene skal ære og respektere det kinesiske folk og den kinesiske socialisme. Derfor skal instruktører have ”selvdisciplin” i deres arbejde.

Dertil må film ikke skade nationale interesser, de må ikke såre nationale følelser, og hvis Bille August vil vise sin film på en international festival, skal han have lov fra regeringen på forhånd.

”Jeg kender overhovedet ikke den lov,” siger Bille August, da han bliver spurgt til, hvordan det er at arbejde inden for den lovs rammer.

Nu har du prøvet at arbejde i både USA og Kina. Hvor mærker du mest censuren?

”Kommerciel censur og politisk censur er lige forfærdelig. Men jeg har oplevet en enorm frihed ved at arbejde i Kina. Jeg har slet ikke lagt mærke til det,” siger han, mens tolken i hast oversætter, så Sun Peng kan følge med i samtalen.

Han fortæller, at han i Kina helt har været fri for de besværligheder, han så ofte har måttet kæmpe med i USA. Bille August har i Kina haft kreativ frihed.

Nye øjne på gammel kultur
Bille August kan ikke svare på, om han er en del af en større strømning af internationale instruktører, der vil begynde at lave film i Kina.

”Men jeg har bestemt mod på at arbejde mere i Kina,” siger han og tilføjer, at han for seks år siden var jurymedlem på Shanghai Film Festival. Det var dér, han skabte sig de kontakter, som muliggjorde The Chinese Widow.

Blandt andre mødte han Sun Peng, som også længe haft lyst til at lave film med Bille August.

”Jeg elsker alle Bille Augusts film.”

Hvilke af hans film holder du særligt af?

Pelle Erobreren. Jeg kan ikke huske de internationale navne på de andre film.”

”Bille August kommer med nye øjne til at fortolke Kinas kultur og historie. Han bidrager med en masse nye ting, som man ikke kan som kineser,” siger Sun Peng.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko