Forventede indtægter skudt langt over mål

I et svar til Folketinget kulturudvalg fortæller kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at Det Danske Filminstitut har måttet foretage en række justeringer af den regnskabsmæssige håndtering af Filmtaget, skriver MediaWatch.

Anledningen er en gennemgang af økonomien i forbindelse med den kontroversielle tagterrasse med museum, café og open air-biograf, som endte med at koste det dobbelte af, hvad det var spået til. Og det skal koste det tredobbelt, hvis man spørger entreprenørselskabet Juul & Nielsen, som er i en verserende voldgiftssag om prisen.

I 2023 var projektet allerede forsinket med to år.

Men tovholderen, daværende vicedirektør for filminstituttet Jakob Buhl Vestergaard, sagde til MediaWatch, at Filminstituttet regnede med en årlig indtjening, som stod mål med den dengang estimerede driftsudgift på seks millioner kroner.

Året efter var Jakob Buhl Vestergaard over for Ekko stadig optimistisk, da vi udtrykte skepsis over for målet med seks millioner kroner. Han forudsagde, at Filmtaget ville få samme skæbne som Storebæltsbroen: Først mødt med modstand og kritik – siden elsket, så snart det stod færdigt.

Revurderet efter erfaringer
Filmtaget åbnede i august 2024, og nu ved indgangen til sommersæsonen skriver MediaWatch, at Filminstituttet har sænket forventningerne til Filmtagets årlige indtjeninger.

I sit svar til Folketinget skriver Jakob Engel-Schmidt, at Filminstituttet har foretaget en nedjustering af den forventede afledte meraktivitet i Cinemateket med 0,3 millioner kroner.

”Den omtalte nedjustering i indtægterne vedrører skønnet for øget aktivitet i Cinemateket, og nedjusteringen er affødt af de første erfaringer, der viste, at Filmtaget ikke i første omgang har haft den effekt,” uddyber Filminstituttets kommunikationschef Eva Hein i en mail til Ekko.

– Men hvad er forventningerne til Filmtagets årlige indtægter så nu?

”Forventningen til de samlede årlige indtægter er nu knap fire millioner kroner. Det skal nævnes, at 2025 er første år, hvor Filmtaget har åbent en hel sæson.”

– Fire millioner er jo betydeligt mindre end de seks millioner, der tidligere er udmeldt som estimeret årlig indtægt? Det er en nedjustering på hele 33 procent!

”Jeg er i tvivl om, hvad der ligger til grund for den konkrete formulering i den artikel, du refererer til. Men efter hvad jeg er oplyst, har indtægtsestimatet aldrig været oppe på seks millioner kroner,” svarer Eva Hein.

Det 13. august gentog Ekko forventningen om en indtægt på seks millioner kroner i en artikel, hvor Eva Hein selv udtaler sig. Heller ikke denne gang kom der indvendinger fra hverken kommunikationschefen eller ledelsen i Filminstituttet.

Dybt utilfredsstillende
Kulturministeren kalder det i svaret til Kulturudvalget ”dybt utilfredsstillende, at der ikke har været styr på den regnskabsmæssige håndtering af Filmtaget under instituttets tidligere ledelse”.

Direktøren Claus Ladegaard blev afløst af Tine Fischer i august 2024, og Jakob Buhl Vestergaard forlod sin post samme sommer.

Tidligere på måneden præsenterede Filminstituttet også en helt ny bestyrelse uden gengangere fra den sidste, som har fået kritik fra politikere og i filmbranchen for sin håndtering af sagen.

Dog er Kulturministeren tilfreds med, at der nu bliver ”ryddet op”, og han understreger, at justeringerne samlet ikke stiller Filminstituttet dårligere på lang sigt.

Konkret går justeringerne ud på, at udgifter til byggeriet af Filmtaget, der var sat til at blive betalt senere, i stedet vil blive afskrevet løbende. Det betyder en merudgift på tre millioner kroner årligt i ti år, men derefter får Filminstituttet en væsentlig besparelse, forklarer han.

”Kulturministeriet har derfor til Filminstituttet allokeret 3,4 mio. kr. i 2025, 1,7 millioner kroner i 2026 og 1,65 millioner kroner i 2027 fra ministeriets driftsreserve. Filminstituttet har derudover fået adgang til forbrug af instituttets opsparing for 1,7 millioner kroner i 2026 og 1,65 millioner kroner i 2027,” skriver Kulturministeren.