Filmproducenten Per Holst er død

Per Holst var i årtier en skikkelse, man ikke kunne komme udenom. Som producent formede han danske film med værker af Nils Malmros, Lars von Trier, Helle Ryslinge og Bille August. Sammen med sidstnævnte vandt han både en Guldpalme og Oscar med Pelle Erobreren, og hans navn blev et kvalitetsstempel i sig selv.

Han blev 86 år og forblev aktiv næsten til det sidste. Så sent som sidste år kunne publikum se Søren Greens ungdomsdrama Glasskår, som han var med til at bringe til lærredet.

”Min bedste ven, min elskede mand gennem mere end 50 år, er sovet stille ind i nat,” skriver hans livsledsager Kristina Holst på Holsts Facebook-side, hvor hilsener og kondolencer fra kolleger og venner strømmer ind som et vidnesbyrd om hans betydning.

Han indledte karrieren i 1957 hos Nordisk Reklamefilm og stiftede i 1965 sit eget selskab, Petra Film, der producerede omkring 50 reklamefilm om året. Men Holst havde større ambitioner end at sælge produkter, og i 1973 debuterede han som spillefilminstruktør med thrilleren Afskedens time.

Han instruerede en anden film i karrieren, folkekomedien Walter og Carlo – op på fars hat (1986), der fik drøje hug af anmelderne, men er blevet en af de mest sete danske film nogensinde med 953.743 billetter.

Personlig filmkunst
Det var dog som producer, at Per Holst for alvor skrev sig ind i dansk filmhistorie – især i 1980’erne og 90’erne, hvor han nærmest blev indbegrebet af den personlige filmkunst.

Det var før dogmebølgen, og før Zentropa under Peter Aalbæk Jensen satte dagsordenen i det, der siden er blevet kaldt dansk films guldalder. Med sin autoritet og høje cigarføring blev Holst ofte set som en alfahan i branchen og muligvis også et forbillede for Aalbæk selv.

I modsætning til Peter Aalbæk blev Holst aldrig en kendt skikkelse i medierne. Han foretrak at arbejde bag kulisserne, fokusere på filmene og udvikle instruktørtalenter frem for at søge personlig opmærksomhed.

Hans første film som producer var Jannik Hastrups animationskortfilm Kun en drengestreg fra 1967, og fire år senere producerede han Hastrups Flemming Qvist Møllers animationsklassiker Bennys badekar.

I 1981 fulgte gennembruddet med Nils Malmros’ Kundskabens træ, der i dag betragtes som en af verdens bedste ungdomsfilm. Samarbejdet med Malmros fortsatte med Skønheden og udyret, Århus by Night, Barbara og Kærlighedens smerte. 

Konkurs og redning
Per Holst stod også bag Bille Augusts 80’er-klassikere Zappa og Tro, håb og kærlighed. Den helt store triumf kom dog med Augusts Nexø-filmatisering Pelle Erobreren, der sikrede Danmark både Guldpalmen i Cannes i 1988 og en Oscar for bedste internationale film året efter.

Det er også værd at fremhæve hans samarbejde med Helle Ryslinge, hvis feministiske komedier Flamberede hjerter (1986) og Sirup (1990) han producerede.

Mange af sine bedste film producerede Holst på sit eget selskab, Per Holst Film.

I 1991 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, og midt under optagelserne til Kærlighedens smerte gik det konkurs i 1992. Chokbølgerne rullede gennem dansk film, og der måtte tages utraditionelle midler i brug for at redde igangværende projekter. Holst og hans arbejde var dog så højt værdsat, at Egmont-koncernen trådte til, og Holst Film blev en del af Nordisk Film.

Sansen for nye talenter
Per Holst havde sans for at opdage unge talenter. Han producerede i 1997 Jonas Elmers improviserede, sort-hvide slackerkomedie Let’s Get Lost, som gav Sidse Babett Knudsen et opsigtsvækkende gennembrud og var en slags forløber for dogmefilmene. I 2012 udgav Ekko filmen på dvd #19 med magasin #55.

Og fire år før Guldpalmen i 1988 stod Per Holst i Cannes med et helt nyt navn: Lars von Trier, sensationelt udtaget til hovedkonkurrencen med Forbrydelsens element. I Ekko #82 fra 2019 fortalte Holst om filmens tilblivelse og sine forsøg på at få Trier til at gøre plottet lidt mere forståeligt.

Trier svarede kompromisløst: ”Vil du lave det, eller vil du ikke lave det?” Holst slog til. ”Lars var et ungt geni. Han var meget stædig, og min erfaring siger mig, at de mest vanskelige instruktører ofte laver de bedste film.”

Da Trier og Thomas Vinterberg satte gang i dogmebevægelsen i 90’erne, var Per Holst dog ikke med. 

Til gengæld fandt han sammen med et andet stortalent, nemlig Lotte Svendsen. Han producerede hendes debutspillefilm Bornholms stemme i 1999 og fortsatte samarbejdet med instruktørens succesfulde tre Max Pinlig-film, der blev produceret på Holsts selskab Asta Film fra 2008 til 2012.

Det modige og skæve
Takket være sin store erfaring fik Per Holst flere tillidserhverv. Fra 2000 til 2005 var han bestyrelsesformand for Den Europæiske Filmhøjskole, og han var i en årrække medlem af Filminstituttets Spillefilmrådet.

Han modtog også en række priser for sin indsats: Æres-Bodil i 1985, Æres-Robert i 1995, L0’s kulturpris i 1998 og i 2019 Ib-prisen, som hædrer ”det politisk ukorrekte i dansk film, det modige, det skæve”.

Det vigtigste er dog de film, han med sin ildhu og professionalisme bragte til verden. De lever videre som vidnesbyrd om Per Holsts store betydning – en af dansk films grå eminencer, men på ingen måde en kedelig én.