Cannes-hæder til gadehunde

Endelig er spændingen udløst i Cannes, hvor den uofficielle, men højt elskede prisceremoni Palm Dog – et ironisk ordspil på Palme d’Or, Guldpalmen – fredag eftermiddag løb af stablen på Croisetten. 

Titelhunden i Domingo Sotomayors chilenske drama La perra, der på spansk betyder ”tæve”, fik hovedprisen for festivalens bedste hundepræstation. 

Filmen blev vist i parallelkonkurrencen Quinzaine des Cinéastes. Den handler om en ensom kvinde, der knytter sig til en efterladt hvalp ved navn Yuri. Og filmens tilblivelse flugter med handlingen, forklarede instruktøren, da hun benovet tog imod hæderen foran den indbudte verdenspresse. 

”Yuri og den lille Corvette, der spiller lille Yuri, er begge gadehunde, som nu lever glade hundeliv i gode hjem i Chile,” sagde en storsmilende Domingo Sotomayor, mens hun overrakte Palm Dog-trofæet – et rødt halsbånd – til en standin-hund hvervet til lejligheden. 

”Jeg ville lave en film, hvor hunde ikke bare var et redskab i historien, men hvor de har plads til at lede efter deres egen identitet og frihed,” lød det fra instruktøren i en takketale. 

Under optagelserne knyttede Yuris tobenede hovedrolleindehaver, Manuela Oyarzún, sig faktisk så meget til sin scenepartner, at skuespilleren adopterede hende. 

Clios Lula vinder sølv
Prisceremoniens andenpræmie, Grand Prize, gik til Lola fra Clio Barnards socialrealistiske drama I See Buildings Fall Like Lightning. 

Hun spiller en afgørende rolle i den mesterlige fortælling om fem barndomsvenner fra Birminghams arbejderklasse, der konfronterer social uretfærdighed og bristede drømme på tærsklen til 30’erne. 

Her får den joviale narkoman Oli en rutine i tilværelsen, da han finder hunden på gaden og begynder at tage sig af hende. 

”Lola plejede at leve på gaden med en hjemløs kvinde. Men da hendes ejer fik et sted at bo, lod de hende ikke beholde hunden. Så hun blev afleveret på en hundekennel, hvor Alan, hendes vidunderlige dyrepasser, fandt hende. Og nu vinder hun priser i Cannes,” lød det fra Clio Barnard, da hun tog imod prisen på Lolas vegne. 

Feministisk sejr
Et betragteligt firbenet kontingent var mødt op for at hædre vinderne. Og der blev gøet sporadisk fra stolerækkerne gennem hele ceremonien, hvor den amerikanske skuespiller Theo James blev tildelt DogManitarian-prisen for sit flittige arbejde som fortaler for hundevilkår. 

De nominerede og deres ejere var mødt talstærkt frem – sammen med så mange journalister og hundeentusiaster, at interesserede for første gang måtte ansøge om en akkreditering på forhånd. 

”Om fem år vil det her finde sted i festivalpalæet, mens Guldpalmen vil blive uddelt her på stranden,” lød det fra Guardian-anmelderen Peter Bradshaw, der overrakte Grand Prize sammen med Damon Wise fra Deadline. 

Valget af vindere kan også ses som en feministisk sejr. 

Hovedprisen blev overrakt af kritikerne Wendy Smith fra Screen International og Anna Smith, der er vært for podcasten Girls on Film. Og som hun pointerede fra scenen, er det første gang i Palm Dog-prisens historie, at begge hovedpriser går til tæver i film af kvindelige instruktører. 

25-års jubilæum
Den spøjse konkurrence, som i år kan fejre sit 25-års jubilæum, blev stiftet af kritikeren Toby Rose. 

Den har således ikke noget at gøre med den officielle festival. I dag uddeles af Woopets, Frankrigs førende medieplatform dedikeret til hunde. 

Ud over at hædre Cannes-programmets firbenede filmskuespillere er formålet med prisen at sætte fokus på dyrevilkår i filmbranchen. 

Tidligere vindere tæller ikoniske hundeskuespillere som Messi fra Frit fald, Uggie fra The Artist, Nellie fra Paterson og Hlynur Palmásons islandske fårehund Panda fra The Love That Remains. 

Dette års prisceremoni blev afsluttet på festlig manér, da vinderne og jurymedlemmerne på Clio Barnards initiativ hyldede Grand Prize-vinderen med en omgang karaoke til Barry Manilow-sangen Copacabana, der starter med ordene: ”Her name was Lola …”