Drama om stolt mor vinder på Sundance

Det blev dramaet A Thousand and One, der løb med hovedprisen for bedste amerikanske fiktionsfilm på Sundance-filmfestivalen til prisuddelingen, der noget atypisk blev afholdt fredag morgen i Ray-biografen i Park City. 

Filmen handler om en samspilsramt, men stolt sort mor. Hun kidnapper sin tvangsfjernede søn fra myndighederne og kæmper for at skabe en stabil tilværelse for ham i et Harlem, som er under stor forandring i 90’erne og 00’erne. 

”Da jeg skrev filmen, tænkte jeg på forholdet mellem mødre og sønner og mellem sorte kvinder og mænd. Jeg tænkte på marginaliserede stemmer og deres forhold til deres hjemby,” siger instruktør A.V. Rockwell storsmilende fra vinderpodiet. 

”Jeg tænkte på enhver, der som jeg selv har forsøgt at udfylde et hul i deres sjæl med uigengældt kærlighed. Tak, fordi I ser mig!” 

Immigrantdrama vinder dobbelt
Juryens hovedpris for bedste internationale drama gik til Charlotte Regans Scrapper, hvor en forsømt pige i London bliver genforenet med sin far. 

De store dokumentarpriser blev uddelt til den chilenske The Eternal Memory, der handler om en datter og hendes Alzheimers-ramte far, samt Going to Mars: The Nikki Giovanni Project, et portræt af den amerikanske poet og borgerrettighedsforkæmper af samme navn. 

Der var ingen priser til en anden af festivalens favoritter, Chloe Domonts Fair Play. Men til gengæld vandt en af mine egne favoritter, Maryam Keshavarz’ sprælske og selvbiografiske The Persian Version, både publikumsprisen og prisen for bedste manuskript. 

Det er en oplagt vinder, en feelgood-immigranthistorie om en iransk mor, der lægger bånd på sig selv for at klare sig i et nyt land, og en oprørsk datter, som har svært ved at få hendes anerkendelse. 

Sundance-festivalen uddeler gerne roser til politisk bevidste film. Noora Niasari dedikerede således sin publikumspris for den australsk-iranske Shayda – i kategorien international fiktion – til ”de piger og kvinder i Iran, der kæmper for deres frihed”. 

Svensk-dansk filmessay belønnet
Set med danske øjne var der også noget at juble over, også selvom Lin Allunas grønlandsk-danske portrætfilm Twice Colonized ikke var blandt aftenens vindere. 

Til gengæld gik juryens særpris i kategorien ikke-amerikanske dokumentar til det fremragende svensk-danske filmessay Fantastic Machine. 

”Filmen er en hyleskæg og frygtindgydende hyldest til kritisk tænkning på et tidspunkt, hvor det aldrig har været mere nødvendigt,” begrundede dokumentaristen Karim Amer juryens beslutning. 

Filmens instruktører, Axel Danielson og Maximilien Van Aertryc, takkede for prisen på tegnsprog og tog en selfie fra scenen, før de gik ud og mødte verdenspressen – og afbrød den næste prisuddeling med et dybfølt sejrsråb! 

Vild film om trans-prostituerede
En af festivalens helt store vindere var den vilde dokumentar Kokomo City, der vandt begge priser i NEXT-kategorien for filmeksperimenter. 

Filmen handler om sorte transkvinder, der arbejder som sexarbejdere, og som fortæller om deres verden med bramfri ærlighed og trodsig humor. 

Instruktøren D. Smith mødte modstand i musikbranchen, da hun sprang ud som trans. Hun var tydeligt bevæget, da hun blev kaldt op for at modtage både innovator- og publikumspriserne i NEXT-sektionen. 

”Vi står ved tærsklen til en revolution!” råbte hun. 

Den rystende ukrainske krigsfilm 20 Days in Mariupol fik en af morgenens største klapsalver, da instruktør Mstyslav Chernov, der selv optog filmen under belejring i den ukrainske kystby, modtog publikumsprisen for bedste internationale dokumentar. 

Det var ingen overraskelse. Til en visning af filmen torsdag ville lykønskningen ingen ende tage, da publikum fik lov at stille spørgsmål. 

”Det er et privilegie for os som hold og for ukrainere, at vide, at hele verden ser med,” siger Mstyslav Chernov.