Frihedsbrevet bragte misvisende lydfil

På fredag den 17. april afsiger Retten på Frederiksberg dom i sagen mellem forfatteren Sara Omar og instruktøren Manyar Parwani.

Retten skal afgøre, om Parwani kan udgive sin dokumentarfilm om forfatteren – og hvis ikke, om instruktøren og hans producer Omar Marzouk så skal betale erstatning for den smædekampagne, som forfatteren føler sig udsat for.

Konflikten kom første gang til offentlighedens kendskab, da det nystartede medie Frihedsbrevet den 18. juli 2021 bragte artiklen Lever Sara Omar under politibeskyttelse?

Artiklen, skrevet af Maya Tekeli og Emil Findalen, rejser tvivl om, hvorvidt forfatteren taler sandt, når hun hævder, at hendes liv er truet, og at hun lever under politibeskyttelse.

”Når hun taler om overgreb på børn og kvinder i islamiske miljøer og fortæller, at hun som følge heraf må leve under konstant politibeskyttelse, skaber det et forvrænget billede af, hvordan det står til med ytringsfriheden i Danmark, hvis konsekvenserne sikkerhedsmæssigt ikke er så dramatiske, som hun har givet indtryk af,” lyder artiklens begrundelse for at tage sagen op.

Et par dage efter følger Weekendavisen trop med beskyldninger om, at Sara Omar skal have benyttet ukrediterede ghostwritere til sine romaner. Det fører til en shitstorm med Sara Omar i centrum.

Kan færdes frit
En af hovedkilderne i Frihedsbrevets artiklen er Manyar Parwani, som samtidig har et personligt engagement i sagen. Den dokumentar om Sara Omar, han i flere år har arbejdet på, er nemlig gået i stå, efter at forfatteren har afbrudt samarbejdet.

Parwani mener nu, at han ligger inde med væsentlige informationer, der skal frem i lyset.

Han fortæller til Frihedsbrevet, at han i det år, hvor han har fulgt Sara Omar, kun har set sikkerhedsfolk tre-fire gange. Som led i dokumentationen bringes – i afsnittet med mellemrubrikken ”Jeg kan gå, hvor jeg vil” – en lydoptagelse fra den ikke-udgivne film, hvor de to diskuterer de trusler, hun angiveligt har modtaget.

Parwani konfronterer Sara Omar med, at hun skulle have overdrevet truslerne. Han hævder, at hun kan ”gå, hvor det passer dig” og derfor må anses for at være fri. Til det svarer hun: ”Ja, altså, det er jeg jo.”

Her stopper optagelsen i Frihedsbrevets artikel. Og fordi Sara Omar til sidst medgiver, at hun frit kan færdes, får man indtrykket af, at hun selv indrømmer, at trusselsbilledet ikke er alvorligt.

Truet på livet
Under det første retsmøde i den igangværende sag på Frederiksberg i januar i år kom det imidlertid frem, at optagelsen faktisk fortsætter.

I en anden sag havde politiet beslaglagt et større materiale, herunder optagelsen med diskussionen. Gennem aktindsigt fik Sara Omars advokater adgang til hele optagelsen, som efterfølgende blev afspillet i retten.

Den giver et andet billede.

For umiddelbart efter den tilsyneladende indrømmelse fastholder Sara Omar, at hun er truet som følge af sin bog. Hun siger blandt andet: ”Når jeg i medierne har sagt, at jeg er truet på livet, er det, fordi jeg er truet på livet.”

Senere gentager hun, at hun har modtaget dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab, og at disse trusler er blevet indgivet til PET.

Under et retsmøde sendte Sara Omar til udvalgte journalister otte billeder, hvor forfatteren ved arrangementer ses i selskab med uniformerede betjente. Det gjorde hun for at dokumentere, at hun var under politibeskyttelse, når hun holdt foredrag.

I retssagen blev Sara Omar forholdt af forsvarsadvokaten Erbil Kaya, at hun ifølge rapporten fra en afhøring i 2021 sagde til politiet, at hun godt kunne færdes i Vollsmose (dengang boede hun i Odense). Men Sara Omar holdt fast i, at hun har været udsat for en sikkerhedsrisiko, og at politiet har været involveret i hendes beskyttelse.

”Det var ikke os”
I Retten på Frederiksberg sagde Manyar Parwanis advokat Erbil Kaya, at det måske var Frihedsbrevet, som havde forkortet optagelsen af samtalen mellem instruktøren og hans medvirkende. Det blev dog aldrig afklaret.

Ekko har derfor kontaktet Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, for at få klarhed over sagen. Han understreger, at det ikke var hans medie, der klippede i optagelsen.

”Det var ikke os,” skriver Mads Brügger kort og godt i en mail.

– Vidste I, at Manyar Parwani havde udleveret en optagelse, som ikke gav det fulde billede af samtalen?

”Nej, det vidste vi ikke.”

– Er det Manyar Parwani, der har forkortet optagelsen?

”Det må I spørge ham om, men det er ikke os.”

– Hvad tænker du i dag om jeres artikel, der satte gang i spørgsmålet om Sara Omars troværdighed?

”Den står vi fuldt ud på mål for. Lydfilen er kun en mindre del af en lang mængde kilder, som tilsammen kaster nyt lys på Sara Omar og spørgsmålet om, hvor truet hun er.”

– Har I været et led i den smædekampagne, som Sara Omar påstår, at Manyar Parwani og filmens producer Omar Marzouk har haft kørende imod hende?

”Naturligvis har vi ikke været det. Men jeg er ked af, at Sara Omar ikke fra starten af stillede op til interview og besvarede Frihedsbrevets spørgsmål, men i stedet valgte at gå i flyverskjul.”

– Naderah Parwani – Manyars søster – har på Facebook skrevet, at han turnerede med sagen til ”samtlige mediehuse”, men ingen ville tage sagen. Det gjorde Frihedsbrevet imidletid, selv om du som chef på Radio24syv havde været med til at sætte spørgsmålstegn ved hans troværdighed i forbindelse med et filmprojekt om terroristen Omar El-Hussein!

”Jeg har ingen viden om, at han var på turné. Resten af spørgsmålet er stærkt spekulativt og mere end antyder, at jeg som chefredaktør af uvisse grunde har valgt at se bort fra Manyars fortid. Det har jeg ikke.”

Afventer dommen
Ekko har kontaktet Manyar Parwanis advokat Erbil Kaya for at høre, om det var Manyar Parwani, der havde redigeret optagelsen, så det fremstår, som om Sara Omar indrømmer at have løjet.

Erbil Kaya svarer, at bevisførelsen er afsluttet. Nu afventer han og sine klienter dommen. Derfor har de ingen kommentarer til sagen om den forkortede lydfil.