”Det her er den bedste scoring”

For et par uger siden var jeg til min fars begravelse i Tyrkiet i en lillebitte landsby, omringet af de smukkeste sneklædte bjerge og med floden Eufrat løbende igennem.

Jeg mødte hele hans familie, som jeg aldrig har mødt før. Min familie. Mennesker, jeg deler dna med, historie med, som på en gang var fremmede for mig og samtidig mine nærmeste. Et ekko af den samme kilde, vi er udsprunget af.

Det er en vild følelse. At opleve, at jeg altid har haft en længsel efter de bjerge. Og nu står jeg her og skal modtage en hæderspris, og om to timer står jeg på Det Kongelige Teater og skal spille en premiere.

En hæderspris lyder så imponerende. Men jeg føler kun, at min karriere først lige er kommet i gang. Jeg brugte de første ti-femten år på at overleve, på at udvikle mig og holde mig klar til, at tiden var moden til, at én som mig, med mine rødder, kunne være én, som I kunne spejle jer i.

Jeg var lige ved at opgive, og så kom du Zinnini (Elkington, red.), med dit strålende smil og sagde: ”Hey, vil du lige læse noget, jeg har skrevet. Jeg har haft dig i tankerne. Må jeg sende det til dig, når det er klart?”

Jeg er så stolt af det, vi har lavet sammen, og vil bare sige tusind tak til dig Zinnini, for at du holdt fast på, at jeg var din Alexandra i Det andet offer. At blive set af dig er den største gave, og jeg har elsket at kaste mig ud i frit fald sammen med dig.

Johannes (Rothaus Nørregaard, red.) – tak, fordi du insisterede på, at jeg ikke skulle spille en teaterforestilling, samtidig med at vi optog. Og tak Meta (Louise Foldager Sørensen, red.) for at turde satse på mig i en bærende hovedrolle. Tak til alle mine dygtige kolleger, der hver dag lærer mig noget om faget og livet.

Min mor har op til flere gange opmuntret mig ret så direkte til at takke hende i en tale. Hun sidder her i salen i aften, så nu kommer det: Tak til dig mor, Anneciğim, for alle de modige valg, du har truffet i dit liv.

Du har inspireret mig til frygtløst at gå efter mine egne drømme, selv når du forsigtigt prøvede at foreslå, at det måske ville være mere sikkert at gå efter at blive advokat, læge eller skolelærer ligesom dig selv. Og tak til min søster, som også er her i salen, tak for alle de gange du har skiftet min ble, hentet mig fra børnehaven og smurt mine madpakker.

Tak til alle i priskomitéen for at pege på mig i år. Jeg er så dybt beæret over at skulle hjem med Ove Sprogøe i aften. Jeg er single, og det her er den bedste scoring, jeg siger det bare. Fra Eufrats løb til Ove Sprogøes fodspor.

Det er sku’ meget smukt. Tak!